Danskerne brugte flest penge på lægemiddel mod diabetes og overvægt i 2022

Semaglutid, der markedsføres som flere præparater af Novo Nordisk, kommer ind på en klar førsteplads, når man ser på, hvilket lægemiddel danskerne brugte flest penge på i 2022.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Apotekerforening. I alt omsatte apotekerne semaglutid, som bruges til behandling af diabetes og overvægt, sidste år for godt 660 mio. kr. i Danmark.

Det forbløffer mig mest, at semaglutid kommer ind som nummer et. Det kommer bag på mig. Jeg forestiller mig, at når den kommer ind som sådan en klar nummer et, er det, fordi det også bliver brugt til at behandle overvægt

Bolette Friderichsen, formand, DSAM

Det er en stigning på knap 50 pct., hvis man kigger på omsætning og døgndoser set i forhold til 2021.

Det overrasker Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), at lægemidlet ligger så højt.

»Det forbløffer mig mest, at semaglutid kommer ind som nummer et. Det kommer bag på mig. Jeg forestiller mig, at når semaglutid kommer ind som sådan en klar nummer et, er det, fordi det også bliver brugt til at behandle overvægt,« siger Bolette Friderichsen.

Semaglutid bliver primært solgt under handelsnavnene Ozempic, som gives som injektion, og Rybelsus, der er en tabletbehandling, til at behandle diabetes. I midten af december i 2022 kom Novo Nordisks nye lægemiddel Wegovy, der bruges til at behandle overvægt, også på markedet i Danmark.

En udgift og skuffelse

I Danmark er der mindst 280.000 personer, som har diabetes ifølge Diabetesforeningen. Heraf har langt størstedelen – mere præcist 252.000 – type 2-diabetes.

Ifølge Diabetesforeningen er antallet af personer med type 2-diabetes stærkt stigende og er tredoblet siden 1996. Bolette Friderichsen tilskriver også en del af stigningen i salget af semaglutid et større antal personer med diabetes.

»Jeg udskriver selv i stigende grad Ozempic til at behandle diabetes. Så det kan forklare noget af stigningen, men det kan ikke forklare det hele. Så jeg tror, at det dækker over, at semaglutid også bliver brugt til at behandle overvægt,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke forbudt at udskrive Ozempic til at behandle overvægt, men det er ikke anbefalet af Sundhedsstyrelsen.«

Bolette Friderichsen mener dog, at man som praktiserende læge skal være varsom med at udskrive semaglutid til at behandle overvægt.

»Man skal have en dialog med sin patient og høre, hvad de forventer. Forventer de at blive lykkelige og slanke? Det kan også godt være, at de taber sig, men de skal nok forvente at spise det resten af deres liv, ellers ryger kiloene på igen. Vi bliver nødt til at snakke realisme med patienterne. Ellers får de bare en udgift og en skuffelse,« siger Bolette Friderichsen.

Hun har endnu ikke selv udskrevet Ozempic eller det nye lægemiddel Wegovy til patienter, som vil bruge det til at tabe sig.

»Jeg har udskrevet semaglutid til behandling af diabetes i flere år. Det er et godt præparat til at behandle diabetes. Jeg har endnu ikke udskrevet det til folk, som ikke har diabetes. Men jeg vil ikke sige, at jeg aldrig vil gøre det,« siger Bolette Friderichsen.

Reducere risiko for sygdom

Hvis man i stedet for at kigge på omsætning ser på, hvilket lægemiddel der er det mest brugte målt i døgndoser, så topper kolesterolmedicin listen for sjette år i træk. I 2022 blev der udleveret 319 mio. døgndoser af det kolesterolsænkende middel atorvastatin.

Der bliver mere og mere, som skal medicineres. Det er vi ikke glade for at se i almen praksis

Bolette Friderichsen, formand, DSAM

Det er en stigning på 12 pct. set i forhold til 2021. Efter atorvastatin kommer lægemidlet losartan, som er blodtrykssænkende medicin. I 2022 blev der udleveret 207 mio. døgndoser losartan.

Kigger man på top-10 over de mest udleverede lægemidler målt i døgndoser, så er syv ud af ti hjerte-kar-lægemidler. Bolette Friderichsen påpeger, at langt de fleste lægemidler på listen er til at behandle ‘risikofaktorer og ikke sygdom’.

»Det vil sige mennesker, der hverken har funktionstab eller en lidelse, men hvor vi gerne vil forebygge, at de får det. Det gælder eksempelvis kolesterolsænkende medicin, blodtryksbehandling og acetylsalicylsyre. Vi er meget optagede af at reducere risiko.«

»Der bliver mere og mere, som skal medicineres. Det er vi ikke glade for at se i almen praksis. Vi vil helst ikke sygeliggøre folk, som ikke fejler noget. Men jeg kan ikke ud fra de her tal sige, i hvilken grad det er udtryk for overbehandling. Men det er klart, at jeg tænker mit, når jeg ser, at kurverne bare stiger år for år,« siger Bolette Friderichsen.