Første internationale guidelines vedrørende type 1-diabetes 

Den europæiske diabetesforening EASD (European Association for the Study of Diabetes) er gået sammen med den amerikanske pendant ADA (American Diabetes Association) om at lave de første internationale guidelines vedrørende behandling af patienter med type 1-diabetes.

EASD 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EASD her.

Det første udkast til de nye guidelines blev præsenteret på den årlige kongres for ADA i juni, og efter review og kommentarer fra kolleger er det endelige resultat nu blevet præsenteret på kongressen for EASD. Guidelines er samtidig publiceret i både Diabetologiaog Diabetes Care.

De nye guidelines er de første internationale af sin slags til patienter med type 1-diabetes, og bag guidelines står 14 verdensledende forskere, syv fra hver sin side af Atlanten. En af forskerne er dansk.

»Det er guidelines, som nu kan benyttes i store dele af verden, og bag alle elementerne i guidelines ligger der mange videnskabelige studier. Selvom guidelines i et vist omfang er baseret på holdning, har vi været meget forsigtige og gjort guidelines meget evidensbaserede,« fortæller overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor på Københavns Universitet Kirsten Nørgaard.

Danmark er med helt fremme

Kirsten Nørgaard forklarer, at der ud fra et dansk synspunkt muligvis ikke er meget i de nye guidelines at aspirere efter.

Generelt er vi helt fremme i alle aspekter af behandling af patienter med type 1-diabetes, men der er enkelte steder, hvor vi faktisk halter lidt bagud i forhold til guidelines.

Et af de steder er, at de nye guidelines placerer kontinuerlig monitorering af blodglukose hos patienter med type 1-diabetes som den nye guldstandard.

Det bør altså være slut med et prik i fingeren, men det har vi herhjemme meget svært ved at slippe af med.

Vi har skrevet en del om, hvad man skal vælge, hvis man ikke har ressourcerne til guldstandarden. I Tanzania skal man måske ikke vælge eksempelvis en hybrid bugspytkirtel, men i stedet et andet og billigere insulinregime

Kirsten Nørgaard, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor på Københavns Universitet

»Alle data peger i retning af, at det er måden at gøre det på, så vi kan ikke blive ved med at bede folk om at molestere deres fingerspids med en nål. Både i forhold til livskvalitet og i forhold til bedre regulering af blodglukose er kontinuerlig monitorering vejen frem. Problemet er dog, at det er svært at få afklaret, hvem som skal betale, og i det hele taget at finde pengene til den ekstraomkostning, som kontinuerlig glukosemåling er,« siger Kirsten Nørgaard.

Hun uddyber også, at guidelines selvfølgelig skal inddrage et lands økonomiske formåen.

»Vi har skrevet en del om, hvad man skal vælge, hvis man ikke har ressourcerne til guldstandarden. I Tanzania skal man måske ikke vælge eksempelvis en hybrid bugspytkirtel, men i stedet et andet og billigere insulinregime.«

Psykologer skal oftere i spil

Et andet interessant element i de nye guidelines er fokus på det psykosociale aspekt af behandling af type 1-diabetes.

Det har der ifølge Kirsten Nørgaard ikke før været særlig stor fokus på i behandlingsguidelines, men det er der i de nye, fordi forskningen entydigt peger i retning af, at håndtering af psykosociale faktorer er altafgørende for, hvordan det går patienter i behandling for type 1-diabetes.

»Det er beskrevet i detaljer, for eksempel hvordan det skal håndteres i klinikken, og hvornår der skal henvises til hjælp fra psykologer og andre fagpersoner,« forklarer Kirsten Nørgaard.

Mere individualiseret behandling

Helt gennemgående i den 77 sider lange rapport er også vigtigheden af individuel behandling.

Det drejer sig om individuel tilgang til patienter i forhold til behandling, målemetoder, antal besøg i ambulatoriet eller i forhold til brugen af telemedicinske konsultationer.

For nogle patienter vil det ene være rigtigt, mens det for andre vil være andet.

I guidelines har vi lavet retningslinjer for, hvordan og hvornår man skal undersøge patienterne ved tvivl om type 1-diabetesdiagnosen

Kirsten Nørgaard, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor på Københavns Universitet

»Førhen har man eksempelvis sagt, at patienter skal tilses i ambulatoriet fire gange om året. Nu peger vi på en højere grad af individualisering, og at besøg kan være hensigtsmæssigt alt fra én til ti gange om året. Inden for de seneste halvandet år har vi også fået en masse erfaring inden for telemedicinske konsultationer, og man har fundet ud af, at de kan være en stor fordel for nogle patienter. Men man har også erfaret, at det eksempelvis kræver, at både behandlere og patienter har forberedt sig på konsultationen. Det fremgår af guidelines,« siger Kirsten Nørgaard.

Fokus på diagnoser

Et sidste nedslagspunkt i de nye guidelines er i forhold til at stille diagnosen type 1-diabetes, hvilket er blevet sværere med årene.

Førhen kiggede læger ofte på BMI og alder, og var en patient overvægtig og over 30 år, var diagnosen formentlig type 2-diabetes.

Sådan er det ikke i dag, hvor mange, der udvikler type 1-diabetes, ikke som tidligere nødvendigvis er undervægtige eller unge på diagnosetidspunktet.

»I guidelines har vi lavet retningslinjer for, hvordan og hvornår man skal undersøge patienterne ved tvivl om type 1-diabetesdiagnosen,« siger Kirsten Nørgaard.