Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Danmarks første lægehus for turister åbner i Blåvand

Udgivet:
Kommentarer (0)

Læge Jacob Søndergård er ejer af et nyt lægehus, som er målrettet turister. Lægehuset, der åbner til foråret, kommer til at ligge på hovedgaden i Blåvand.

Til foråret åbner et nyt lægehus ved Vesterhavet. Klinikken er målrettet turister og vil fokusere på akutte medicinske behandlinger.


For første gang åbner en lægeklinik, der er målrettet de mange turister, som hvert år tager på ferie ved Vesterhavet. Lægeklinikken, der kommer til at hedde Blåvand Lægehus, åbner 1. april 2023.

Det er Jacob Søndergård, der er ejer af Dit Lægehus i Ølgod, som etablerer og ejer den nye turistklinik. Han er nu fuld i gang med at rekruttere tyske læger til lægehuset.

»Vi har taget temperaturen på det potentielle klientel, og da over 80 pct. af turisterne i området er tyskere, er vi i færd med at rekruttere tyske læger. Sproget er vigtigt for patienttrygheden, og lægerne skal nok lære dansk hen ad vejen, når de bosætter sig i lokalområdet med deres familier.«

»Vi er utroligt spændte på at komme i gang og se, hvor stort behovet er. Det bliver en kæmpe gevinst for Blåvand og Vestkysten,« siger Jacob Søndergård, speciallæge i almen medicin, i en pressemeddelelse.

Klinikken kommer til at fokusere på akutte medicinske behandlinger og kommer ikke til at have faste patienter tilknyttet. Borgere, som bor i lokalområdet, er også velkomne til at bruge klinikken, hvis de har akutte problemer.

Tryghed for turister og erhvervet

Vesterhavet er ifølge Destination Vesterhavet, som varetager turismeerhvervet i området på vegne af Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune, det område i Danmark med flest turister. I de første ti måneder af 2022 besøgte godt 7,8 mio. udenlandske turister området ifølge organisationen.

Peter Nielsen, handels- og udviklingschef i Blåvand Ho Erhverv, der er medlem af Destination Vesterhavet, har været ankermand på projektet med det nye lægehus. Det kommer ifølge Peter Nielsen til at skabe »en helt ny tryghed for både gæster og turismeaktører« at have en klinik dedikeret til turister.

»Det er et vigtigt kvalitetsløft for turismen ved Vestkysten, at vi snart kan tilbyde turisterne akut lægehjælp, hvis uheldet er ude på ferien. Det har været en stor udfordring for overnatningsstederne at hjælpe syge gæster, fordi der er pres på hos de lokale læger,« siger Peter Nielsen i en pressemeddelelse.

Blåvand Lægehus kommer til at have åbent alle hverdage året rundt. I højsæsonerne vil der også være åbent i weekenderne, og åbningstiderne vil blive udvidet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere