Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Dom til svindellæge får lov at stå

Udgivet:
Kommentarer (0)

Tirsdag udløb fristen for at praktiserende læge Jette Aaen kunne anke sin dom. Hun skal i fængsel i to år og seks måneder.

Praktiserende læge Jette Aaen anker ikke sin dom og skal dermed i fængsel i to år og seks måneder. Det vides endnu ikke, om der bliver rejst tiltale mod hendes ægtemand.


Den 64-årige praktiserende læge Jette Aaen skal i fængsel i to år og seks måneder.

Det står klart, efter at fristen for at anke hendes dom fra Retten i Svendborg udløb tirsdag.

Hun har betalt 3.278.831 kr. til Region Syddanmark, som det lød i dommen. I beløbet er medregnet erstatning til Region Syddanmark, sagsomkostninger og det frivillige forlig på 1,1 mio. kr., som hun havde indgået med regionen forud for retssagen.

Hun er også frakendt retten til at administrere eller på anden måde håndtere afregning af honorarer i forbindelse med lægelige ydelser.

Dagens Medicin har været i kontakt med Annette Pedersen, der har været forsvarer for Jette Aaen i sagen, men som ikke ønskede at kommentere sagen. Anklagemyndigheden har bekræftet, at ingen af parterne har anket dommen.

Det er endnu ikke afgjort, om der bliver rejst tiltale mod Jette Aaens ægtemand og tidligere kollega, Ole Bjørn Rasmussen. Jette Aaen har dog tidligere udtalt følgende i retten:

»Ole vidste ikke noget om det.«

Langstrakt proces

Forud for dommen var gået tre års efterforskning fra Fyns Politi, som løbende fik tilført flere ressourcer. Da sagen blev overleveret til anklagemyndigheden, var der samlet over 4.000 siders bilag, som beskrev de mange forhold i sagen.

Jette Aaen erkendte sig 17. september skyldig i groft bedrageri for 4,2 mio. kr. over en femårig periode fra 2016-2021.

Hun havde bl.a. faktureret hele 16.540 lægeydelser, som aldrig havde fundet sted, til en værdi omkring 2 mio. kr. Derudover havde hun dobbeltfaktureret sine patienter ved at flytte ydelser fra det øvrige personale over til sig selv for så at udskifte initialerne i afregningssystemet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere