Danske forskere med spændende resultater på stor lungekongres

Den store lungekongres for European Respiratory Society (ERS) har sunget på sidste vers, og det er tid til at gøre status over, hvad dette års kongres bragte af nyt og spændende inden for det lungemedicinske område.

ERS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Som sædvanlig kom der interessante nyheder fra det store udland, men danske forskere var også flot repræsenteret på dette års kongres.

Vi bringer her et overblik over nogle af de mest interessante danske bidrag til årets kongres i regi af ERS.

Tegn under ultralyd kan benyttes til at identificere lungeembolier

Et af de interessante danske forskningsresultater stod der læge og ph.d.-studerende Casper Falster fra Lungemedicin ved Odense Universitetshospital på.

I et stort review, som også er blevet antaget til at blive publiceret i Thorax, har forskeren med sine kollegaer fundet ud af, at de med ultralyd blot skal kigge efter seks tegn på lungeembolier, og hvis patienterne ikke præsenterer med disse tegn, er der formentlig ingen grund til at sende dem gennem CT-skanneren, medmindre der er stor klinisk mistanke.

Hvis en patient har fuldstændigt normal ultralydsskanning, og der ikke er høj klinisk mistanke, ser det ud til, at risikoen for tilstedeværende lungeemboli er meget lav

Casper Falster, læge og ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital

I forskningen har forskerne indhentet data fra 70 tidligere studier med ultralydsskanning til identifikation af lungeembolier. Her identificerede de 33 tegn, der muligvis kunne være med til at identificere, om en person havde en lungeemboli eller ej.

Specielt seks af tegnene virker lovende:

Blodprop i benet, mindst to infarkter op af lungehinden, 60/60-sign, D-sign, McConnell’s sign og synlig blodprop i højre hjertekammer.

De patienter, der har et af de seks tegn og ikke er indlæggelseskrævende, vil formentlig kunne opstarte behandling uden at skulle igennem CT-scanneren.

»Ultralyd bliver mere og mere tilgængeligt, og vi håber at kunne bruge det som et ekstra led inden CT-skanning. Hvis en patient har fuldstændigt normal ultralydsskanning, og der ikke er høj klinisk mistanke, ser det ud til, at risikoen for tilstedeværende lungeemboli er meget lav,« siger Casper Falster.

Lungeultralyd kan afgøre alvorsgrad af afstødning efter transplantation

To andre danske studier har også taget fat i muligheden for at udbrede brugen af lungeultralyd.

I det ene studie har klinisk lektor og specialeansvarlig overlæge Jesper Rømhild Davidsen fra Syddansk Center for Interstitielle Lungesygdomme (SCILS) ved Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital vist, at man med lungeultralyd ret præcist kan identificere, om personer med kronisk afstødning efter lungetransplantation præsenterer med klassisk afstødning i form af BOS eller den mere aggressive form for afstødning i form af RAS.

Lungeultralyd kan udføres ”bed-side” og vil gøre det muligt for læger hurtigere at få de patienter, som præsenterer med RAS, henvist til CT-skanning og eventuel supplerende behandling.

»Med lungeultralydsskanninger af denne patientgruppe kan lægen hurtigere afklare typen på kronisk afstødning. Er det den mest aggressive af dem, skal patienten blandet andet hurtigt HRCT-skannes for at vurdere omfanget. Man kan sige, at vi kan bruge lungeultralyd til hurtigere at få alarmklokkerne til at ringe, så patienterne kan udredes og eventuelt tilbydes behandlingsforsøg hurtigere og således forhåbentligt bidrage til at optimere den samlede prognose,« forklarer Jesper Rømhild Davidsen.

Ambulancereddere kan uddannes til gode lungeultralydsskanninger

Det sidste danske lungeultralydsstudie, der blev præsenteret på ERS, stod læge og postdoc Pia Pietersen fra Odense Universitetshospital bag.

I studiet viser forskeren, at ambulancereddere kan træffe bedre beslutninger vedrørende patienter med lungeproblemer, hvis de bliver udstyret med mulighederne for at benytte ultralydsskanninger til at stille en tidlig diagnose.

Det er en meget markant reduktion, som kommer til at fungere som springbræt til kliniske studier, hvor vi vil undersøge muligheden for at bruge methotrexat som interventionsbehandling til patienter med KOL

Christina Marisa Bergsøe, klinisk forsker, Herlev-Gentofte Hospital

100 ambulancereddere og paramedicinere blev i forbindelse med studiet uddannet i at bruge en ultralydsskanner, som de kunne benytte ved udrykninger i perioden fra november 2018 til april 2020.

I perioden blev der udført 590 lungeultralydsskanninger, som Pia Piertersen kunne nærstudere.

Resultatet af forsøget viste, at ambulanceredderne og paramedicinerne er ret gode til at foretage lungeultralydsskanninger, og at de for det meste også kommer frem til den samme diagnose som en erfaren læge.

»Vi kan fortolke de her resultater som et tegn på, at ambulancereddere og paramedicinere godt kan finde ud af at bruge ultralydsskannere som redskab til at træffe bedre beslutninger. Resultaterne understøtter, at hvis man politisk vil kigge på, at ambulancereddere skal have dette redskab, åbner det op for nogle muligheder for at stille hurtigere diagnoser for lungesymptomer. Vi har endnu ikke vist det i en traumesetting, men der vil det formentlig også være relevant, hvis ambulanceredderne eller paramedicinerne allerede ved det første møde med patienten kan stille en diagnose med en punkteret lunge,« siger Pia Pietersen.

Methotrexat kan måske blive nyt våben i kampen mod KOL

Går vi videre fra lungeultralydsskanninger til KOL, har de danske forskere også været på ERS med interessante forskningsresultater i den retning.

Et af de meget interessante resultater står klinisk forsker Christina Marisa Bergsøe fra Lungemedicinsk Afdeling ved Herlev-Gentofte Hospital for.

I den præsenterede forskning kunne Christina Marisa Bergsøe vise, at behandling med gigtmidlet methotrexat ser ud til at kunne reducere risikoen for at opleve KOL-forværringer.

Resultaterne stammer fra data fra det danske KOL-register med data på 58.580 personer med KOL.

Ved at sammenholde omfanget af KOL-forværringer blandt personer i behandling med methotrexat for anden sygdom end KOL med personer, som ikke var i behandling med methotrexat, kunne Christina Marisa Bergsøe se, at behandlingen med gigtmidlet reducerede risikoen for forværringer med 34 pct.

»34 pct. reduktion er bestemt noget, der er værd at nævne. Det er en meget markant reduktion, som kommer til at fungere som springbræt til kliniske studier, hvor vi vil undersøge muligheden for at bruge methotrexat som interventionsbehandling til patienter med KOL. Det vil være oplagt og interessant at undersøge effekten af medicinen som vedligeholdelsesbehandling til patienter med KOL samt at finde ud af, hvilken dosis der vil være relevant, og hvilke bivirkninger vi kan forvente,« siger Christina Marisa Bergsøe.

Prednisolonbehandling ved KOL-indlægges kan komme ned på to dage

Et andet registerstudie med personer med KOL viste, at der også er andre muligheder for at nedbringe forbruget af prednisolon til patientgruppen.

Studiet, som læge og ph.d. Pradeesh Sivapalan fra Lungemedicinsk Afdeling ved Herlev-Gentofte Hospital står bag, er et review over to tidligere studier vedrørende reduktion af behandlingstiden med prednisolon i forbindelse med KOL-forværringer.

I studiet kunne Pradeesh Sivapalan vise, at man ved at monitorere blodniveauerne af eosinofiler som markør for KOL-relateret inflammation i lungerne kan komme helt ned på blot to behandlingsdage i forbindelse med indlæggelse.

De nuværende guidelines siger mellem fem og syv.

»Vores data understøtter, at behandlingstiden ved indlæggelse for forværringer med svær KOL skal være i spændet mellem to og fem dage. Det betyder, at vi kan komme endnu længere ned, i forhold til hvor vi er i dag,« fortæller Pradeesh Sivapalan.

Antallet af personer med astma har stabiliseret sig

Som altid skeler omverden også til forskning, der udspringer fra de unikke danske registre. Sådan var det også i år på ERS.

Der sker øjensynligt noget i lungerne i forbindelse med en blodprop i benet eller lungen. Det er overraskende, at det kan være relateret til astma, men ikke usandsynligt

Kristin Felicia Nilausen, klinisk akademiker og ph.d.-studerende, Sjællands Universitetshospital

Blandt andet kunne reservelæge og ph.d.-studerende Inge Raadal Skov fra Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital i sin forskning vise, at andelen af unge med en diagnose med astma har været helt stabil de seneste 20 år. I runde tal havde 3,4 pct. af danskerne mellem 18 og 45 år astma i 1999, og tallet var det samme i 2018.

»Her bidrager vi med noget nyt, fordi vores resultater er baseret på registerdata og ikke spørgeskemaundersøgelser, ligesom vi har alle danskere med i vores undersøgelse og ikke kun et udsnit,« siger Inge Raadal Skov.

Forskeren uddyber, at resultatet af studiet er mere end bare “nice to know”.

»Forekomsten af en sygdom er fundamentet for planlægning af sundhedsydelser. Sådan er det også med astma. Når vi som land skal finde ud af, hvad vi skal gøre i forhold til behandling af personer med astma, er vi nødt til at vide, hvordan udviklingen ser ud. Det gør vi nu, og det er vores indspark til området,« siger Inge Raadal Skov.

Kronisk hoste kan være forvarsel

Et andet registerstudie, som ph.d. Eskild Morten Landt fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, præsenterede på ERS, viser, at kronisk hoste er koblet til øget risiko for senere at få en diagnose med KOL, en diagnose med alvorlige lungebetændelse eller dødsfald.

Inden for 3,5 års opfølgning var risikostigningen for personer med kronisk hoste firedobbelt for KOL-indlæggelse, dobbelt op for indlæggelse for lungebetændelse og dobbelt op for dødsfald.

»Det er overraskende høje tal, fordi vi her taler om helt almindelige mennesker, hvor nedsat lungefunktion – bestemt ved hjælp af spirometri – ikke alene kan forklare årsagen til deres kroniske hoste. Vi finder det også hos folk, der ikke ryger, selvom rygning i sig selv er en risikofaktor for kronisk hoste såvel som for KOL og tidlig død,« fortæller Eskild Morten Landt.

Blodprop øger risikoen for åndenød og astma

Som rosinen i pølseenden viste et dansk registerstudie, at blodprop i benet eller lungen giver forøget risiko for åndenød og astma.

21.205 personer har deltaget i undersøgelsen, hvor de blandt andet har svaret på spørgsmål vedrørende blodpropper og har fået målt deres lungefunktion.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at personer, der havde haft en blodprop i benet eller lungen, havde markant og signifikant øget risiko for at have nedsat lungefunktion.

Personer, der havde haft en venøs blodprop, havde således 2,6 gange højere risiko for i spørgeskemaerne at fortælle, at de havde svær åndenød.

På samme vis havde de 60 pct. højere risiko for at rapportere om en diagnose med astma.

»Det er ny viden og meget interessant. Der sker øjensynligt noget lungerne i forbindelse med en blodprop i benet eller lungen. Det er overraskende, at det kan være relateret til astma, men ikke usandsynligt. Vores næste skridt bliver at finde ud af, om sammenhængen kan genfindes i en undersøgelse af hele den danske befolkning, og hvad det har af klinisk betydning,« fortæller klinisk akademiker og ph.d.-studerende Kristin Felicia Nilausen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge.