Fedmeforsker: Nye anbefalinger om livsstilsintervention skal løfte behandling af overvægt i kommunerne

»Indtil nu har vi kun haft retningslinjer for medicinsk og kirurgisk behandling af svær overvægt, men ingen anbefalinger om livsstilsintervention. Området har manglet politisk fokus, men det vil de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen forhåbentligt være med til at lave om på.«

Læs også:

Nye anbefalinger om behandling af overvægt får kølig modtagelse af læge i almen praksis

Sådan lyder det fra formand for Dansk selskab for Adipositasforskning, MD og ph.d. Sigrid Bjerge Gribsholt, som har været medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe og er dermed medforfatter til anbefalingerne Livsstilsintervention ved svær overvægt, som Sundhedsstyrelsen lancerede 4. marts. Anbefalinger er målrettet kommuner, der ønsker at kvalificere deres indsats og tilbud på området.

»Der er meget forskelligartede tilbud i kommunerne til personer med svær overvægt, men kvaliteten er virkelig svingende. Forhåbentlig kan anbefalingerne være med til at øge opmærksomheden på området og styrke kvaliteten i kommunernes tilbud,« siger Sigrid Bjerge Gribsholt.

Polemik har flyttet fokus

Arbejdsgruppen har været sammensat af læger fra forskellige specialer, en sundhedsplejerske og forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Netop tværfagligheden har ifølge Sigrid Bjerge Gribsholt været en af projektets styrker.

Det er synd, at der har været så meget polemik, fordi det har taget fokus væk fra det positive i arbejdet. Anbefalingerne er baseret på en virkelig grundig litteratur- og evidensgennemgang og er ret gennemarbejdet

Sigrid Bjerge Gribsholt, læge, klinisk forsker og formand for Dansk selskab for Adipositasforskning

I juni 2020 valgte DSAM dog at trække sig ud af samarbejdet, blandt andet med den begrundelse, at der ikke er betydelig gevinst ved at anbefale traditionelle vægttabsprogrammer, og at man risikerer at overse de bivirkninger, der kan være ved at opspore og stigmatisere svært overvægtige. Det udløste efterfølgende en heftig debat, som ærgrer Sigrid Bjerge Gribsholt.

»Det er synd, at der har været så meget polemik, fordi det har taget fokus væk fra det positive i arbejdet. Anbefalingerne er baseret på en virkelig grundig litteratur- og evidensgennemgang og er ret gennemarbejdet,« siger hun og tilføjer:

»Men det betyder langt fra, at vi er kommet frem til en endegyldig sandhed. Der er mange forskellige årsager til overvægt, og behandlingen er derfor også utrolig kompleks. De mange individuelle faktorer er vanskelige at belyse i en gennemgang af de store træk på området, og selvfølgelig kunne vi have ønsket os flere store, langsigtede studier.«

Hun fortæller, at i mange af de eksisterende studier slipper folk relativt hurtigt, og påpeger, at ligesom med meget anden behandling mister den effekten, hvis den ophører.

»Overvægt er jo ikke bare noget, man får fikset, og så er det overstået. Mange studier viser, at det er hårdt at tabe sig og rigtig, rigtig hårdt at holde vægttabet efterfølgende,« fastslår hun.

Læs også: Nye anbefalinger om behandling af overvægt får kølig modtagelse af læge i almen praksis

Vægttab er ikke en forudsætning for sundhedseffekt

Én af de diskussioner, som de praktiserende lægers udtrædelse af arbejdsgruppen har medført, har handlet om anbefalingernes fokus på svært overvægtiges behov for at tabe sig.

»Debatten er nogle gange blevet drejet over på, hvorvidt man skal veje folk eller ej, men selvfølgelig handler det ikke kun om kilo og om at spise mindre og bevæge sig mere. Hvis det var så simpelt, gjorde folk det jo nok. Formentlig er der næsten lige så mange forskellige behov for behandling, som der er personer med overvægt,« siger Sigrid Bjerge Gribsholt.

Hun mener, at det er mindst lige så vigtigt at forbedre folks sundhed ved at opspore og behandle følgesygdomme og øge folks livskvalitet.

»Man kan sagtens opnå en sundhedseffekt uden at tabe sig. Alligevel hænger vægt og sundhed for mig at se utrolig tæt sammen. At øge sin fysiske aktivitet og forbedre kostsammensætning er jo også en del af det at blive sundere, og vi ved, at der er øget dødelighed og mange følgesygdomme forbundet med overvægt. Så det er ikke enten eller, og hvis vægten pludselig bliver tabu, så er det et problem,« mener hun.

Overvægtige vil gerne have hjælp

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger står der, at den praktiserende læge »bør tilbyde at tale om vægt og kropssammensætning med patienten og om patientens tanker omkring dette, hvis patienten selv bringer sin vægt på banen, eller hvis patientens konsultation er relateret til svær overvægt eller følgetilstande til svær overvægt.«

Det fremgår også, at 87 % af danskerne enige eller overvejende enige i, at den praktiserende læge bør tale om overvægt med deres patienter. Samtidig siger en undersøgelse i 11 lande, at 68 % med svær overvægt gerne vil have, at deres primære sundhedspersonale indleder en samtale om vægt, mens 3% ville føle sig stødt over sådan en samtale.

I Adipositasforeningen, der også har siddet ved med ved bordet, da anbefalingerne blev udarbejdet, kan landsformand Per Nielsen sagtens genkende billedet af, at mange overvægtige gerne vil tale om deres overvægt.

Som jeg ser det, kommer der mere og mere fokus på, at det ikke bare er den enkeltes skyld. At der er flere ting, der spiller ind som for eksempel gener, miljø, psykosociale faktorer, tarmbakterier, og at selve det at blive stigmatiseret også kan være en hindring i at opnå et vægttab

Per Nielsen, landsformand i Adipositasforeningen

»For mange er det imidlertid også et meget ømtåleligt emne, så det er vigtigt, at lægen bringer overvægten på banen på en empatisk og ikke-dømmende måde. Som praktiserende læger kan man også være bange for at stigmatisere, men hvis man angriber det ud fra en sundhedsfaglig betragtning, kan det faktisk være en lettelse at få talt om det. Det er i hvert fald det, vi hører fra vores medlemmer. De fleste mennesker ønsker jo, at der bliver gjort noget for deres sundhed,« siger Per Nielsen, men understreger samtidig, at foreningen ikke mener, at tilbuddet skal påduttes nogen:

»Dem, der gerne vil have hjælp, skal have mulighed for at få det, men ikke alle overvægtige skal nødvendigvis gå efter et vægttab«.

Han bakkes op af Sigrid Bjerge Gribsholt, der ikke påpeger, at det er vanskeligt at trække en klar grænse for, hvornår overvægt er skadelig for helbredet.

»Vi ved, at der gennemsnitligt er en øget risiko for kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdom forbundet med svær overvægt, men nogle kan leve mange år med svær overvægt uden at få følgesygdomme. Vi kan bare ikke på forhånd sige, hvem det drejer sig om, og hvor meget overvægt der skal til, før det får konsekvenser,« siger hun.

Anbefalinger er en vigtig milepæl

Som landsformand mener Per Nielsen, at anbefalingerne udgør en vigtig milepæl, fordi dem, der arbejder med behandling af overvægt på regionalt og kommunalt plan, nu har nogle retningslinjer at læne sig op ad. Han mener imidlertid også, at anbefalingerne markerer begyndelsen på et gryende holdningsskifte i behandlingen af overvægt.

»Som jeg ser det, kommer der mere og mere fokus på, at det ikke bare er den enkeltes skyld. At der er flere ting, der spiller ind som for eksempel gener, miljø, psykosociale faktorer, tarmbakterier, og at selve det at blive stigmatiseret også kan være en hindring i at opnå et vægttab,« siger han og tilføjer:

Ud fra vores perspektiv er målet at øge sundheden og skabe trivsel, så den enkelte får en bedre livskvalitet. Om det så er ved vægttab eller vægtvedligeholdelse, det er op til, dem, der arbejder med at skabe rammerne i kommunerne«.