Den norske regering melder klart ud: Lægers honorering i almen praksis skal laves om

Skal praktiserende læger med en overvægt af såkaldt ‘tunge’ patienter have et større basishonorar end læger med mange unge og raske borgere tilmeldt, som sjældent søger læge?

Regeringen mener, at man skal kunne definere det ud fra alder, køn og helbredsbehov, men der er stor variation mellem hver enkelt patient

Marte Kvittum Tangen, formand, Norsk Forening for Almen Medicin

Spørgsmålet om det differentierede basishonorar har de seneste år raset herhjemme og splittet PLO’s medlemmer i to lejre.

Indtil videre har diskussionerne dog ikke kunnet aflæses i ydelsestabellerne, hvor alle praktiserende læger fortsat får det samme basishonorar på 41,67 kr. om måneden pr. patient. Men i Norge varsler den siddende regering, der udgøres af Arbeiderpartiet og Senterpartiet, nu et opgør med den model.

Konkret foreslår den norske regering at afsætte 690 mio. NOK svarende til godt 500 mio. danske kroner i statsbudgettet for 2023 til en styrkelse af almen praksis, hvoraf knap 500 mio. NOK (ca. 365 mio. danske kroner) skal bruges på at styrke de praktiserende lægers basisfinansiering allerede fra 1. maj næste år.

Men modsat i dag, så skal de nye midler ikke smøres ud over hele praksissektoren. Midlerne skal i stedet sikre en bedre afspejling af de enkeltes lægers arbejdsbyrde.

»Regeringen vil ændre opbygningen af ​​grundydelsen, som er grundlønnen for en praktiserende læge. Patientens alder, køn og helbredstilstand skal have betydning for det faste tillæg, lægen får for at have patientansvar. Det gør det muligt for de praktiserende læger at have kortere lister og vil give dem mere tid til de patienter, der har mest brug for dem. Målet er at gøre det nemmere at kombinere arbejde med et normalt liv,« sagde Ingvild Kjerkol (AP), sundhedsminister i Norge, for nylig til VG.

235.000 uden fast læge

Ligesom herhjemme har manglen på praktiserende læger de seneste år bredt sig i det norske samfund, hvor 235.000 borgere ved Legeforeningens seneste optælling i august måned stod uden fast læge.

Det har sendt lønningerne i vejret for blandt andet danske læger, som ønsker at vikariere i Norge, men for de praktiserende læger er arbejdspresset steget tilsvarende voldsomt. Ifølge den norske pendant til Danmarks Statistik – Statistisk sentralbyrå – steg antallet af konsultationer i almen praksis alene sidste år med en million konsultationer. Særligt de mange kronikere fylder mere end tidligere år, og udviklingen mærkes især i de områder af Norge, hvor behovet for lægehjælp er størst.

»Der er store forskelle på patienterne, og vi skal have midler, der i højere grad fanger det her. Vi vil omfordele grundtilskuddet, og samtidig styrke det med knap 500 millioner kroner,« sagde Ingvild Kjerkol til VG.

Ingvild Kjerkol, der overtog posten som sundhedsminister i forbindelse med regeringsskiftet i oktober sidste år, understreger samtidig, at næsten ingen praktiserende læger står til at tabe på omstillingen, da der er tale om nye midler. Det er dog ikke ensbetydende med, at opgaven bliver en politisk walkover. Som det også har vist sig at være tilfældet herhjemme, er kompleksiteten stor og interesserne mange, når det kommer til en differentiering af lægernes honorering.

»En umulig opgave«

Overfor Dagens Medicins norske søstermedie, Dagens Medisin, udtalte Marte Kvittum Tangen, formand for Norsk Forening for Almen Medicin, for et par uger siden ligefrem, at det bliver en ‘umulig opgave’ at definere, hvad der er ‘tunge’ patientlister, og dermed hvilke praktiserende læger, der har ret til et højere basistilskud.

»Regeringens forslag til statsbudgettet viser en vilje til at prioritere praktiserende læger, og jeg håber, at det er starten på en forandring. Men jeg støtter ikke forslaget om et risikojusteret grundtilskud,« sagde hun til Dagens Medisin.

»Regeringen mener, at man skal kunne definere det ud fra alder, køn og helbredsbehov, men der er stor variation mellem hver enkelt patient. Jeg kan have en ung mandlig patient med stort behov for sundhedspleje og en ældre kvindelig patient næsten uden behov for sundhedspleje,« siger Marte Kvittum Tangen.

Kan få betydning i DK

Også Seher Aydar, der er partiet Rødts medlem af sundheds- og omsorgsudvalget i Stortinget, undrede sig i denne uge over forslaget fra regeringen.

»Dette forslag har mødt en del kritik, fordi det er uklart, hvilke konsekvenser det får. Samtidig er der en undersøgelse i gang af et ekspertudvalg, som regeringen selv har nedsat, og som ikke er afsluttet,« skriver hun i et skriftligt svar til Dagens Medisin med henvisning til det ekspertudvalg, som den norske regering lancerede den 11. august, med det formål at styrke praksissektoren, og som også har mandat til at undersøge udviklingen af en differentieret grundydelse i almen praksis.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er de færreste uenige om, at almen praksis i Norge befinder sig i en alvorlig krise, der kalder på markante politiske tiltag. Og det kan meget vel give inspiration herhjemme, hvor honoreringen i almen praksis også står over for forandringer i de kommende år.