Almen praksis
DSAM klar med foreløbig vejledning ved mistanke om Akut Koronart Syndrom
Udgivet:
Kommentarer (0)
Anne Christina Kjerulff, næstformand i DSAM, fortæller, at den foreløbige vejledning ikke skal betragtes som et udtømmende dokument.
Læger og hjælpepersonale, som foretager telefonvisitation eller klinisk vurdering ved konsultationen i almen praksis får nu en hjælpende hånd ved mistanke om Akut Koronart Syndrom. DSAM er klar med en midlertidig vejledning på området.
Tidligere i år valgte Sundhedsstyrelsen at skrotte den mere end 14 år gamle vejledning for behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter.
Det skete blandt andet på baggrund af kritik fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der beskyldte vejledningen for at inkludere for mange hyppige og uspecifikke symptomer såsom kvalme eller sveden uden andre afgrænsende kriterier, der fulgt til punkt og prikke ville sende ambulanceberedskabet i knæ.
Eller alternativt gøre lægen sårbar over for patientklager, lød kritikken.
Men selvom vejledningen nu er udgået, skal praktiserende læger naturligvis fortsat være opmærksomme på atypiske præsentationer af Akut Koronart Syndrom (AKS), og derfor er DSAM nu klar med en ny, men foreløbig vejledning på området.
»I DSAM har vi taget initiativ til at udarbejde en ny fælles vejledning på området sammen med Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Akutmedicin, men sådan en tværfaglig proces er meget tidskrævende, og den kan ofte tage flere år,« siger Anne Christina Kjerulff, næstformand i DSAM.
»I mellemtiden vil vi gerne have et støtteværktøj, som fungerer, og derfor har har vi udarbejdet en foreløbig vejledning, som praktiserende læger og hjælpepersonale kan bruge i deres daglige arbejde ude i klinikkerne ved mistanke om AKS,« siger Anne Christina Kjerulff.
Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Akutmedicin har ikke været en del af arbejdet, men har nikket til formuleringerne.
Kom gerne med input
Den foreløbige vejledning har fået titlen Hvornår ringer vi 112 på mistanke om AKS? Og skal ikke betragtes som et udtømmende eller endegyldigt dokument, forklarer Anne Christina Kjerulff.
I stedet er det tanken, at det løbende kan rettes til efter behov og derfor vil DSAM gerne høre fra medlemmer, som har input til den foreløbige vejledning.
»Vi har allerede fået et par henvendelser, men vi vil gerne have endnu flere, da det er vores erfaring, at der er stor forskel på, hvordan vi læger hver især opfatter formuleringerne,« siger Anne Christina Kjerulff.
Den foreløbige vejledning kan findes HER.
Sådan lyder anbefalingen fra DSAM
Hvis man indlægger på mistanke om AKS, sker det altid via 112.
Sandsynligheden for, at en patient har AKS, er et kontinuum (se figur). Sandsynligheden er aldrig nul. Det er en lægefaglig vurdering af sandsynligheden på det givne tidspunkts oplysninger.
AKS kan præsentere sig som både typiske og atypiske brystsmerter/brystubehag.
Nyopståede uforklarlige typiske retrosternale brystsmerter med en varighed på 15-20 min. kan umiddelbart indlægges med 112.
Atypiske brystsmerter er diffust brystubehag eller smerter af mere ukarakteristisk karakter i bryst, kæbe, hals eller mave. Eventuel udstråling til højre arm, åndenød eller kvalme. Forekommer især hos kvinder, ældre og patienter med diabetes.
Ved atypiske brystsmerter skal de forskellige risikofaktorer og ledsagesymptomer for AKS tages i betragtning i en samlet risikovurdering.
Ledsagesymptomer kan være dyspnø, koldsved, kraftig sved, kvalme/opkastning, angst, uro, svimmelhed, synkope/nærsynkope, træthed.
Ledsagesymptomer vil sjældent stå alene.
Mange andre almindelige tilstande i almen praksis præsenterer sig med brystsmerter, især psykogene, muskuloskeletale, pulmonale eller gastrointestinale tilstande. Ofte vil det være relevant at overveje AKS som differentialdiagnose, men er sandsynligheden lille ud fra lægefaglig vurdering på de telefoniske oplysninger, kan der være behov for at se patienten først og ikke ringe 112 med det samme.
Hvis patienten har symptomer på AKS, kan diagnosen ikke afkræftes med EKG – det kræver måling af koronarenzymer. Optagelse af EKG må derfor ikke forsinke en relevant indlæggelse.
Husk at overveje MONA i ventetid på ambulance: morfin, oxygen, nitroglycerin og acetylsalicylsyre.
Hvis behandleren handler med omhu og samvittighedsfuldhed, og journalfører sine overvejelser, vil det ikke kunne give anledning til kritik, selvom det mod al forventning efterfølgende skulle vise sig at være et tilfælde af AKS.
Kilde: DSAM
Del artiklen: