Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Deadline nærmer sig: 200 lægeklinikker mangler fortsat at tilbyde videokonsultationer

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ved indgangen til 2025 dikterer overenskomsten, at samtlige praktiserende læger skal tilbyde deres patienter videokonsultationer.

LÆGEDAGE: Fra årsskiftet bliver det obligatorisk for alle praktiserende læger at tilbyde videokonsultationer til deres patienter. De fleste læger er kommet med på vognen, men 200 lægepraksisser mangler fortsat. På Lægedage er der hjælp at hente til de læger, som endnu ikke er kommet i gang.


Lægekonsultationer på video har siden coronakrisen bredt sig til de fleste lægehuse i Danmark, og siden 2022 har ydelsen været en fast del af overenskomsten for almen praksis.

Det har også betydet, at videokonsultationer er blevet en fast del af Lægedage, hvor kurset ‘Videokonsultationer – organisering, implementering og kommunikation’ har været at finde i kursuskataloget de seneste fire år.


Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.


Elle Christine Lüchau, ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, har været med som underviser siden begyndelsen.

»På kurset hjælper vi læger og personale i gang med at bruge videokonsultationer og tænke over, hvordan de kan bruge konsultationerne i deres lægepraksis,« siger Elle Christine Lüchau.

»Vi har ca. 30 tilmeldte i år. Sidste år var der omkring 100 tilmeldte, og det er formentlig et meget godt billede på, at mange lægeklinikker efterhånden har fået ret godt styr på brugen af videokonsultationer,« siger Elle Christine Lüchau.

200 lægehuse tilbyder ikke video

Og den vej skulle det også gerne gå.

Ved udgangen af 2024 dikterer overenskomsten nemlig, at alle praktiserende læger skal tilbyde deres patienter videokonsultationer. Det er dog endnu ikke alle læger, som er kommet med på vognen.

PLO har for nylig lavet en opgørelse, der viser, at 87 pct. af landets lægeklinikker har gennemført mindst én videokonsultation pr. kapacitet i løbet af 2024. Det betyder, at der er ca. 200 klinikker, som ikke tilbyder videokonsultation.

Det fik i oktober måned PLO til at minde sine medlemmer om at huske videokonsultationerne.

»Håbet fra politisk side er, at videokonsultationer vil give en øget fleksibilitet, tilgængelighed og effektivitet i almen praksis,« siger Elle Christine Lüchau.

Noget af det, som har overrasket mig mest, er, hvor vigtigt personalet er for at implementeringen af, at video bliver en succes. Det at gøre video til en rutine, som holder på sigt, kræver et tæt samarbejde mellem læger og sekretærer

Elle Christine Lüchau, ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU

»Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke er implementeringsagenter på kurset under Lægedage. Det er en politisk beslutning. Vi har ikke noget konkret mål om, hvor mange og hvor ofte læger skal bruge video. Vores mål er at klæde læger og personale på til at bruge video og skabe et rum til at diskutere muligheder og begrænsninger for brugen,« siger Elle Christine Lüchau.

Sekretæren har nøglerolle

Til daglig er Elle Christina Lüchau ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. om implementering af videokonsultationer i almen praksis, som hun skal forsvare i næste måned.

Undervejs har hun besøgt flere af landets lægeklinikker for at undersøge, hvordan videokonsultationer implementeres. Elle Christine Lüchau har også kigget nærmere på de praktiserende lægers teknologiforståelse, og hvordan den har ændret sig over tid, og så har hun talt med læger, som fortsat ikke bruger videokonsultationer i deres arbejde.

»Noget af det, som har overrasket mig mest, er, hvor vigtigt personalet er for at implementeringen af, at video bliver en succes. Det at gøre video til en rutine, som holder på sigt, kræver et tæt samarbejde mellem læger og sekretærer,« siger Elle Christine Lüchau.

I nogle lægeklinikker er det for eksempel sekretæren, som vurderer, om patientens henvendelse egner sig til video. I andre klinikker har patienterne selv mulighed for at vælge video, når de booker en tid.

Hverken patienten eller lægen kan dog ensidigt kræve, at konsultationen skal foregå på video. Lægen skal dog tage hensyn til patientens behov og personlige ikke-medicinske forhold som for eksempel transporttid.

»Det har også overrasket mig, hvor mange forskellige opgaver, som almen praksis jonglerer med – og hvor forskellige brugen af video er. Det spænder meget bredt,« siger Elle Christine Lüchau.

Mange læger bruger videokonsultationer som opfølgning på blodprøver eller kronikerforløb og børneundersøgelser.

»Og så er lægerne meget splittede om brugen af videokonsultationer i arbejdet med patienter, der lider af depression eller angst. Nogle læger siger, at video ikke egner sig til patienter, som lider af depression eller angst, fordi den menneskelige kontakt er vigtig. Andre læger mener, at video netop egner sig, fordi patienterne har svært ved at komme ud af døren og ellers ikke dukker op,« siger Elle Christine Lüchau.

Selvom videokonsultationer på blot fire år er gået fra at være noget, som enkelte lægeklinikker benytter sig af i forsøgsordninger til at være et obligatorisk krav for alle læger, så vil video altid være et supplement, vurderer Elle Christine Lüchau

»Videokonsultationer vil finde sit naturlige leje i de kommende år, tror jeg. Det vil dog altid være et supplement til de andre konsultationsformer. Men om video vil udgøre 2 eller 10 pct. af lægernes konsultationer i fremtiden, tør jeg ikke spå om,« siger Elle Christine Lüchau.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere