DSAM: Spirometrier er et uhensigtsmæssigt surrogatmål for lungeindsatsen 

Under coronakrisen har praktiserende læger målt lungefunktionen på færre patienter end normalt. Og i sidste måned offentliggjorde VIVE en rapport, der viste, at almen praksis langt fra indfriede målet i den nationale lungesatsning om at udføre 360.000 spirometrier i årene 2016-2019.

Det har fået en række patientforeninger og sygehuslæger til at kritisere almen praksis for det lave antal lungefunktionsundersøgelser, der særligt bruges i arbejdet med patienter med KOL eller astma og er den mest brugte lungeundersøgelse herhjemme.

Men spørger man Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, så skyder kritikken ved siden af. Antallet af lungefunktionsundersøgelser siger nemlig ikke noget om, hvor god den praktiserende læge er til at passe sine lungepatienter.

»Lungefunktionsundersøgelser synes at være blevet målepunktet for, om vi leverer varen i almen praksis på lungeområdet. I den nationale lungesatsning fra 2015 satte man lighedstegn mellem flere LFU’er og bedre behandling. Men der er jo ikke patienter, som stopper med at have KOL, fordi vi måler deres lungefunktion. Og trods flere internationale undersøgelser har man ikke kunnet finde evidens for, at patienterne stopper med at ryge som følge af LFU-måling,« siger Bolette Friderichsen.

Målesamfundet

Derfor er det en uretfærdighed, at lungefunktionsundersøgelser gang på gang trækkes frem i en diskussion af, hvor godt patienter med KOL behandles i almen praksis, mener Bolette Friderichsen.

»Jeg tror, at meget af det udspringer af, at vi er et målesamfund, hvor man vælger at måle på det, der måles kan. Men ikke er alt, der kan måles, er vigtigt, og ikke alt, der er vigtigt, kan måles,« siger Bolette Friderichsen.

»Lungefunktionsundersøgelser ved hjælp af spirometri har først og fremmest en plads i diagnostikken af lungelidelser. Som monitorering er den mindre egnet, og når det gælder astma, så er et peak flow skema mere oplysende end en LFU, der jo er et øjebliksbillede,« siger Bolette Friderichsen.

DSAM: Mål os på noget andet

Dansk Selskab for Almen Medicin har rettet henvendelse til Dagens Medicin efter en artikel, som vi skrev i sidste uge, hvor vi omtalte rapporten fra VIVE.

Her omtalte Anders Løkke, der er specialeansvarlig overlæge for det lungemedicinske område på Vejle Sygehus, antallet af spirometrier i almen praksis i årene 2016-2019, som ‘flyet der aldrig lettede’. Og at dømme ud fra kommentarsporet til artiklen er kritikken faldet flere praktiserende læger for brystet.

Er det ikke fair nok, at omverdenen gerne vil have et indblik i indsatsen i almen praksis og nogle målepunkter, når det politisk er besluttet, at I skal stå for en større del af sygdomsvaretagelsen af patienter med eksempelvis KOL?

»Det er fair, at samfundet vil have et indblik i, hvordan vi passer vores patienter. Men den iver skal ikke blive så voldsom, at vi måler på noget forkert,« siger Bolette Friderichsen.

»Det er langt vigtigere, at patienter med KOL holder op med at ryge og undgår exacerbationer. Derfor synes vi, at andre mål som f.eks. antal indlagte med exacerbation, funktionsniveau eller antal KOL-patienter på forløbsydelse siger mere om vores indsats på området,« siger Bolette Friderichsen.

Og så kan lungefunktionsundersøgelser tilmed være hæmmende for patientarbejdet, lyder det videre.

»KOL er en kronisk fremadskridende sygdom, og nogle patienter bliver blot kede af det, når de får at vide, at nu er det gået ned ad bakke en gang til. De spørger, ‘hvad kan jeg så gøre Bolette?’ Mange rygere bruger også en normal LFU til at konstatere, at ‘nå, jeg kan åbenbart godt tåle at ryge’,« siger Bolette Friderichsen.

Uenighed på området

Da Dagens Medicin for et år siden omtalte antallet af spirometrier i almen praksis under coronakrisen, var der også uenighed om emnet.

Dengang udtalte den daværende formand for DSAM, Anders Beich, følgende om kritikken fra sin kollega i den sekundære sektor:

»Der er mange ting, der foregår på sygehusafdelingerne, som man som praktiserende læge kan finde bekymrende, og det skyldes formentlig ofte, at man ikke har nok indsigt i arbejdsgange, rutiner og den specifikke faglighed, som udøves på den enkelte afdeling,« sagde Anders Beich.

Set fra et patientsynspunkt virker det uhensigtsmæssigt, at der synes at være uenighed om, hvad kvalitet er, når det kommer til lungeindsatsen i almen praksis. Burde I ikke sætte jer sammen med sygehuslægerne og finde nogle fælles målepunkter?

»Jo, det burde vi måske nok. Men vi sidder allerede i en række fora sammen, og i 2015 var der også et arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor de her synspunkter mødte hinanden, uden at vi kunne blive enige,« siger Bolette Friderichsen.

Læs også: Spirometrier i almen praksis: flyet, der aldrig lettede