Bedre arbejdsmiljø gavner også patienterne

Aalborg Øst få kilometer fra Aalborg centrum var indtil for få år siden på regeringens ghettoliste. Selvom kvarteret har fået et stort løft, kriminaliteten er faldet, og indkomstniveauet er steget, er Aalborg Øst stadig hjem for mange socialt udsatte. Midt i bydelen ligger Sundheds- og Kvartershuset med den almene praksis Lægerne Sløjfen.

Den almene praksis er bemandet med de to læger Søren Olsson og Jens Balle, otte behandlersygeplejersker, fem behandlerassistenter og et varierende antal medicinstuderende.

Vores ­sygeplejersker er oftest meget erfarne, når de ­begynder her, men vi har alligevel en toårig oplæringsperiode

Søren Olsson, læge og klinikejer, Lægerne Sløjfen

Lægerne Sløjfen har 9.000 patienter, altså langt over de 1.600 patienter pr. læge, der er normtallet.

Den almene praksis adskiller sig også fra de fleste andre ved, at konsultationerne varetages i et behandlerteam bestående af en sygeplejerske i et tæt samarbejde med lægen.

»Jeg møder ind om morgenen til et blankt program, jeg og min kompagnon har ingen patienter, men er klar til at deltage i alt, hvad der foregår i klinikken efter behov,« fortæller Søren Olsson, som har været en del af Lægerne Sløjfen siden 2012.

Dagens Medicin har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Lægerne Sløjfen har organiseret arbejdet i et behandlerteam. Alle patienter har deres egen behandlersygeplejerske for at sikre tilknytning og kontinuitet, og så lægerne har tid til at deltage med deres faglighed og ledelsesmæssige opbakning.

»Vi indførte mesterlæreprincippet i behandlerteamet i 2012 med en forventning om, at princippet ville virke inspirerende og ansporende, og bedst muligt sikre kvaliteten i arbejdet til gavn for patienten. Læringen i behandlersituationerne bliver faciliteret af den fælles refleksion, hvor subjektive og objektive aspekter naturligt indgår i overvejelserne om, hvad der er den rette behandling i den konkrete situation,« siger Søren Olsson og uddyber.

»Tilgangen til konsultationsprocessen er den samme, som vi traditionelt kender den i almen praksis, men forskellen kan være, at vi i kraft af at være fælles om det skaber mere tid og overskud, hvilket er vigtige faktorer til sikring af et godt arbejdsmiljø og tryghed i behandlingen.«

Læs også:

Hos Lægerne Sløjfen arbejdes der i behandlerteams

DSAM-formand: Vi savner viden om kvaliteten af behandlingen

»Metoden åbner op for deling af de usikkerheder, der i almen praksis knytter sig til at træffe beslutninger af pragmatisk karakter, for overvejelser om differentialdiagnostik og for alternative praktiske løsninger til gavn for patienterne. Fremfor at fokusere på, om vi skal uddelegere en opgave eller ej, forsøger vi at dele den i behandlerteamet og samles om patienten, når behovet er der,« siger han.

Patienterne spørger ikke efter lægen

Den 900 m2 store praksis er indrettet med et stort venterum og en lang, bred gang med klinikrum på siderne. Midt på gangen sidder Søren Olsson og Jens Balle i et åbent kontormiljø, så de hele tiden er tilgængelige for samarbejdet om patienten med personalet.

»Behandlerteam-organiseringen afhænger af, at lægen er tilgængelig for behandlersygeplejersken og ikke selv er optaget af patientbehandling på egen hånd. Lægen skal supervisere, når behovet opstår, samt forberede kommende konsultationer og læse den indkommende post. Lægen kan også på eget initiativ deltage i konsultationerne. På den måde skabes der mulighed for, at behandlerteamet kommunikerer før, under eller efter konsultationerne, og der skabes vilkår for refleksion mundtligt eller skriftligt i fællesskab mange gange om dagen, både med og uden patientens tilstedeværelse,« fortæller Søren Olsson.

»Helt i starten var der patienter, der ‘spurgte efter lægen’, men det hører vi sjældent mere, og hvis de gør, deltager vi i konsultationen også af den grund. De ønsker at komme ind til deres sygeplejerske, som kender dem og deres familie godt. Det er vores erfaring, at vi som patienter næppe går så meget op i titler, men vil føle os genkendt og fagligt godt behandlet, samlet set, når vi opsøger egen læge. I over 90 pct. af tilfældene kommer patienterne til deres egen behandlersygeplejerske, det gælder både for dem, der har brug for akut udredning, eller planlagte patienter til for eksempel kronikerkontrol,« siger Søren Olsson.

Sygeplejersken er relationsbærende

Organiseringsformen hos Lægerne Sløjfen er tilrettelagt med tanke på at skabe gode arbejdsvilkår for hele personalegruppen. Arbejdsmiljøundersøgelser har senest i 2020 vist omfattende mistrivsel hos nogle alment praktiserende læger, mens andre heldigvis var i god trivsel, fortæller Søren Olsson.

»Tidligere var almen praksis forbundet med et privilegeret arbejdsliv, hvor lægen havde stor mulighed for at indrette sin arbejdsdag uden samme grad af styring og detaljekrav, som vi ser i dag. Arbejdet i almen praksis i dag kan med de opgaver, der ligger udover selve mødet med patienten, gøre det udfordrende at bevare et åbent og nysgerrigt blik på patienterne. Derfor har vi valgt at indrette vores praksis på en ny måde, hvor vi forsøger at skabe et overskud i kraft af et fællesskab i konsultationssituationen,« siger han.

Jeg tror, at patienterne oplever, at vi har overskud til at være nysgerrige og interesserede i dem

Søren Olsson, læge og klinikejer, Lægerne Sløjfen

»Vores behandlerteam er et forsøg på at bevare og samtidig prioritere de særkender, som almen praksis har som speciale i en hverdag med stigende opgavemængde, hvor vi også ønsker at se patientens henvendelse i klinikken i sammenhæng med patientens selvforståelse og liv i øvrigt.«

»I behandlerteamet er det sygeplejersken, der er den relationsbærende i forhold til patienten. Lægen har, som deltager i behandlerteamet, fortsat ofte en tæt relation til patienten, men der vil være elementer af livshistorien, som sygeplejersken er mere vidende om som udgangspunkt,« siger Søren Olsson.

Det er hans erfaring, at organiseringsformen giver muligheder for at bidrage med mere til patienter med størst behov, også når behovet opstår uventet.

»Det er en mulighedsbetingelse for god kvalitet i behandlingen, samtidig med at tidspres undgås langt hen ad vejen. Vi får mulighed for at opretholde og styrke et godt arbejdsmiljø, fordi de meningsgivende aspekter af vores arbejde får lov at træde frem sammen med patienten, mens opgaver, der er af mere instrumentel karakter til konsultationssituationen, ordnes uden forsinkelse og med mindst mulig forstyrrelse af det mellemmenneskelige møde mellem behandlere og patient,« mener han.

Sygeplejersken er i mesterlære

Sløjfen får jævnligt besøg fra andre klinikker fra hele landet, som spørger, hvordan lægerne sikrer sig, at sygeplejerskerne er dygtige nok, og at patienterne er trygge.

»Vores sygeplejersker er oftest meget erfarne, når de begynder her, men vi har alligevel en toårig oplæringsperiode. Den handler meget om kulturen i almen praksis, som jo er kendetegnet ved, at folk kommer med alle mulige udfordringer, og derfor er det vigtigt med en helhedsforståelse i forhold til patienten. Med årene kan jeg se, hvordan sygeplejerskerne bliver bedre og bedre, og at vi bliver bedre sammen. Det er vores erfaring, at de med tiden bliver vældig dygtige klinikere og fortsætter med at inddrage lægen af mange forskellige grunde, også når de møder det uventede, hvilket jo er intentionen med organiseringen,« siger Søren Olsson.

»I vores praksis er vi alle kolleger, der byder ind med hver vores viden og erfaring i den konkrete kliniske situation. Hver uge skiftes vi desuden til at undervise hinanden i for eksempel nye vejledninger. Derudover har Jens Balle og jeg en halv time hver måned med hver af vores ansatte, hvor vi laver en journalaudit. Vi spreder vores viden ud til alle i organisationen – det gælder også vores sekretærer, der hos os hedder behandlerassistenter. De er vant til at kontakte os, hvis de bliver i tvivl, om en patient i telefonen skal have akut hjælp. Det er nemt for dem, fordi vi er tilgængelige hele tiden, og vi har som læger tiden til at bidrage til en løsning af problemet uden at skulle afbryde andet arbejde.«

Søren Olsson synes, at det er lykkedes ham og kompagnonen at opbygge et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, og arbejdsglæden smitter:

»Jeg tror, at patienterne oplever, at vi har overskud til at være nysgerrige og interesserede i dem. Når Jens Balle og jeg sidder midt i det hele, kan vi også gribe ind, hvis der opstår forsinkelser, så tidsskemaet hænger godt sammen for både personale og patienter. Vi har også tid til at køre ud på sygebesøg, hvis en patient har brug for opfølgning efter en indlæggelse. Jeg synes, at vores måde at indrette praksis på passer godt til der, hvor vi er, og er til fordel for patienterne – ellers ville vi ikke gøre det,« siger Søren Olsson.

Læs også:

Hos Lægerne Sløjfen arbejdes der i behandlerteams