Almen praksis
Christian Freitag: ‘Stråmandsklinikker’ kan kun stoppes ved lov
Udgivet:
Kommentarer (0)
Tidligere PLO-formand har ikke opgivet sin kamp mod de såkaldte 'stråmandsklinikker'. I et åbent brev opfordrer han Folketingets Sundhedsudvalg til at arbejde for at ændre loven, så det ikke er muligt for læger at eje flere ydernumre.
Tidligere PLO-formand Christian Freitag skriver i et åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg, at det kræver en ændring af sundhedsloven, hvis udviklingen med flere 'stråmandsklinikker' skal stoppes. Hvis ikke det sker, undermineres ideen om 'egen læge'. Læs det åbne brev her.
I forbindelse med et lovindgreb i 2013 gjorde man det muligt for alle praktiserende læger at eje op til seks forskellige lægeklinikker overalt i Danmark.
Det var ikke noget, vi læger havde bedt om – tværtimod, talte vi stærkt imod det.
Vi mener, at det har en værdi i sig selv, at den eller de praktiserende læger, der ejer en given klinik, også påtager sig ansvaret og har deres dagligdag sammen med personalet og patienterne.
Ikke desto mindre blev loven vedtaget. Partierne bag loven (S, V, SF og de radikale) argumenterede for, at det skulle hjælpe på lægedækningen i alle dele af landet. Det skal dog nævnes, at både De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance alle stemte imod loven.
Der var ikke rigtig nogen læger, der benyttede sig af muligheden for at eje en masse klinikker, og parallelt viste erfaringerne fra de nye regions- og udbudsklinikker, at borgerne ikke rigtig efterspørger disse ‘stordriftsklinikker’. Her er lægerne ofte ansat i meget kort tid, i en del tilfælde blot uger ad gangen. De fleste borgere søger hen til en almindelig praktiserende læge, hvis der er en i området.
Lovindgreb har skabt ‘stråmandsklinikker’
Nu er der gået næsten otte år, bølgerne har lagt sig en del, og bl.a. har Danske Regioner og PLO i fællesskab beskrevet en fremtidig udvikling af almen praksis i dokumentet ‘Vision2030’.
Loven fra 2013 består dog stadig, og desværre er der nu opstået en klinikkonstruktion, som udnytter loven på en anden måde, end den formentlig var tiltænkt i 2013:
Private virksomheder har opdaget, at de kan kontakte helt tilfældige læger og bede dem om at blive ejere af op til seks forskellige klinikker – uden at de pågældende overhovedet arbejder som praktiserende læge i det daglige.
Oveni dette har Sundhedsministeriet i 2020 tolket, at hver af disse klinikker kan indeholde et ubegrænset antal kapaciteter. I realiteten betyder det, at jeg som læge kan stå som ejer og eneansvarlig for lægebetjeningen af titusindvis borgere. Noget, der nærmest er i modstrid med hele tankegangen bag almen praksis.
Underminerer tanken om ‘egen læge’
Hvis disse ‘stråmandsklinikker’ bliver udbredt, kan det risikere at underminere hele konstruktionen med, at alle danskere skal have adgang til ‘egen læge’. Det vil medføre et meget aktivt vikarmarked for lægerne, som vi har set det i Sverige, hvor lægerne skifter klinik, hver gang de får et bedre tilbud fra naboklinikken.
Det har hverken ‘det nære sundhedsvæsen’ eller borgerne godt af.
Det var en politisk beslutning, der muliggjorde denne konstruktion tilbage i 2013, og selvom ‘stråmandsklinikker’ næppe var intentionen med loven, så kræver det nu en aktiv politisk beslutning at stoppe denne udvikling.
Jeg håber, at Folketingets Sundhedsudvalg vil tage dette problem op. Jeg bidrager naturligvis meget gerne med yderligere oplysninger ved behov for dette.
Del artiklen: