En ny æra for dansk influenzavaccination

I fredags blev endnu en influenzasæson officielt stukket i gang.

Her er risikogruppen, der bliver tilbudt gratis influenzavacciner 2020/2021

• Ældre på 65 år og derover.

• Førtidspensionister.

• Personer, som lider af en række udvalgte kroniske sygdomme.

• Svært overvægtige.

• Børn fra 6 måneder og voksne med alvorlige sygdomme, for hvem influenza vurderes at udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.

• Alle gravide i 2. eller 3. trimester.

• Husstandskontakter til personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.

• Personale i sundheds- og plejesektoren

(Kilde: SSI)

Her begyndte de praktiserende læger på de første injektioner af årets influenzavacciner til målgruppen, som i år er udvidet til også at inkludere børn mellem 2-6 år. Dermed ligger Danmark nu på linje med bl.a. USA, England og Skotland, der i årevis har satset på at beskytte børnene.

‘Same procedure as last year’ har i en årrække været mantraet i Danmark, når man har talt om influenzavaccination, men sidste efterår opstod der blandt fagfolk og politikere en bekymring for en overophedning af sundhedsvæsenet på grund af den relativt lave vaccinetilslutning på netop influenza-området.

I år har man så politisk taget konsekvensen og opjusteret gevaldigt.

SSI har indkøbt intet mindre end 2,5 mio. influenzavacciner til en pris, der ligger i omegnen af 200 mio. kr., og Sundhedsstyrelsens ambition er, at 85 procent. i risikogrupperne skal have et stik. På sigt skal tilslutningen for risikogruppen ligge på 95 procent., oplyser Sundhedsstyrelsen.

Sprængfarlig ingrediens

Opjusteringen er et nybrud i en ellers cirkulær praksis, hvor Danmark med et indkøb på omkring 1 mio. doser år efter år historisk har haft en tilslutning på omkring 50 procent blandt folk på 65 år og derover.

Sidste sæson blev cirklen brudt, og det lykkedes myndighederne med et opjusteret indkøb på 1,6 mio. doser at vaccinere 75 procent af den ældre del af befolkningen.

Den sundhedsmæssige udfordring er også til at få øje på.

Vintersæsonens tilbagevendende cocktail bestående af infektionssygdomme som influenza, RS-virus, mycoplasma, parainfluenza og almindelige forkølelser er med COVID-19 pludselig blevet tilsat en sprængfarlig ingrediens, der har ændret hele sundhedssektorens syn på sygdomsområdet.

Selvom danske myndigheder har købt større og bedre ind, kan man ifølge Lasse Vestergaard, der er leder af SSI’s influenzateam, aldrig vide sig helt sikker på, om tiltagene får den ønskede effekt.

»Det kan svinge fra år til år afhængig af, hvilken virus der cirkulerer. Der findes mange influenza-typer, og nogle er mere alvorlige end andre. Man kan også være så uheldig, at virus muterer lige op til, så den vaccine, der blev designet i foråret, ikke dækker helt så godt, som man havde forventet. Det så vi i sæsonen 2017/2018, som var ganske slem,« siger han.

De har svagere immunforsvar

I år har SSI som noget nyt udelukkende indkøbt 4-valente vacciner. Vaccinerne er som tidligere år ægge-baseret og indeholder to A- og to B-stammer.

Tilføjelsen af yderligere en B-stamme giver som udgangspunkt befolkningen bedre beskyttelse, da vaccinen dermed ikke kun dækker én, men to B-stammer.

Fordelene ved mRNA-vacciner er bl.a., at de er hurtigere at udvikle og producere end traditionelle vacciner

Peter Aabakken, Landechef i Sanofi Pasteur

Porteføljen i år består af 800.000 doser af Viatris InfluvacTetra, 1,2 mio. doser af Sanofis VaxigripTetra, 220.000 doser af Sanofis højdosis-vaccine Fluzone samt 600.000 doser af AstraZenecas nasale børnevaccine FluenzTetra.

Højdosisvaccinen gives til danskere over 82 år og til personer over 65 år, der bor på plejehjem. Den vaccine har et fire gange så højt antigenindhold sammenlignet med en standard influenzavaccine. Den giver derfor et højere niveau af beskyttende antistoffer hos ældre personer, som generelt har et svagere immunforsvar end yngre, og derfor responderer dårligere på standardvaccinen.

Indkøbet af den 4-valente højdosis-vaccine markerer også, at Danmark i et internationalt perspektiv prioriterer området, da Danmark var et af de første lande i EU, som indkøbte denne.

Det bekræfter Per Aabakken, der er landechef i Sanofi Pasteur.

Netop højdosis influenza-vaccinerne er samtidig genstand for en vigtig undersøgelse i Danmark.

Vacciner i det danske influenza-beredskab:

2021/2022:

4-valent: InfluvacTetra og VaxigripTetra

4-valent højdosis: Fluzone

4-valent nasal (børn): FluenzTetra

2020/2021:

4-valent: InfluvacTetra og VaxigripTetra

3-valent højdosis: Fluzone

2019/2020:

4-valent: InfluvacTetra og VaxigripTetra

3-valent højdosis: Fluzone

2018/2019:

4-valent: VaxigripTetra

3-valent: Influvac og Vaxigrip

Kilde: SSI

Aktuelt har forskere fra Herlev og Gentofte Hospital indledt et randomiseret studie med 20.000 forsøgspersoner, hvor de vil de undersøge, om højdosis-vaccinerne i højere grad også forhindrer hospitalsindlæggelser og død i aldersgruppen 65-79 år som følge af influenza end standarddosis.

Reducerer betydningen af mismatch

Sanofi Pasteur producerer også den 4-valente influenza-vaccine, som SSI i år har købt flest af.

De 4-valente vacciner er groft sagt en oplagt opgradering af den 3-valente vaccine og blev første gang myndighedsgodkendt i 2012 af FDA. Der skulle dog gå år, før de 4-valente vacciner udkonkurrerede de 3-valente helt og aldeles, men i influenza-sæsonen 2019/2020 var det tilfældet i USA.

I år er Danmark hoppet med på den vaccine-vogn og er kun armeret med de 4-valente vacciner.

»For os var det vigtigt at udvikle en 4-valent influenzavaccine, fordi den kunne give bedre effekt og reducere betydningen af mismatch ved hjælp af en bredere virus-specifik immunitet. Danmark var tidligt ude med at tage de nye 4-valente influenzavacciner i brug, og på den måde være mere sikker på, at vaccinen skulle matche cirkulerende virus,« siger Per Aabakken.

Vaccinerne bygger på de samme stammer som tidligere år. A-stammerne er nyere varianter af H3N2-virus samt H1N1-virus, mens B-stammerne er nyere varianter af Yamagata- og Victoria-linjen. H1N1-varianten var blandt andet årsagen til pandemien, der udløste Den spanske syge i 1918-1920.

I dag bygger den ene A-stamme i influenza-vaccinerne på 2009-varianten, der oprindeligt menes at komme fra Mexico, og som skønnes at have kostet op mod 200.000 mennesker livet globalt set i den sæson.

H3N2-varianten, som influenza-vaccinen også bygger på i dag, der også er kendt som Hong Kong-influenza, blev opdaget i 1968, da spredningen resulterede i det 21. århundredes første pandemi.

mRNA i krystalkuglen

Det er ikke mere end et par uger siden, at Sanofi nedlagde udviklingsarbejdet med deres mRNA-vaccine mod COVID-19, selvom firmaet i et fase 1-forsøg rent faktisk havde succes med vaccinen. Tilsyneladende indså Sanofi, at kampen var tabt på forhånd, fordi Pfizer/BioNTech og Moderna allerede sidder tungt på det globale marked.

I stedet har det franske firma valgt at fokusere kræfterne på udviklingen af en influenza-vaccine baseret på mRNA-teknologi, og allerede i juli lancerede firmaet de tidlige stadier af undersøgelsen.

Pfizer jagter den samme vaccine, og selskabet kunne i slutningen af september oplyse, at de også har indledt et fase 1-forsøg, hvor de undersøger effekt og sikkerhed hos mRNA-vaccine mod influenza.

»Fordelene ved mRNA-vacciner er bl.a., at de er hurtigere at udvikle og producere end traditionelle vacciner. I Sanofi forsker vi i en mRNA-influenzavaccine, og det bliver meget spændende at følge udviklingen her, men jeg tror også, at en DNA-baseret vaccine kunne være interessant,« siger Per Aabakken.