Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

En velkomsthilsen og et par gode råd til den nye ældreminister 

Udgivet:
Kommentarer (0)

Jeg håber, at Astrid Krag som ny minister for ældreområdet vil lytte til os, der uddanner og efteruddanner en stor del af de sundhedsprofessionelle i ældresektoren.


Daniel Schwartz Bojsen

direktør for Sundhed, Social og Engineering


Kære Astrid Krag.

Tillykke med den nye titel som ældreminister. Du overtager et spændende område med store forventninger og vigtige og klare opgaver, der skal håndteres.

Én ting er den faglige ballast, den enkelte medarbejder har, men hvis du som ældreminister vil ændre noget, bliver du nødt til at løfte hele medarbejdergrupper

Din forgænger forsøgte at håndtere nye, skjulte optagelser på plejehjem med et ældretopmøde, hvor alle parter kunne komme med gode forslag.

Jeg håber, at du får overdraget de mange gode løsninger, som topmødet pegede på. De viser nemlig, at vi har udfordringer i ældresektoren, som kræver et stærkt blik på både omsorgsfaglighed og sundhedsfaglighed.

Når du er kommet på plads i dit nye ministerium, håber jeg, at du får tid til at tale med os på professionshøjskolerne. Vi uddanner jo en stor del af de sundhedsprofessionelle til ældresektoren. Vi er også dybt involveret i den efteruddannelse, der aktuelt finder sted på ældreområdet vedrørende værdighed og demens, og som foregår på plejecentrene og i kommunerne.

Herudover har vi på Professionshøjskolen Absalon været involveret i en række internationale forsknings- og udviklingsprojekter, der har fokus på netop værdighed i ældreplejen.

Jeg vover derfor pelsen og giver her et par gode råd til, hvordan vi kan komme videre med udvikling af ældreområdet.

Husk, at uddannelse er en stor del af svaret

Måske ikke så overraskende tror jeg på, at uddannelse er en vigtig del af svaret på vores udfordringer på ældreområdet.

Det kan være vanskeligt og forbundet med stor kompleksitet at sikre den rette pleje og omsorg på ældreområdet. Medarbejderne stilles dagligt i vanskelige situationer, der kræver stor professionalitet at håndtere.

På et øjeblik skal medarbejderen kunne hente viden frem om, hvorfor mon en given situation opstår, og finde frem til de konkrete handlinger, der gør, at den ældre oplever sig mødt med værdighed.

Vi må sikre, at alle medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage deres funktioner. Noget skal løses gennem grunduddannelse, mens andet kræver specialiseret efteruddannelse. Professionshøjskolerne og vores gode kolleger på SOSU-skolerne er en vigtig del af svaret.

Det er langt fra nok at sende to på kursus

Én ting er den faglige ballast, den enkelte medarbejder har, men hvis du som ældreminister vil ændre noget, bliver du nødt til at løfte hele medarbejdergrupper. Det gælder også aften- og nattevagterne.

Vi skal ikke kun have værdighed i ældreplejen fra 8-16. Alt for ofte sker det, at plejecentre sender få afsted på uddannelse og forventer, at det vil ændre praksis på hele arbejdspladsen. Det sker desværre meget sjældent.

Langtidsholdbare forbedringer kræver en bred involvering på arbejdspladserne, både i udviklingen og i den efterfølgende implementering. Det kan være dyrere og mere kompliceret på kort sigt, men til gengæld nødvendigt hvis vi vil opnå reelle ændringer på lang sigt.

Jeg og mine kolleger uddyber meget gerne over en kop kaffe på Zoom. Vi ser frem til et godt samarbejde om at løfte kvaliteten i ældreplejen.

Velkommen til.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere