COVID-19 ramte bredt blandt arbejdstagere

Sundhedspersonale overalt i den regionale og kommunale sundhedssektor stod i første række for at blive smittet, da coronavirus gjorde sit indtog i 2020. Nu viser en detaljeret kortlægning af arbejdsrelateret COVID-19 i hele den danske arbejdsstyrke, at ikke kun sundhedspersonale, men også ansatte inden for en lang række andre erhverv var mere udsat for smitte end den øvrige befolkning.

En forskergruppe fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har stået i spidsen for undersøgelsen. Den omfatter 2,4 mio. lønmodtagere i alderen 20-69 år og er baseret på samkøring af data fra landsdækkende sundheds- og arbejdsmarkedsregistre i perioden fra epidemiens begyndelse til midten af december 2021.

I denne periode var der 261.203 lønmodtagere med positiv COVID-19-test som tegn på

smitte, og 4.416 med COVID-19-relateret hospitalsindlæggelse.

Forekomsten af infektioner og COVID-relaterede hospitalsindlæggelser i en given faggruppe blev sammenholdt med forekomsten i faggrupper med meget hjemmearbejde eller få kontakter på arbejdspladsen og renset for effekten af en række demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold.

Undersøgelsen viser, at mindst 16.000 arbejdstagere blev smittet med COVID-19 på deres arbejde i 2020 og 2021, og 550-750 af disse udviklede alvorlig COVID-19-sygdom, som førte til hospitalsindlæggelse.

Udover en række fag i sundhedssektoren var især buschauffører, børnehavepædagoger, folkeskolelærere, hjemmehjælpere, politi- og vagtfolk, butikspersonale, receptionister, kokke, tjenere og maskinoperatører i fødevareproduktion, særligt udsat for smitte.

Sundhedspersonales risiko faldt

Undersøgelsen påviser også, at efter pandemiens første år faldt risikoen blandt sundhedspersonale til baggrundsniveauet – delvist som følge af tidlig vaccination – mens det ikke var tilfældet i andre faggrupper.

Arbejdstagere med baggrund fra lavindkomstlande havde en firedoblet risiko for COVID-19, og tegnede sig for godt 20 pct. af alle COVID-19 relaterede indlæggelser, selvom de kun udgjorde 6 pct. af arbejdsstyrken. Den øgede risiko skyldes dog kun i begrænset omfang erhvervsmæssig risiko, konkluderer undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler forskergruppen, at der ved genopblussen af COVID-19 pandemien, eller ved fremtidige lignende pandemier, bør være et

stærkere fokus på beskyttelse af mennesker, der alene i kraft af deres arbejde udsættes for en potentielt livstruende sygdom. Det kan ske ved at indføre forholdsregler, som er tilpasset risikofag, og ved tilbud om tidlig vaccination.