Dansk Cochrane-review: Privatpraktiserende læger og hospitaler bør samarbejde tæt om multisyges medicin

Gennemgang af indlagte patienters medicin har i mange år været en del af dagligdagen på danske hospitaler.

Her gennemgår farmaceuter patienternes medicin og laver oplæg til lægen omkring medicinændringer. Da det ofte drejer sig om indlagte multisyge patienter, indeholder gennemgangene ofte stillingtagen til rigtig mange lægemidler.

Nu viser et nyt Cochrane-review, at det betaler sig, når patienters medicin bliver gennemgået under indlæggelse. Det sparer genindlæggelser, selvom det dog ikke har nogen effekt på patienternes risiko for at dø.

»Multisyge patienter, der får meget medicin, har efter en hospitalsindlæggelse cirka 50 pct. risiko for at blive genindlagt inden for et år,« siger en af initiativtagerne til studiet, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital Mikkel Bring Christensen.

I den undergruppe af medicingennemgangene, hvor man kontaktede patienternes praktiserende læger skriftligt og telefonisk efter udskrivelse, fandt man et betydeligt potentiale for at spare genindlæggelser

Mikkel Bring Christensen, ledende overlæge, Bispebjerg Hospital

»Begynder man at reducere den risiko, kan det have stor betydning for presset på sundhedssystemet. Derfor er det godt at se, at medicingennemgang på hospitaler kan reducere risikoen for genindlæggelser,« fortæller Mikkel Bring Christensen.

Forskningen er offentliggjort i The Cochrane Database of Systematic Reviews.

Stærkt fokus i Skandinavien

Reviewet er en systematisk gennemgang af den forskning, der findes om medicingennemgange lavet af sundhedspersoner på hospitaler. Og det er en viderebygning på to tidligere versioner, som er blevet opdateret, i takt med at der er dukket flere videnskabelige studier op på området.

Første review udkom i 2013 og indeholdt fem studier. I opdateringen fra 2016 var det med ti studier, og i det nye review har forskerne indhentet data fra 25 studier, der i lodtrækningsforsøg har undersøgt effekten af medicingennemgang på indlagte patienter.

Den gennemsnitlige patient fik i studierne otte eller flere lægemidler og fejlede typisk flere sygdomme.

Mikkel Bring Christensen fortæller, at mange af studierne er skandinaviske, herunder danske.

»Forskningen i medicingennemgang står stærkt i Skandinavien. Det er også et fokusområde for farmaceuter, som mange steder er ansat til at hjælpe lægerne med at ordinere den rigtige medicin til patienterne,« siger han.

Sparer genindlæggelser

Gennemgangen af de 25 studier viser, at medicingennemgange ikke har nogen effekt på risikoen for at dø, i tiden efter man har været indlagt på et hospital.

Til gengæld peger studierne samlet set på, at medicingennemgang reducerer risikoen for genindlæggelse med syv pct.

En relativ risikoreduktion på syv pct. svarer til, at omkring 25 polyfarmacipatienter skal have gennemgået deres medicin under indlæggelse for at forebygge én genindlæggelse.

»Blandt de inkluderede studier var der et stort dansk studie, der kiggede på effekten af, at farmaceuter gennemgik medicin hos patienter på fire akutafdelinger i Danmark. Kun i den undergruppe af medicingennemgangene, hvor man også kontaktede patienternes praktiserende læger skriftligt og telefonisk efter udskrivelse, fandt man et betydeligt potentiale for at spare genindlæggelser,« siger Mikkel Bring Christensen.

»Så man skal ikke undervurdere vigtigheden i samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis. Og så er der selvfølgelig det sundhedsøkonomiske aspekt, hvor det ud fra vores opgørelse og det danske studie ser ud, som om de ekstra ressourcer, man bruger på at lave medicingennemgange, balancerer med det, man kan spare på kostbare genindlæggelser,« siger Mikkel Bring Christensen.

En anden effekt i ambulatorierne

Mikkel Bring Christensen fortæller, at medicingennemgang kan tænkes ind i flere sammenhænge i det offentlige sundhedsvæsen.

Selv har han lavet studier, hvor han sammen med sine kollegaer har undersøgt effekten af lægers medicingennemgange på udskrevne patienter i et hospitalsambulatorium. Her ser det ud til, at medicingennemgangene har en effekt på patienternes livskvalitet og dødeligheden.

Han mener generelt, at gennemgribende ændringer i patienters medicin bør vente til en mere rolig fase i patientens liv end under en akut indlæggelse. Det kan for eksempel være ved et ambulant besøg eller hos egen læge.

Den samlede viden tyder i hvert fald på, at det nytter at lave medicingennemgange, siger Cille Bülow, der er farmaceut og medforfatter på reviewet.

»Dog giver vores review intet sikkert bud på, hvordan man bedst kan gennemgå medicinen. Sammenligner man medicingennemgange foretaget efter bestemte kriterier med medicingennemgange baseret på ‘sund fornuft’, fandt vi ingen forskel. Derfor mangler vi stadig flere studier til at fintune metoderne til medicingennemgang forskellige steder i sundhedsvæsenet,« siger Cille Bülow.

Hospitaler og praktiserende læger skal sparre om multisyge patienter

Da det første review kom ud i 2013, skabte det en del røre, fordi det ikke viste nogen effekt af medicingennemgang hos indlagte patienter.

Dengang undrede det Mikkel Bring Christensen, hvorfor man havde indført en intervention uden dokumentation for virkning.

Det skabte gnidninger og debatter inden for området, men det gjorde også, at der i Danmark blev igangsat flere studier til at undersøge, om det overhovedet havde nogen effekt at ansætte ekstra hospitalspersonale til at rydde op i patienters medicin.

»Nu har vi evidens for, at det har en effekt, og hvor det har en effekt. Det gør det lettere på hospitaler at skære indsatsen ind til benet og fokusere der, hvor det gavner noget. For eksempel har vi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fokuseret på at tilpasse medicingennemgange, så vi når flest af de relevante akutte patienter,« siger Mikkel Bring Christensen.

Han mener også, at resultaterne understreger, at hospitaler og praktiserende læger bør være bedre til at sparre omkring multisyge patienter, der ofte får udskrevet medicin både af deres privatpraktiserende læge og i forbindelse med forskellige forløb på hospitalerne.

»Ansvaret for medicinoprydning ligger ikke hos enten hospitalerne eller de praktiserende læger. Patienterne er så komplekse, at de har forløb begge steder. Derfor bør læger og hospitaler samarbejde om, at patienter får den rigtige medicin og hverken mere eller mindre,« siger Mikkel Bring Christensen.