Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Dansk Selskab for Almen Medicin har fundet sin nye næstformand

Udgivet:
Kommentarer (0)

Den nye næstformand Niels Saxtrup er ikke noget nyt ansigt i Dansk Selskab for Almen Medicin. Her har han gennem længere tid involveret sig i det fagvidenskabelige arbejde. Han har blandt andet båret kasketten som lægefaglig leder i DSAM’s sekretariat. 

Niels Saxtrup er udpeget som ny næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin. Han erstatter Bolette Friderichsen, der tilbage i oktober måned overtog formandsposten i selskabet.


De praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab har fået ny næstformand.

Valget er faldet på 54-årige Niels Saxtrup, som til daglig er praktiserende læge i en kompagniskabspraksis i Græsted i Nordsjælland, men som også tidligere har været praktiserende læge på Bornholm.

»Niels Saxtrup har et stort fokus på de humanistiske aspekter af vores fag, som indimellem bliver fortrængt. Samtidig kan han finde ud af organisere driften i en travl butik, og så kan han kommunikere og begå sig i mange sammenhænge,« siger Bolette Friderichsen, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Tidligere lægefaglig leder

Niels Saxtrup er ikke noget nyt ansigt i Dansk Selskab for Almen Medicin. Her har han gennem længere tid involveret sig i det fagvidenskabelige arbejde. Han har blandt andet båret kasketten som lægefaglig leder i DSAM’s sekretariat.

Hjertesagen er professionsetikken, det meningsfulde lægearbejde, og hvad rollen som praktiserende læger indebærer.

Gennem de seneste mange år har Niels Saxtrup interesseret sig for, forsket i, og skrevet om den praktiserende læges rolle og identitet. Hvem er vi? Hvad er vores rolle i samfundet og overfor det enkelte menneske? Hvordan gør vi det bedst – hvor skal vi hen?

»I Dansk Selskab for Almen Medicin er han i øjeblikket en af primus motorerne i vores projekt om professionsetik, hvor vi er i gang med at finde vores professionsetiske ståsted for at blive klogere på vores styrker og rolle i samfundet,« siger Bolette Friderichsen, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Ved siden af sit arbejde underviser Niels Saxtrup i diagnoseteori og etik på specialeuddannelsen i almen medicin. Han har desuden repræsenteret DSAM i både nordisk samarbejde, i Sundhedsstyrelsen og i andre sammenhænge.

Niels Saxtrup er far til tre voksne børn og kæreste med en gymnasielærer i engelsk og musik.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere