Brug for bedre uddannelse i ultralyd

I dag er det ikke unormalt, at en praktiserende læge eller en privatpraktiserende speciallæge har en ultralydsscanner som en del af værktøjskassen, når patienter skal have stillet en diagnose. Faktisk har omkring 10 pct. af de praktiserende læger i Danmark en ultralydsscanner stående i konsultationen.

Ultralydsscanneren kan benyttes i en lang række sammenhænge fra undersøgelser af fyldt blære til undersøgelser af tidlige graviditeter. På den måde giver ultralydsscanneren nogle ekstra muligheder for diagnostik.

I dansk almen praksis har man i flere år arbejdet med udvikling af basiskurser til praktiserende læger, som ønsker at komme i gang med at scanne, men der har manglet noget til ­lægerne på den lange bane.

Derfor har forskere fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet lavet et undersøgende studie af området for at blive klogere på, hvordan man bedst understøtter lægernes kompetencer inden for ultralydsscanning over tid.

»Udfordringen er, at det er en anderledes setting hos de praktiserende læger end på hospitalerne, hvor man på den enkelte afdeling scanner mange patienter hver eneste dag og kan kalde på en erfaren kollega, hvis man er i tvivl om noget. Hos de praktiserende læger er de mere alene om at tolke på resultaterne af en scanning, og så scanner de heller ikke så mange af den samme slags patienter, som man typisk gør på hospitalerne,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d. Camilla Aakjær Andersen fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Family Practice.

Anbefalinger i almen praksis

Dansk Almenmedicinsk Ultralyds Selskab har i flere år arbejdet med retningslinjer for hensigtsmæssig brug af ultralyd i almen praksis. Selskabet har blandt andet lavet en liste over scanninger, som kan være relevante i en almen medicinsk kontekst, og vejledninger for udførelsen af disse scanninger – såkaldte actioncards.

Disse retningslinjer anvendes på ultralydskurserne i dag, og selskabet arbejder løbende på videreudvikling af kurserne.

Vi vil i kurserne skabe mulighed for feedback og læring over tid. Så kan de praktiserende læger træne og få mulighed for tilbagemelding om deres teknik, udførsel og fortolkning samt mulighed for at diskutere, hvordan de implementerer det i praksis og scanner i dagligdagen

I det nye studie har Camilla Aakjær Andersen med sine kolleger fra både Aalborg Universitet og Dansk Almenmedicinsk Ultralyds Selskab lavet et review over tidligere studier af uddannelsesprogrammer for praktiserende læger, når det gælder oplæring i brugen af en ultralydsscanner.

I alt har forskerne inkluderet 33 studier i deres undersøgelse, og de studier beskriver stor forskel i både indhold, omfang og sammensætning af træningsprogrammer.

En konklusion var, at størstedelen af de uddannelsesprogrammer, som blev beskrevet i studierne, var inspireret af kurser i hospitalsregi, hvor lægerne fik sig basale scanningsf­ærdigheder på fokuserede kurser.

Desuden indeholdt de fleste uddannelsesprogrammer både teoretiske og praktiske elementer, hvor praktisk træning af scanningsfærdigheder udgjorde mellem 43 og 100 pct. af forløbet.

Forskerne så også, at nyere studier beskriver, hvordan den teoretiske undervisning kan gøres til online selvstudie forud for kursusdagene, som så kan dedikeres til den praktiske træning.

»Der er på den måde betydelig fokus på praktisk træning i uddannelsesprogrammerne. I studierne blev der også beskrevet praktiske hands-on træningsforløb på mellem 1 og 30 timer, men under halvdelen af uddannelsesprogrammerne inkluderede læring over tid, hvor kursusdeltagerne blev superviseret, mens de brugte en ultralydsscanner i deres kliniske arbejde,« fortæller Camilla Aakjær Andersen.

Mangler viden om læring

Udover den store variation i uddannelsesprogrammernes sammensætning fandt forskerne metodologiske og afrapporteringsmæssige udfordringer i de inkluderede studier, hvilket vanskeliggjorde sammenligning på tværs af studierne.

Alligevel fandt de, at 20 af de inkluderede studier evaluerede lægernes scanningskompetencer efter oplæring, og selvom der blev anvendt en række forskellige skriftlige og praktiske tests, viste studierne, at lægerne på korte kurser kunne oplæres til at udføre basale ultralydsscanninger.

Derudover viser studiet, at i de uddannelsesprogrammer, hvor lægerne blev uddannet over en længere tidsperiode og fik kontinuerlig feedback på deres scanninger, kunne de stille diagnoser med større diagnostisk præcision.

»Der mangler viden om, hvordan vi bedst understøtter den langsigtede læring. Så i vores videre udvikling af kurser og forskning prøver vi at se på, hvordan vi kan hjælpe lægerne med at videreudvikle kompetencerne gennem deres daglige arbejde i klinikken,« forklarer Camilla Aakjær Andersen.

Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet og Dansk Almenmedicinsk Ultralyds Selskab har igennem flere år arbejdet struktureret og målrettet på at udbygge viden om brugen af ultralyd i almen praksis, og deres forskningsresultater har blandt andet vist, at ultralydsscanning har stor betydning for diagnostik og behandling af patienter i almen praksis. Samtidig er patienter meget glade for de diag­nostiske muligheder, det giver, når lægen har en ultralydsscanner som en del af sit repertoire.

Etablerer nyt kursus

Med afsæt i det nylige studie planlægger Camilla Aakjær Andersen og hendes kolleger at afprøve en ny kursusform, hvor danske læger i almen praksis over tid skal uddannes i ultralydsscanninger.

Kurserne vil blive udbudt fra næste år, bestå af forløb over tre måneder og være målrettet læger i almen praksis.

Heri vil der blandt andet være fokus på at uddanne lægerne i basale ultralydsscanninger, som er hyppigt forekommende i almen praksis, og som kan have betydning for det kliniske forløb for patienterne, der forhåbentlig vil opleve et bedre patientforløb.

»Vi vil i kurserne skabe mulighed for feedback og læring over tid. Så kan de praktiserende læger træne og få mulighed for tilbagemelding om deres teknik, udførsel og fortolkning samt mulighed for at diskutere, hvordan de implementerer det i praksis og scanner i dagligdagen. I kurserne får man nogle basale færdigheder, men de skal efterfølgende implementeres i praksis og videreudvikles løbende under ­supervision,« siger Camilla Aakjær Andersen.