Forløbsplanerne er populære i klinikken, men ikke derhjemme

Både patienter og læger lader til at have taget de relativt nye, elektroniske forløbsplaner til sig. De er indført for patienter med diabetes, KOL eller hjertesygdomme, og der oprettes flere og flere af dem.

Ifølge den seneste statistik fra MedCom blev der sidste år oprettet lige knap 91.000 forløbsplaner. Og i år frem til maj ligger tallet på knap 40.000, hvilket kunne tyde på, at 2022 vil have overhalet 2021, når året rinder ud.

Ganske vist er der lang vej endnu, før alle patienter er omfattet. F.eks. er det kun 2 pct. af det estimerede antal KOL-patienter, der har en digital forløbsplan. Men tendensen er stigende.

Så langt, så godt.

Tallene afslører dog også, at planerne nok er populære, men først og fremmest som et redskab i mødet mellem patient og læge – eller sygeplejerske – i klinikken.

For kun knap tre fjerdedele af de planer, der blev oprettet sidste år, fandt vej til den såkaldte Sundhedsmappe, hvor patienten selv kan tilgå sin plan fra vedkommendes egen computer.

Og selv blandt de patienter, som har digital adgang via Sundhedsmappen, er det kun få, der gør brug af den.

De seneste måneders tal viser således, at der kun var lige under 13.000 log-ins fra de knap 31.500 patienter, der har en forløbsplan på Sundhedsmappen.dk. Det svarer til 41 pct. af patienterne og dermed langt under det mål, som forløbsplanernes ophavsfolk havde sat sig, nemlig 75 pct. i 2022.

De vanskelige KOL-patienter

Det er især blandt KOL-patienter, at den digitale interesse er til at overse, og det overrasker egentlig ikke.

»Det kan man lige så godt sige med det samme: KOL-patienterne er svære. Bare at få dem ind i klinikken er en succes; de vil nødig puste i apparatet (til måling af lungefunktion, red.); de tager ofte ikke medicin; og de bryder sig ikke om at komme op til en løftet pegefinger og få at vide, at de bør holde op med at ryge,« siger Trine Jeppesen, praktiserende læge på Amager og formand for PLO’s IT- og Dataudvalg.

»De er ikke nødvendigvis flinke patienter,« siger hun.

Digitale forløbsplaner

De digitale forløbsplaner oprettes, anvendes og vedligeholdes af de praktiserende læger for patienter med diabetes type 2, KOL eller hjertesygdomme.

Forløbsplanen samler data fra forskellige målinger og giver både patient og behandler en oversigt over behandlingen og sygdommens udvikling.

Patienten kan finde sin digitale forløbsplan på den såkaldte Sundhedsmappe, som drives af almen praksis’ kvalitetsorganisation KiAP (Kvalitet i Almen Praksis).

Det hænger sammen med den sociale ulighed, som netop hos KOL-patienter er særligt udtalt, hvor f.eks. hjertesygdomme breder sig mere over det socioøkonomiske og uddannelsesmæssige spektrum. Stressede topdirektører med diplomer fra alverdens universiteter kan få bøvl med hjertet, lige så vel som kortuddannede eller ufaglærte kan.

Der er også andre barrierer for patienternes anvendelse af de elektroniske forløbsplaner.

»Der er utroligt mange, der siger, at ‘det er lige meget – det der kommer jeg ikke til at kigge på’,« fortæller Trine Jeppesen.

»De er ikke så digitale, og de efterspørger ikke den ekstra mulighed. Men de vil gerne se på tal og værdier og diskutere dem med lægen.«

Bedre brugervenlighed

Endelig er der selvfølgelig spørgsmålet, om de praktiserende læger ‘sælger’ forløbsplanerne godt nok.

»Man kan jo se, at antallet af planer stiger, så der er ingen tvivl om, at lægerne gør noget for at få patienterne over på dette her og få dem gjort opmærksomme på mulighederne,« siger Trine Jeppesen.

Når det er sagt, kunne hun godt tænke sig en større grad af brugervenlighed i forløbsplanerne, som måske kunne øge populariteten blandt patienterne.

»Forløbsplanen er en opfindelse for patientens skyld, men løsningen er ikke så patientvenlig. Vi er ikke lykkedes særlig godt med at få et pædagogisk værktøj serveret til dem, f.eks. ligger forløbsplanen i Sundhedsmappen, som er svær at finde,« siger hun.

»Lige nu arbejder vi på at få en deling i ‘Min Læge’-appen gjort mulig, som ser rigtig flot ud og er intuitiv.«

En del af udviklingen omfatter også en integration mellem de forskellige forløbsplaner, som ville være hjælpsom ud fra det faktum, at flere mennesker ofte fejler flere ting på samme tid. Men der mangler programmørtid, og derfor bliver det et valg om, hvilke it-projekter der skal fremmes, og hvilke der må vente.

Hvad med meningen?

Den træge brug af forløbsplanerne blandt patienterne sætter også selve formålet i relief. Forløbsplanerne var ikke bare et udtryk for digital begejstring – meningen var at skabe et redskab, der kunne nudge patienterne til at tage bedre vare på sig selv og deres sygdom.

Lidt ligesom alle mulige apps og devices såsom skridttællere, pulsure osv. hjælper mange mennesker til at holde øje med deres kondition.

Det mål er ikke helt nået, mener Trine Jeppesen.

»Jeg synes, at det har været en vanskelig proces at få ideen om, at en digital plan er noget, der øger egenomsorgen, omsat til virkeligheden. Men vi gør, hvad vi kan,« siger hun.

»Om fem år er det måske helt naturligt, at man flasher ‘Min Læge’-appen og viser andre, hvor ens tal ligger. Jeg tror også, at især mændene kommer til at tage godt imod planerne, og måske også pårørende på vegne af ældre.«