Flere kronikere registreres i almen praksis: Men for en patientgruppe halter det

Siden 2018 har praktiserende læger haft til opgave at registrere deres patienter med KOL og/eller type 2-diabetes under det såkaldte kronikerhonorar.

Med honoraret følger et fast årligt beløb til den praktiserende læge for at passe patienterne – uafhængigt af, hvor mange gange de tropper op i almen praksis.

Men mens indsatsen de senere år er buldret afsted for patienter med type 2-diabetes, så tyder det på, at det går markant langsommere med at få patienter med KOL overflyttet til den nye kronikerydelse.

Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for Dagens Medicin.

Ud af de 246.000 danskere med type 2-diabetes, som på baggrund af lægemiddelrecepter og kontakt med sundhedsvæsenet, indgår i Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS), er hele 80 pct. af patienterne tilmeldt kronikerydelsen i almen praksis. Et tal, der skal ses i lyset af, at udvalgte undergrupper af de to kroniske sygdomme ikke er omfattet af kronikerydelsen.

KOL hænger i bremsen

Til sammenligning gælder det blot 51 pct. af de 134.000 patienter med KOL, som står oplistet i registeret.

Og spørger man Anders Løkke, som er professor og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, er den ulighed et stort problem. Det understreger nemlig endnu engang, at patienter med KOL står langt tilbage i køen, når ressourcerne i sundhedsvæsenet deles ud.

»Kronikerhonoraret er med til at sikre, at vi som samfund har øje på patienterne og tilbyder dem en systematik i form af kontrol og behandling. Det er glædeligt, at der er flere patienter med KOL, som er tilmeldt kronikerydelsen i almen praksis sammenlignet med tidligere år, men udviklingen går for langsomt,« siger Anders Løkke.

I dag er KOL den enkeltstående sygdom, som flest danskere dør af.

»Til sommer har vi (Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom red.) for første gang opgjort dødeligheden efter ét år for patienter, som indlægges med KOL. Den ligger på 37 pct. Det er med andre ord en sygdom, som gør folk virkelig syge, men som til tider behandles stedmoderligt herhjemme,« siger Anders Løkke.

»De praktiserende læger er blevet virkelig dygtige til at behandle patienter med type 2-diabetes. De har helt styr på, hvem de er, men når det kommer til deres patienter med KOL, er det mit indtryk, at billedet bliver mere mudret,« lyder det fra lungelægen.

En nyskabelse i almen praksis

Da kronikerydelsen i 2018 gjorde sit indtog i almen praksis, var det på mange måder en nyskabelse i sektoren.

I stedet for at blive honoreret pr. ydelse fik praktiserende læger til opgave at yde populationsomsorg for patienter med KOL og type 2-diabetes mod et fast månedligt beløb.

Jeg tror, at en af forklaringerne er, at mange patienter med KOL ikke oplever, at den praktiserende læge kan gøre særlig meget for dem

Christian Freitag, praktiserende læge, Holte

Tanken var, at lægen dermed fik et ekstra incitament for at holde sine kroniske patienter så raske og velregulerede som muligt – og ikke mindst ude af de offentlige kasser.

Men siden sin fødsel er kronikerhonoraret også blevet beskyldt for at gøre det mindre attraktivt at nedsætte sig i socialt belastede områder med mange kronikere. Årsagen er, at de mange kontakter hos egen læge hurtigt kan gå hen og blive en underskudsforretning for den praktiserende læge, der får det samme beløb uanset.

Christian Freitag, der er praktiserende læge i Holte, var som formand for Praktiserende Lægers Organisation i 2018 med til at indføre kronikerhonoraret.

Han vurderer ikke, at økonomiske motiver indgår i forklaringen på, at der ikke er flere patienter med KOL, som er registreret på kronikerydelsen.

»En del af forklaringen kunne være, at der er en større andel af patienter med KOL, som følges på sygehusene. Får man ilt i eget hjem, så skal vi f.eks. framelde patienten kronikerydelsen i almen praksis. Og så hører det selvfølgelig også med til historien, at vi er blevet rigtig gode til at passe vores patienter med type 2-diabetes,« siger Christian Freitag.

På fornavn med patienterne

Selv er Christian Freitag overrasket over, at det blot er hver anden patient med KOL, som er registreret på kronikerydelsen. Det tal må gerne længere op, ifølge den tidligere lægeformand.

»Vi burde efterhånden have fanget flere af patienterne. Jeg tror dog samtidig ikke, at jeg støder nogen ved at sige, at patienter med KOL indimellem har det med at blive hjemme hos sig selv, mens patienter med type 2-diabetes ofte er velregulerede og motiverede,« siger Christian Freitag.

»Jeg tror, at en af forklaringerne er, at mange patienter med KOL ikke oplever, at den praktiserende læge kan gøre særlig meget for dem. Omvendt får patienter med type 2-diabetes ofte meget ud af et lægebesøg. Bl.a. fordi de responderer så godt på medicinen. Men derfor skal vi selvfølgelig stadig have styr på, hvem vores patienter med KOL er,« siger Christian Freitag.

Selv kan han godt genkende billedet af, at patienterne med diabetes lyser en anelse klarere i erindringen.

»Jeg har ikke mange patienter med type 2-diabetes, men jeg er stort set på fornavn med dem alle. Mine patienter med KOL ved jeg hvem er, når de kommer ind ad døren, men det er typisk de mest syge. De patienter, som ikke er så hårdt ramt af sygdommen og som stadig kan handle ind og dyrke motion, har jeg ikke lige så godt styr på,« siger Christian Freitag.