Antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis er fortsat i bund

Efter et par måneders tilløb med at se coronavirussen an opsøgte 32-­årige Elin Jespersen 26. juni sidste år sit lokale lægehus.

Årsagen var tiltagende vejrtrækningsproblemer, der havde sat en stopper for, at hun kunne dyrke ­motion, og som sporadisk udløste en panisk følelse af ikke at kunne ­trække vejret.

»Jeg bad om at blive udredt og få foretaget en lungefunktions­undersøgelse ligesom den, jeg fik lavet for 10 år siden. Desværre fik jeg aldrig fulgt op på det dengang, da jeg ikke var så genereret af det,« siger Elin Jespersen.

Men modsat for 10 år siden måtte Elin Jespersen denne gang forlade lægehuset med uforrettet sag.

Vi vil formentlig se antallet af lungefunktionsundersøgelser stige igen, i takt med at almen praksis bliver mere normaliseret, og flere borgere vaccineres

Anders Beich, formand, DSAM

»Lægen lavede ikke lungefunk­tionsundersøgelser på grund af ­COVID-19. I stedet fik jeg udskrevet anfaldsmedicin ved navn Buventol Easyhaler, og da jeg mødte endnu mere insisterende op i januar i år, var beskeden fortsat den samme,« siger Elin Jespersen, som stadig har et ønske om at blive udredt og formentlig ikke står alene med sin oplevelse.

Reduceret til en tredjedel

Nye tal fra Danske Regioner viser, at antallet af ­patienter, som ved hjælp af en pustetest får målt deres lungefunktion i almen praksis, fortsat befinder sig på samme niveau som i månederne efter, at ­Mette Frederiksen lukkede Danmark ned sidste forår.

I februar blev der foretaget 8.239 lungefunktionsundersøgelser i almen praksis. Til sammenligning blev der i februar sidste år lavet 24.409 undersøgelser, og det møder kritik.

Ud over at være den mest brugte lungemedicinske undersøgelse ­herhjemme, er spirometrier også en af de vigtigste. Både for kendte ­patienter med eksempelvis ­astma eller KOL og i diagnostikken, understreger Anders Løkke, speciale­ansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afsnit, Vejle Sygehus.

»Det er fair nok, at de praktiserende læger har brugt nogle måneder på at finde deres ben under corona­krisen i forhold til de her lungefunktionsundersøgelser, som har udgjort en smitterisiko. Men at der stadig ­laves så få undersøgelser et år inde i pandemien, det synes jeg slet og ret er for dårligt og meget bekymrende,« siger Anders Løkke, der mener, at de gode argu­menter er ved at være opbrugt fra lægernes side.

»På Vejle Sygehus laver vi selv ­undersøgelserne med et minimum af beskyttelsesværn. Når coronatest nu er så udbredte, som de er, og ­mange praktiserende læger og ­deres personale er vaccineret, så ­synes jeg, at det er svært at finde gode argumenter for ikke at være i gang på nuværende tidspunkt,« siger Anders Løkke.

Får mange henvendelser

Hos patientforeningen Astma-­Allergi Danmark møder det nuværende antal lungefunktionsundersøgelser i ­almen praksis også kritik.

»Vi har i vores rådgivning haft mange henvendelser fra folk i alle aldre, som er kommet i tvivl om, hvor de skal henvende sig henne ­under pandemien,« siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

»Jeg er bekymret for, at der i ­øjeblikket er patienter, som ikke bliver ordentligt udredt og derfor op­lever en forværring af deres sygdom eller vænner sig til at leve med den. F.eks. ved vi fra børn, at et tegn på astma kan være, at de trækker sig og bliver mere stille,« siger hun.

De to lungefunktionsundersøgelser

• Ved den ene type undersøgelse måler den prak­tiserende læge lungefunktionen med en pusteprøve, der særligt bruges til kontroller af patienter med eksempelvis astma eller KOL.

• Ved den anden type undersøgelse laver lægen først en pusteprøve og giver herefter noget medicin, som udvider luftvejene, hvorefter man laver en ny pusteprøve for at se, om lungefunktionen forbedres. Undersøgelsen bruges overvejende i diagnostikken af patienter med åndenød.

DSAM: Op til den enkelte læge

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der er de praktiserende lægers videnskabelige selskab, tager man det nuværende antal lungefunktionsundersøgelser med større sindsro.

Her lyder opfordringen fortsat, at det er op til det enkelte lægehus at vurdere, i hvilket omfang undersøgelserne skal laves.

»Vi er i gang med en normalisering, men i starten af pandemien blev lungefunktionsundersøgelser udpeget af Sundhedsstyrelsen som en undersøgelse, ‘der kan udgøre en smitterisiko’,« siger Anders Beich, formand for DSAM.

»Der er stor forskel på det lokale smittetryk, klinikkernes indretning og den enkelte læge og praksispersonalets vaccinationsstatus og helbred. Derfor må beslutningen være op til den enkelte lægeklinik,« siger han

Tallet er i den lave ende

Anders Beich vil dog gerne vedkende sig, at det nuværende antal lungefunktionsundersøgelser ser ud til at befinde sig i den lave ende.

»Der er et signifikant fald. Derfor vil vi formentlig se antallet af lungefunktionsundersøgelser stige igen, i takt med at almen praksis bliver mere normaliseret, og flere borgere vaccineres. Vi oplever fortsat, at mange patienter med kronisk sygdom er utrygge ved det fysiske fremmøde, og de er jo netop blevet svigtet i vaccinationskalenderen,« siger han.

Han køber ikke argumentet om, at omsorgen for lungepatienter kan måles på antal spirometrier i almen praksis.

»Vi har svært med at sætte et mål for præcis det rigtige antal lungefunktionsundersøgelser i almen praksis. Rutinemæssig LFU en gang om året er i højere grad et udtryk for en politisk og pragmatisk motiveret anbefaling, end det er baseret på evidens. Her betyder udskydelse næppe noget. Derfor mener jeg heller ikke, at det er muligt at sige noget om, hvorvidt det nuværende antal lungefunktionsundersøgelser er for lavt, hvis de rigtige stadig undersøges eller henvises,« siger Anders Beich.

Lungefunktionsundersøgelser i AP

Kilde: Danske Regioner (Beregnet ud fra Ydelseskode 7113 og 7121)