Drop forslag om tvungen tjenestepligt

I 2018 foreslog Socialdemokratiet seks måneders tjenestepligt for nyuddannede læger for at afhjælpe lægemanglen i lægedækningstruede områder. Siden forslaget blev offentliggjort, har det ikke skortet på modstand fra dem, det handler om – lægerne. Både de yngre, der skal tvinges ud i almen praksis, og speciallægerne, der skal have os ud i et ufrivilligt ophold. Det fastholdes fortsat fra politisk side, at tjenestepligt er et godt tilbud til patienterne, på trods af de forslag lægeforeningen har præsenteret. Ud over forslag, som skal fastholde speciallæger i praksis længere tid, er der tre konkrete forslag, der retter sig mod de yngre læger.

Der er 39 lægelige specialer. Niogtredive. Det er altså mange forskellige måder at være læge på. Det giver sig selv, at man ikke kan holde lige meget af dem alle, eftersom vi ikke kun er læger, der har fået ’en yderst eftertragtet uddannelse til rådighed med tårnhøj jobsikkerhed efterfølgende’ for at citere Socialdemokratiets forslag, men også mennesker med forskellige interesser og talenter.

Fra 2022 skal alle nyuddannede læger i praksis i anden halvdel af KBU. Det er såmænd meget fornuftigt, synes jeg. Alle, uanset interesse, bør have en forståelse for, hvad der foregår i primærsektoren, og der er meget læring – også for den meget målrettede kirurg eller radiolog in spe. Jeg selv er meget sikker på, at almen medicin er specialet for mig, men jeg bliver absolut en bedre læge af min KBU-tid på hospitalet – også selvom jeg langt fra elsker hvert minut. Men KBU er en del af den grundlæggende lægeuddannelse og er i forvejen et vilkår, som ikke er uden udfordringer, da det er baseret på lodtrækning – men det er en anden snak. Forslaget om tjenestepligt bidrager ikke til uddannelse, men udsætter i stedet unge lægers mulighed for at påbegynde den specialisering, de ønsker. Det har også en konsekvens for de øvrige 38 specialer, som også har brug for speciallæger.

Kære politikere, tag nu det tvangsforslag af bordet og lyt til de forslag, Læge­foreningen er kommet med. Lad os, der gerne vil være i almen praksis, komme til

Almen medicin er sit helt eget speciale, og forslaget om at tvinge yngre læger ud for at løse speciallægers opgaver vidner om grundlæggende mangel på politisk forståelse for, hvad en praktiserende læge er.

Jeg kender ikke én læge, der ikke har et speciale eller to, de har meget svært ved at se sig selv i. For nogen er det almen medicin, for mig er det ortopædkirurgi. Hvis situationen var sådan, at der manglede ortopædkirurger i et sådant omfang, at jeg blev tvunget til at operere hofter i seks måneder, skulle jeg utvivlsomt gøre mit bedste. Men hvem vil du helst have til at udskifte din hofte?

Mig, der meget hellere vil være et andet sted og har mine spidskompetencer i en helt anden ende af lægekunsten? Eller de af mine kolleger, som får julelys i øjnene, når de ser en OP-stue og har øvet sig i at binde enhåndsknuder siden 2. semester? Og hvem af os ville mon være den største belastning for de speciallæger, som skal stå for supervision af de tvangsudsendte læger? Jeg ved godt, hvem jeg helst vil have til at bedøve mig, operere mig og tolke mine scanninger. Det må gerne som minimum være en læge, der interesserer sig for specialet og har lyst til at være der.

Så kære politikere, tag nu det tvangsforslag af bordet og lyt til de forslag, Lægeforeningen er kommet med. Lad os, der gerne vil være i almen praksis, komme til.

Flere uddannelsesstillinger, kortere hospitalsophold i hoveduddannelsen og bedre mulighed for at få merit for hospitalsansættelser. Sådan skaffes der flere yngre læger i almen praksis. Og endda læger, som rent faktisk har lyst til at være der – det må alt andet lige være det bedste tilbud til patienterne.