Fine internationale højdepunkter på trods af EACCI-dækning med benspænd

Når vi på Dagens Medicin skal dække de store medicinske kongresser, læner vi os til dels op ad kongressens presseafdelinger for at få hjælp til at finde frem til de mest interessante af de ofte flere tusinde forskningsresultater, der bliver præsenteret. Især i øjeblikket, når kongresserne foregår virtuelt, så vi ikke kan være fysisk tilstede.

Sådan har det også været i år på den årlige allergikongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI), der netop er afsluttet.

EAACI 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Desværre har presseafdelingen på EAACI ikke været så hjælpsom i år, som vi havde håbet på, og som de ofte er, men alligevel har vi fundet frem til lyspunkter, der har været med til at gøre dette års kongres videnskabeligt mindeværdig.

To kliniske forsøg med astmamedicin tegner godt for behandling

Blandt højdespringerne har været resultater fra forskellige fase 2/3-forsøg med eksperimentelle lægemidler til behandling af forskellige former for astma, allergi, eksem eller relaterede sygdomme.

Et af de forskningsresultater var fra fase 2-forsøget med dupilumab som behandling til personer med moderat til alvorlig astma med eller uden allergi. Der er tale om det såkaldte QUEST-studie.

Resultater fra studiet viste, at begge grupper patienter fik forbedret deres lungefunktion med mere end 200 ml som målt ved FEV1 ved behandling med dupilumab. Dupilumab reducerede også signifikant antallet af årlige astmaforværringer med 86 pct. uafhængigt af astmafænotypen. I patienter med allergisk astma reducerede dupilumab også den totale mængde IgE i blodet med 50 pct.

I samme genre blev der på EAACI også præsenteret resultater fra NAVIGATOR fase 3-forsøget med tezepelumab som behandling til personer med ukontrolleret astma og atopisk eksem.

127 personer med alvorlig og ukontrolleret astma plus atopisk eksem blev inkluderet i studiet sammen med 932 personer med ukontrolleret astma, men uden atopisk eksem. Forsøgsdeltagerne i begge grupper blev randomiseret til at modtage tezepelumab eller placebo.

Sammenlignet med placebo reducerede behandlingen med tezepelumab antallet af akutte astmaforværringer med 58 pct. hos personer med en diagnose med atopisk eksem og 56 pct. hos personer uden en diagnose med atopisk eksem. Forskerne fandt også klare forbedringer i lungefunktion hos begge grupper.

»Disse fund understøtter de fordele, som tezepelumab kommer med i en bred gruppe af patienter med alvorlig ukontrolleret astma,« fortalte en af forskerne bag studiet, professor Andrew Menzies-Gow fra Royal Brompton Hospital, i en pressemeddelelse, som blev sendt ud fra EAACI.

Behandling mod systemisk mastocytose viste lovende resultater

På EAACI blev der også præsenteret nyt fra PATHFINDER-studiet vedrørende avapritinib som behandling til personer med systemisk mastocytose.

PATHFINDER er et fase 2-forsøg, og de resultater, der blev præsenteret på EAACI, viste, at avapritinib har potentialet til både at forbedre symptomerne på systemisk mastocytose samt livskvaliteten hos patienter med den sjældne sygdom.

• 78 pct. af patienterne oplevede forbedring i alvorsgraden af symptomer fra baseline.

• Livskvaliteten blev forbedret hos langt størstedelen af patienterne allerede efter otte uger og vedblev forbedret i de 40 uger, som det kliniske forsøg varede.

• Blandt patienter med alvorlige eller meget alvorlige symptomer på systemisk mastocytose fik 71 pct. forbedret deres symptomer til minimale eller fraværende.

• Forbedring af symptomer blev observeret på tværs af hud, tarme og generel træthed.

• 90 pct. af forsøgsdeltagerne fik reducerede arealet af berørt hud, og 100 pct. oplevede forbedring i farven på den berørte hud.

• Avapritinib var generelt veltolereret, og kun få patienter oplevede alvorlige bivirkninger. Cytopeni var den mest almindelige alvorlige bivirkning. 11 pct. oplevede derudover alvorlige kognitive bivirkninger, mens 1,6 pct. oplevede blødninger i kraniet.

• Fem pct. af patienterne stoppede behandlingen med avapritinib på grund af bivirkninger.

»Disse data understreger den klinisk meningsfulde fordel, som avapritinib kan tilbyde patienter i forhold til sygdomsbyrde, symptomer, daglig funktionalitet og livskvalitet ved fremskreden systemisk mastocytose. Ved at ramme den primære genetiske driver for systemisk mastocytose har avapritinib et signifikant potentiale i forhold til behandling af patienter med denne livstruende sygdom,« fortalte læge og professor Marcus Maurer fra Charité i Berlin, i en pressemeddelelse.

Sollys reducerer risikoen for allergi mere end kosttilskud med D-vitamin

Uden for de store kliniske studier kom der på EAACI også nogle interessante forskningsresultater vedrørende D-vitamin, sollys og risikoen for at udvikle astma og allergi.

I studiet, der stammer fra Australien, har forskere undersøgt, om babyer, der i deres første måneder af livet blev udsat for Solens stråler, havde mindre risiko for at udvikle eksem og allergi sammenlignet med babyer, der modtog D-vitamin som kosttilskud.

Forskningsresultatet viser, at der er en forskel i sollys’ favør, og det peger på, at D-vitamin ikke alene kan forklare Solens forebyggende effekt på risikoen for at udvikle eksem og allergi.

»Vores studier peger på, at D-vitamin ikke alene kan forklare den gavnlige effekt af at være udsat for sollys, når det gælder risikoen for at udvikle eksem og allergi. Der må være andre faktorer involveret,« forklarede professor Kristina Rueter fra University of Western Australia i en pressemeddelelse.

Hun uddybede, at studiet er det første til at finde en association mellem den specifikke mængde UV-lys, som et barn er blevet udsat for, og dets risiko for at udvikle eksem og allergi inden for de første 2,5 år af livet.

»Derudover fandt vi også, at lav eksponering for UV-lys i de første tre måneder af livet var associeret med mere inflammatorisk immun-udvikling, hvilket er et emne, der skal undersøges yderligere. Alt i alt peger vores studie på, at sollys kommer med flere gavnlige effekter end D-vitamin, når det kommer til allergiforebyggelse,« sagde Kristina Rueter.

Kosttilskud har ringe eller ingen effekt på risikoen for at få COVID-19

I samme boldgade viste et forsøg med kosttilskud som forebyggelse mod luftvejsinfektioner, eksempelvis COVID-19, at der ikke er meget at komme efter i den retning.

Forskerne bag studiet havde brugt et år på analysen, hvori de havde gennemgået data fra 115 studier med 199.055 studiedeltagere (191.636 børn og 7.419 voksne) fra 37 lande. Forskerne havde undersøgt effekten af forskellige næringsstoffer, herunder A-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, jern og langkædede flerumættede fedtsyrer, på risikoen for at udvikle luftvejsinfektioner.

Forskerne sammenholdt effekten af kosttilskuddene med effekten af placebo både for aldersgrupper, regioner i verden og de specifikke kosttilskud.

I analysen fandt forskerne, at i studier fra Asien var der en lille, men signifikant, effekt af kosttilskud med zink på risikoen for at blive smittet med en luftvejsinfektion. Det samme fandt forskerne hos voksne i USA og Canada, hvor risikoen for at blive smittet med en luftvejsinfektion faldt en smule blandt personer, som modtog kosttilskud med D-vitamin. Forskerne fandt ikke det samme i Europa og Oceanien.

»Hovedbudskabet til den generelle og sunde befolkning er, at kosttilskud formentlig ikke vil have en nævneværdig effekt på immunforsvaret i forhold til at beskytte mod luftvejsinfektioner som COVID-19. Derimod vurderer vi, at folk vil opnå bedre beskyttende effekt med en sund og antiinflammatorisk livsstil, eksempelvis sund kost, for at styrke immunforsvaret,« skrev forskerne bag studiet i en pressemeddelelse.

Læger mangler viden om adrenalin-autoinjektorer

Endelig blev der også på EAACI fremlagt resultater, som peger på, at læger ikke har helt styr på adrenalin-autoinjektorer til patienter med risiko for anafylaksi. Lægerne tror heller ikke på, at patienterne vil bruge autoinjektorerne rigtigt i tilfælde af et anafylaktisk chok.

I studiet, som havde det sigte at finde ud af, hvor træning af patienter i brugen af en autoinjektor kan forbedres, har forskerne fået 500 britiske praktiserende læger til at udfylde spørgeskemaer vedrørende deres egen viden om autoinjektorer og deres fornemmelse af, hvad patienterne ved.

Resultatet af forskningen viser, at der bestemt er rum til forbedring.

• 31 pct. af lægerne havde ikke tillid til, at deres patienter vidste, hvordan de skulle bruge en adrenalin-autoinjektor korrekt.

• Da lægerne blev spurgt om funktionen af de forskellige autoinjektorer, svarede kun 19 pct. rigtigt på alle spørgsmål.

• Der er forskel på de forskellige autoinjektorer, men 22 pct. af lægerne svarede, at patienterne ikke fik yderligere træning i at bruge dem, når de skiftede fra ét mærke til et andet.

• 37 pct. af lægerne svarede, at deres patienter med alvorlig allergi ikke modtog regelmæssig opfølgning i forhold til at håndtere et anafylaktisk chok.

• 23 pct. af lægerne var usikre på, hvilken læge der havde ansvaret for de regelmæssige opfølgninger.

»Inden for behandling af allergi er en af de absolut mest nødvendige tiltag at sikre, at læger føler sig komfortable i forhold til både at håndtere anafylaktisk chok og træne deres patienter i brugen af en autoinjektor,« fortalte læge Shelley Dua fra Cambridge University Hospital i England i en pressemeddelelse.