Behandlerteams giver lægen kolleger at sparre med

Holger Kjær driver med sin kompagnon Anne-Sophie Riis den almene praksis Familielægerne Horsens, som de seneste næsten seks år har arbejdet med behandlerteams.

Her har de organiseret arbejdet med inspiration fra sygehusområdet – sygeplejersken agerer forvagt, og lægen er bagvagt/supervisor. Udover de to principallæger er der ansat to almenmedicinere på deltid, hvis opgave det er at supervisere behandlerteamsygeplejerskerne.

»Vi havde problemer med at rekruttere speciallæger i almen medicin, så ideen med behandlerteams opstod på den baggrund. Siden er vi blevet så glade for modellen, at vi ikke ønsker at lave om på organiseringen af arbejdet i klinikken,« fortæller Holger Kjær.

Han fremhæver bl.a., at organiseringen sikrer kontinuitet for patienterne, og at den praktiserende læge får kolleger at dele arbejdet med:

»Der er kæmpe fordele ved at arbejde i teams i forhold til at undgå at brænde ud. Det er hårdt at være alment praktiserende læge, men her får vi en mere varieret arbejdsdag og ikke mindst nogen at sparre med. Det øger kvaliteten af mit arbejde, frem for tidligere, hvor jeg altid sad alene med patienterne,« siger Holger Kjær.

Sygeplejersker med udvidede beføjelser

Et behandlerteam består hos Familielægerne Horsens af en eller flere sygeplejersker og en speciallæge i almen medicin, fortæller Holger Kjær.

Familielægerne Horsens

Familielægerne Horsens blev etableret i 2014, da to praktiserende læger gik sammen om et ydernummer med fire kapaciteter. Praksissen har ca. 7.000 tilmeldte gruppe 1-patienter. Udover de to principallæger er der ansat tre speciallæger i almen medicin og syv behandlerteamsygeplejersker.

Alle ansatte læger arbejder på deltid, to læger arbejder som behandlerteam-ansvarlige læger to-tre dage om ugen. Her superviserer og vejleder de behandlerteamsygeplejerskerne eller deltager i konsultationer, hvor der er brug for en lægefaglig vurdering.

Alle klinikkens lidt over 7.000 patienter er tilknyttet et fast behandlerteam. Klinikken har syv sygeplejersker, og hver sygeplejerske er fast kontaktperson for henved 1.000 patienter. Sygeplejerskerne superviseres af lægerne i den udstrækning, der er behov for det.

Hos Familielægerne Horsens kaldes konsultationssygeplejerskerne for behandlerteamsygeplejersker, fordi de har udvidede beføjelser. Sygeplejerskerne varetager f.eks. de fleste konsultationer alene og står for diagnostik og behandling under ansvar og supervision af klinikkens læger.

Sygeplejerskerne har skriftlige instrukser, som de skal følge i forhold til alle almindelige problemstillinger. Behandlerteamsygeplejersken kan også afslutte patienten uden at inddrage lægen, hvis der ikke opstår spørgsmål, som hun har behov for at drøfte med lægen.

Lægens dør står altid åben

Er problemerne mere komplekse og kræver f.eks. henvisning eller specialvurdering, involverer sygeplejersken lægen. Det sker også, når sygeplejersken er usikker på problemets alvor og karakter som f.eks. ved modermærker og hududslæt.

Sygeplejersken kan i den situation konferere med lægen alene uden patientens nærvær og efterfølgende gå tilbage og dele planen med patienten. Eller hun og lægen kan blive enige om, at lægen skal med ind til konsultationen og finde en løsning sammen med patienten og sygeplejersken.

»Døren er altid åben ind til lægen hos os, og vi er altid tilgængelige for spørgsmål,« understreger Holger Kjær.

Som kontaktperson står sygeplejersken i princippet for alle henvendelser fra patienterne undtagen årskontrollerne for kroniske sygdomme, hvor lægen ser på hele patienten og den medicin, der er ordineret, og forholder sig til, om sygdommen(e) er optimalt behandlet.

Sygeplejerskerne forbereder patienterne til årskontrol ved at tage alle relevante prøver og undersøgelser, som bør foreligge, når lægen møder patienten. Der er lagt op til, at lægerne kan uddelegere nogle af de simple årskontroller, så lægen kun ser de patienter, der er multisyge eller har komplikationer af deres kroniske sygdomme, som bør lægeligt vurderes. Patienter, der har brug for kommunale attester, ses også kun af lægerne.

Behandlerteams frigør tid for lægen

Holger Kjær mener, at en af de helt store fordele ved at arbejde med behandlerteams er, at lægerne får mere tid til komplekse patienter. Det skyldes, at behandlerteamsygeplejerskerne tager de ukomplicerede konsultationer og laver en del af forarbejdet på de mere komplekse, før lægen involveres.

Hvad er en behandlerteamsygeplejerske?

Hos Familielægerne Horsens er en behandlerteamsygeplejerske en konsultationssygeplejerske med udvidede beføjelser. Hun kan have selvstændige konsultationer med alle patienter og har klare instrukser om, hvordan hun kan hjælpe patienterne. I tvivlstilfælde skal hun altid konferere med en læge, som har det endelige ansvar.

Hos Familielægerne Horsens består et behandlerteam af en behandlerteamsygeplejerske og en læge. Alle klinikkens patienter er tilknyttet et fast behandlerteam for at sikre kontinuitet og en god relation.

»Et eksempel er en multisyg patient, der tager lang tid, fordi vi skal have overblik over diagnoser og behandling, inden vi kan lægge en behandlingsplan. I sådanne tilfælde laver lægen et notat med overblik og en plan. Sygeplejersken implementerer planen og sørger f.eks. for at koordinere med hjemmeplejen, bestiller blodprøver m.v.,« siger Holger Kjær.

»Vi oplever en høj grad af tilfredshed blandt vores patienter, og en større og større accept af, at de oftest kommer ind til en sygeplejerske. Det handler meget om at opbygge en relation og sikre, at patienten altid kommer ind til den faste sygeplejerske,« siger Holger Kjær.

En af de nye udfordringer ved behandlerteams er, at lægerne bruger mere tid på møder og samtaler med det 20-mand store personale.

Familielægerne Horsens har valgt, at to af lægerne – en principallæge og en af de ansatte almenmedicinere – arbejder som behandlerteamansvarlige to-tre dage om ugen, hvor de superviserer og vejleder behandlerteamsygeplejerskerne eller deltager i konsultationer efter behov.

»Behandlerteams giver en helt ny lægerolle, og der er jo ingen automatik i, at en god læge også er en dygtig supervisor og leder. Lægen skal kunne håndtere både den konkrete patient og kunne støtte sygeplejersken i rollen som behandler – det vil sige stille spørgsmål som ’Hvad tænker du selv ?’ og ’Hvad vil du foreslå, der skal gøres?’ Vi har været på ledelseskurser, men ellers er det meget ’learning by doing’. Vi har været nødt til at professionalisere vores ledelse, og det er en udvikling, som vil fortsætte,« siger Holger Kjær.