Almen praksis
Efter flere års tilbagegang: Flere danskere får dosispakket medicin
Udgivet:
Kommentarer (0)
Samarbejdet om dosispakket medicin har været lidt tungt i vores kommune,« siger Jette Mark Sørensen.
Andelen af danskere, der får maskinelt dosispakket medicin, er på bare to år steget med 42 pct., viser en ny undersøgelse fra KL. Det er dog langt fra alle kommuner, der er kommet med på vognen. »Det er ikke et bevidst valg. Vi vil rigtig gerne være med og lægger mange kræfter i det,« lyder det fra Odense Kommune.
Siden 2001 har maskiner på apoteket haft mulighed for at pakke medicin i små poser, hvorpå der står, hvilken dag og tidspunkt pillerne hver især skal tages.
Men selvom maskinelt dosispakket medicin gavner både patientsikkerheden, frigør ressourcer i ældreplejen og skåner hænderne på de medarbejdere, der skal trykke de mange piller ud af blisterpakkerne, nåede ordningen sit foreløbige lavpunkt i december 2021 med 32.535 borgere.
De seneste to år er det dog lykkedes at vende den nedadgående spiral, og ifølge en ny undersøgelse fra KL er antallet af brugere på dosispakket medicin siden da steget med 42 pct.
»Der er et stort uudnyttet potentiale, vi bare skal se at komme i gang med. For vi kan jo se, at det batter, når alle gør en indsats, og hele kæden – fra borger til egen læge, kommune, apotek og sygehus – samarbejder,« siger Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg i en kommentar til analysen.
Store kommunale forskelle
Det er dog langt fra alle steder i landet, at samarbejdet om dosispakket medicin fungerer lige godt for kommunerne, der identificerer borgerne, og så de praktiserende læger, som tager fagligt stilling til ordination af dosispakningen.
Dosispakket medicin er blevet gjort meget mere enkelt at arbejde med end tidligere, og det er ikke mit indtryk, at alle praktiserende læger er klar over dette
Jette Marks Sørensen, sundhedsfaglig chef, Odense Kommune
Ser man nærmere på undersøgelsen fra KL, er der store kommunale forskelle på, hvor udbredt brugen af dosispakket medicin er.
Eksempelvis har Assens Kommune en af de højeste andele af borgere over 75 år, som brugte maskinelt dosispakket medicin sidste år. Her ligger andelen på 7,1 pct., men træder man et skridt over kommunegrænsen til Odense Kommune, er andelen helt nede på en pct.
»Det er ikke et bevidst valg. Vi vil rigtig gerne være med, og i Odense Kommune har vi påbegyndt et stort arbejde med at skabe opmærksomhed om ordningen. Både internt og overfor de praktiserende læger, som arbejder i Odense Kommune,« siger Jette Mark Sørensen, som er sundhedsfaglig chef i Odense Kommune.
Kan frigøre 600 årsværk
I februar måned 2023 udgav Danske Regioner en rapport, der viser, at dosispakket medicin potentielt kan frigøre medarbejdere inden for de kommende år svarende til 600 årsværk.
Af undersøgelsen fremgik det også, at dosispakket medicin kan øge patientsikkerheden markant: Ved manuel pakning af medicin sker der, ifølge rapporten, 2-4 fejl pr. 100 pakkede dosisæsker, mens der ved maskinel dosispakning kun sker to fejl pr. 1.000.000 pakkede dosisæsker.
Og de erfaringer kender man godt til i Odense Kommune.
»Vi har en kæmpe interesse i at få frigivet ressourcer hos vores sygeplejersker og SOSU-assistenter, som vi har brug for til andre opgaver. Det handler også om arbejdsmiljø, da det er hårdt at trykke piller ud af blisterpakker i det omfang, vores ansatte gør det. Og så skal man ikke undervurdere patientsikkerheden,« siger Jette Mark Sørensen.
Peger pilen mod almen praksis
At Odense Kommune halter efter andre kommuner, når det kommer til dosispakket medicin, skyldes ifølge Jette Mark Sørensen samarbejdet med de praktiserende læger.
Initiativet bør komme fra kommunerne. Det er dem, der skal tage dialogen med borgeren – og nogle borgere er bekymrede for, at dosispakket medicin betyder, at kommunen kommer på færre besøg
Birgitte Ries Møller, formand, PLO Syddanmark
»Samarbejdet om dosispakket medicin har været lidt tungt i vores kommune. Det er tydeligt for mig, at initiativet skal komme fra kommunen, men vi oplever heller ikke, at almen praksis er proaktive. Dosispakket medicin er blevet gjort meget mere enkelt at arbejde med end tidligere, og det er ikke mit indtryk, at alle praktiserende læger er klar over dette. Jeg håber derfor, at vi kan forbedre dialogen om dosispakket medicin og få mange flere borgere med,« siger Jette Mark Sørensen.
PLO kan ikke genkende billedet
For at få de praktiserende læger til at involvere sig mere i arbejdet med dosispakket medicin, indgik PLO og Danske Regioner i 2021 en aftale, der giver den praktiserende læge et honorar på ca. 450 kr. for at opstarte en patient med dosispakket medicin.
Birgitte Ries Møller, formand for de praktiserende læger i Region Syddanmark og praktiserende læge i Odense Kommune, kan ikke genkende Odense Kommunes fremstilling af, at det er de praktiserende læger, som bremser udbredelsen af dosispakket medicin.
»Vi vil meget gerne være med til at få flere borgere over på dosispakket medicin, men vi får næsten ingen henvendelser fra Odense Kommune. Det ved jeg, fordi vi har talt om det internt i vores organisation. Vi har også tidligere været i dialog med KL om dosispakket medicin,« siger Birgitte Ries Møller.
Ifølge Birgitte Ries Møller er lægerne i Odense klar til at bruge den politiske aftale, men initiativet må komme fra kommunen.
»Det er mit indtryk, at dosispakket medicin langt fra er så tungt og tidskrævende for den praktiserende læge, som det tidligere har været. Samtidig betyder ordningen, at der ligger mindre medicin ude hos borgerne, hvilket gavner patientsikkerheden. Men initiativet bør komme fra kommunerne. Det er dem, der skal tage dialogen med borgeren – og nogle borgere er bekymrede for, at dosispakket medicin betyder, at kommunen kommer på færre besøg,« siger Birgitte Ries Møller.
Del artiklen: