Efter kritik: Her er tanken bag brug af knoglemarkører i ny behandlingsvejledning for osteoporose

For første gang i 21 år kom der for nylig en opdateret behandlingsvejledning fra DSAM til behandling af personer med osteoporose i almen praksis.

Behandlingsvejledningen har været længe ventet og er i blevet mødt med tilfredshed, men overfor Dagens Medicin har overlæge og professor Bente Langdahl fra Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet udtalt, at hun finder det kontroversielt, at knoglemarkører for knogleopbygning og knoglenedbrydning er blevet inkluderet i behandlingsvejledningen.

Bente Langdahl udtrykte blandt andet bekymring om, at det i behandlingsvejledningen kan se ud, som om det er tiltænkt, at knoglemarkørerne kan erstatte nogle DXA-scanninger – og det er der ifølge hende ikke belæg for at gøre.

Vi er aktuelt ved at undersøge, om den DXA-scanning, der normalt laves efter to til tre års behandling, kan udskydes til efter fem års behandling hos de personer, hvor knoglemarkørerne allerede efter tre måneders behandling har vist behandlingseffekt

Michael Schønemann Rand, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet, Glostrup

Dagens Medicin har bedt to af de læger, som har været med i udarbejdningen af den nye behandlingsvejledning for osteoporose, om at forholde sig til kritikken og forklare tankerne bag at medtage brugen af knoglemarkører.

»Knoglemarkører er en ny ting i udmeldingen til almen praksis, men internationalt set er knoglemarkører anbefalet mange steder i verden. Der findes i Danmark også mange knoglemedicinere, som har erfaringer med knoglemarkørerne, men det nye er, at vi går skridtet videre i almen praksis og anbefaler brugen af knoglemarkører der. Det er det, som nu er kommet med i anbefalingen,« forklarer praktiserende læge Johan Reventlow, der er medforfatter til vejledningen.

Måler effekt af behandling tidligere end med DXA

Johan Reventlow forklarer, at tanken med brugen af knoglemarkørerne er, at de skal kunne vurdere effekten af patienternes behandling, inden det kan ses på en DXA-skanning.

Anbefalingen lyder, at man inden behandling og efter tre til seks måneder undersøger knoglemarkører hos patienter med osteoporose for at se, om behandlingen har den ønskede effekt.

Nogle patienter får måske ikke taget deres medicin eller får taget deres medicin forkert, og det kan aflæses i knoglemarkørerne, så der kan sadles om ved behov, forklarer Johan Reventlow.

Han uddyber, at problemet med medicin mod osteoporose er, at patienterne ikke kan mærke, om medicinen virker eller ej, hvilket også har den konsekvens, at frafaldet er meget stort.

Desuden kan behandlingseffekten ikke måles før efter flere år ved en DXA-scanning.

Ved brug af knoglemarkører kan man derimod inden for få måneder vurdere, om behandlingen har en effekt.

Derfor kan der allerede efter kort tid ændres i en behandling, der ikke virker, mens patienterne omvendt kan få vished om, at behandlingen virker, når det er tilfældet.

Alt sammen skal gerne munde ud i, at flere patienter forbliver i behandlingen, og at de patienter, som ikke har gavn af medicinen, hurtigt vejledes og støttes og eventuelt omlægges til en anden behandling.

»Laver man en DXA-scanning efter to til tre år efter behandlingsopstart for at se, om behandlingen virker, er resultatet ikke særligt præcist, og man kan blot se, om behandlingen slet ikke har virket. Viser det sig at være tilfældet, vil det sige, at patienten inden for de seneste to til tre år har taget deres medicin forkert, eller den ikke har virket, og at der er spildt en masse tid. Derfor giver det mening at undersøge knoglemarkørerne tidligere for at kunne gribe ind tidligere,« forklarer Johan Reventlow.

Kan måske erstatte nogle DXA-scanninger på sigt

Bente Langdahl udtrykte bekymring for, at der i de nye behandlingsvejledninger er lagt op til, at knoglemarkørerne kan erstatte DXA-skanningerne, men det er ifølge læge og ph.d.-studerende Michael Schønemann Rand fra Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet, Glostrup, ikke den umiddelbare tanke.

Det kan dog blive aktuelt på sigt at spare nogle DXA-scanninger væk, hvis det viser sig at være en god idé – og kun hvis det viser sig at være en god idé.

I tilfælde af manglende knoglemarkørsrespons får vi hurtigere vejledt og støttet patienten til korrekt medicinindtag eller omlagt behandlingen, hvis medicinen ikke har effekt på trods af god medicinadhærens

Michael Schønemann Rand, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet, Glostrup

»Vi er aktuelt ved at undersøge, om den DXA-scanning, der normalt laves efter to til tre års behandling, kan udskydes til efter fem års behandling hos de personer, hvor knoglemarkørerne allerede efter tre måneders behandling har vist behandlingseffekt,« fortæller Michael Schønemann Rand, der har rådgivet forfatterne bag behandlingsvejledning i forhold til brugen af knoglemarkører.

Han uddyber, at det netop giver mening med knoglemarkørerne i almen praksis, fordi læger her følger flest patienter, og flest får tabletbehandling.

»På sygehusene er der større sikkerhed for, at behandlingerne virker, fordi folk hyppigt får dem intravenøst eller subkutant. Derfor giver det i min verden også bedst mening, at vi bruger knoglemarkørerne i almen praksis,« siger Michael Schønemann Rand.

Jyske læger kan ikke bestille knoglemarkører i dag

Der er dog nogle af de bekymringer, som Bente Langdahl udtrykker, som også Johan Reventlow og Michael Schønemann Rand er opmærksomme på, blandt andet at det er et stort problem, at det aktuelt kun er praktiserende læger øst for Storebælt, der kan bestille knoglemarkørerne.

Knoglemarkører vil ikke kunne bruges vest for Storebælt, før der bliver åbnet for muligheden for at bestille dem i almen praksis.

Det er alle lægerne enige i.

Endelig er der også patientvinklen, når det kommer til brugen af knoglemarkører til patienter med osteoporose i almen praksis.

Michael Schønemann Rand fortæller, at studier har vist, at hvis patienterne får at vide, at behandlingen virker, og de kan se det på nogle tal, er de meget mere tilbøjelige til at blive i behandlingen.

»Man kunne vel heller ikke forestille sig, at man gav patienter med forhøjet blodtryk blodtryksmedicin og så først målte to år senere, om deres blodtryk er faldet. Nu har vi mulighederne og redskaberne til allerede kort efter behandlingsopstart at fortælle patienter med osteoporose, om den medicin, de tager, virker. Det giver en stor tryghed, og i tilfælde af manglende knoglemarkørsrespons får vi hurtigere vejledt og støttet patienten til korrekt medicinindtag eller omlagt behandlingen, hvis medicinen ikke har effekt på trods af god medicinadhærens. For patienterne giver det god mening,« siger han.

Læs også: Overlæge Bente Langdahl: Længe ventet behandlingsvejledning for osteoporose er god, men ikke perfekt