Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Flere nordjyder kan nu få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet

Udgivet:
Kommentarer (0)

Region Nordjylland og PLO-Nordjylland har netop indgået en ny og udvidet lokalaftale om opfølgende hjemmebesøg. Aftalen betyder, at flere borgere nu vil være i målgruppen for at modtage hjemmebesøg efter udskrivelse fra en behandling på et hospital eller i forløb med behov for koordineret opfølgning.


Flere patienter er nu i målgruppen for hjemmebesøg, efter Region Nordjylland og PLO-Nordjylland har godkendt en ny aftale om opfølgende hjemmebesøg.

Det oplyser Region Nordjylland i en udsendt pressemeddelelse.

Aftalen gælder for forløb, hvor en praktiserende læge og den kommunale sygepleje i fællesskab følger op på borgere, der er udskrevet eller hjemsendt fra hospitalet. Det kan også være uden forudgående indlæggelse, hvis der er brug for en koordineret fælles indsats og opfølgning, eksempelvis når en borger skal på kommunalt plejecenter.

Der er tale om en udvidelse af en eksisterende aftale, der har kørt siden 2011, og det glæder den konstituerede formand for udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Per Møller (K).

»Vi har været meget glade for det eksisterende samarbejde, og tiden er nu moden til, at vi udvider aftalen omkring hjemmebesøg til gavn for patienterne i Region Nordjylland,« siger Per Møller.

Skal forhindre genindlæggelser

Ifølge Region Nordjylland er målet med den nye aftale, at risikoen for tilbagefald og genindlæggelser kan nedbringes for visse borgere i regionen. Samtidig skal aftalen være med til at understøtte og sikre borgernes funktionsniveau, medicinhåndtering og sikre en god opfølgning på det tidligere hospitalsbesøg.

Også Charlotte Lønskov Jensen, formand for PLO i Region Nordjylland, glæder sig over den nye aftale med regionen.

»I PLO-Nordjylland er vi glade for samarbejdet med Region Nordjylland. Det betyder rigtig meget for os, at vi nu kan udvide aftalen med hjemmebesøg. Dermed kan vi forhåbentligt være med til at sikre, at antallet af genindlæggelser falder, og patienterne får et trygt forløb,« siger Charlotte Lønskov Jensen.

Fremover kan patienter, som udskrives til planlagt genindlæggelse og rehabiliteringsforløb, også modtage hjemmebesøg. Det samme gælder borgere, der har svær demens, har brug for terminalpleje eller er i fortsatte ambulante forløb.

Den nye aftale om opfølgende hjemmebesøg er trådt i kraft.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere