Almen praksis
Danske Regioner: Almen praksis skal have mindre magt
Udgivet:
Kommentarer (0)
The gloves are off. Sundhedsstrukturkommissionen har taget hul på sit arbejde med at skitsere fremtidens sundhedsvæsen, og det har fået de fagpolitiske interesser til at bryde ud i lys luge. Nu vil Danske Regioner give almen praksis mindre medbestemmelse.
Praktiserende læger skal have mindre at skulle have sagt i fremtidens sundhedsvæsen. Det mener Danske Regioner, der i et nyt udspil præsenterer ti forslag til fremtidens almen praksis.
Når borgere i dag søger lægehjælp, udgør egen læge indgangen til sundhedsvæsenet.
Men ikke alle henvendelser kræver kontakt med egen læge. Derfor bør borgerens første møde med sundhedsvæsenet ikke altid være den praktiserende læge.
Det mener Danske Regioner, der i et nyt og kontroversielt udspil præsenterer en række idéer til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde.
Danske Regioner foreslår, at »der oprettes ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet, hvor man som borger kan henvende sig, hvis man ikke nødvendigvis har brug for kontakt med ens egen læge,« fremgår det af udspillet ‘Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer’.
Mindre medbestemmelse
Bliver Danske Regioners idéer til politisk virkelighed, er det ikke kun visitationen i almen praksis, som står over for gennemgribende forandring – generelt står de praktiserende læger til at miste en betydelig del af deres medbestemmelse i sundhedsvæsenet.
Det gælder både i forhold til hvilke opgaver, den praktiserende læge skal løse, men også i forhold til, hvad sanktionsmulighederne skal være, når opgaverne ikke løses på en tilfredsstillende måde.
Først og fremmest mener Danske Regioner, at overenskomsten med almen praksis udelukkende bør handle om økonomi.
»PLO er – helt legitimt – en forening, der varetager medlemmernes interesser og som ikke tager hensyn til sundhedsvæsenets samlede behov. Men sundhedsvæsenets udvikling kan ikke være styret af rene standsinteresser, og derfor bør forhandlingsområdet indskrænkes til at gælde den økonomiske honorering, hvorimod det må være op til myndighederne – i dette tilfælde regionerne – at definere kravene til opgaveløsningen, herunder den sammenhæng, der skal være til det øvrige sundhedsvæsen,« skriver Danske Regioner i sit udspil.
Flere sanktionsmuligheder
På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt for regionerne at afbryde samarbejdet med en praktiserende læge.
Det kan kun ske ved enighed i det paritetisk sammensatte Landssamarbejdsudvalg, og her er der ifølge Danske Regioner præcedens for, at kun grov misligholdelse af overenskomsten kan begrunde en opsigelse.
Bl.a. bør opsigelse af ydernumre og sanktionering af praktiserende læger ifølge Danske Regioner være en regional kompetence.
»Danske Regioner foreslår, at visse dele af den nuværende centrale overenskomst lovgivningsmæssigt flyttes til at være et regionalt kompetenceområde. Det gælder særligt i forhold til sanktionering og opsigelse af samarbejde med læger, som ikke opfylder de aftaler, der er indgået om opgaver, service og kvalitet,« skriver Danske Regioner
»Lægernes retssikkerhed i den forbindelse skal opretholdes, f.eks. ved vejledning om domstolsprøvelse eller ved centralt at fastlægge vilkår ved sanktioner, der vedrører opsigelse af ydernummeret,« skriver Danske Regioner
‘Et fagligt uforståeligt forslag’
Ikke så overraskende bakker Jørgen Skadborg, formand for PLO, ikke op om regionernes udspil. Til Jyllands-Posten beskriver han det som ‘et fagligt uforståeligt forslag’. For kontakten med egen læge er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen.
»Regionerne ser i bund og grund sig selv som sygehusejere, og de forstår og anerkender ikke værdien af den personlige relation og direkte kontakt mellem borgerne og deres egen læge,« siger Jørgen Skadborg til avisen.
Danske Regioners ti forslag til at skabe bedre styring og faglig ledelse af almen praksis kan findes her
Del artiklen: