Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Anders Kühnau: Danske Regioner bør overtage ansvaret for det nære sundhedsvæsen

Udgivet:
Kommentarer (0)

Årets debat på Lægedage havde deltagelse af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Jørgen Skadborg, formand for PLO, Bolette Friderichsen, formand for DSAM, Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Sundhedsstrukturkommissionen.

LÆGEDAGE: Danske Regioner brugte åbningsdebatten på årets Lægedage som affyringsrampe til at levere et overraskende indspil til Sundhedsstrukturkommissionens arbejde: Gør os ansvarlige for hele kæden i sundhedsvæsnet.


Debatten på årets Lægedage foregik traditionen tro i et hæsblæsende tempo, hvor mange emner skulle diskuteres på kort tid.

Det gjorde de mange udsagn svære at dechifrere. Men det lavede Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, om på, da der resterede 10 minutter.


Lægedage 2023:

Dagens Medicin dækker årets Lægedage tæt. Find alle vores artikler fra begivenhedenher.


Her leverede han et overraskende indspil til Strukturkommissionens arbejde, som meget vel kan præge sundhedsdebatten i den kommende tid.

»Vi (Danske Regioner red.) har lavet store transformationer i vores sundhedsvæsen. For eksempel fra flere sengeliggende til ambulante patienter. Det har vi kunnet gøre, fordi vi har haft ansvaret for det hele. Skal vi skabe en reel udvikling i det nære sundhedsvæsen, bliver vi nødt til at have en myndighed, som har ansvaret for hele kæden,« sagde Anders Kühnau.

Flere aktører fungerer ikke

Og den myndighed bør ifølge Anders Kühnau være Danske Regioner.

»Rigtig meget af det, der foregår i sundhedsvæsenet, er fordelt på flere aktører. Det, tror vi simpelthen ikke, vil fungere. Nogen skal have hånden på kogepladen og incitamentet til at investere i det nære sundhedsvæsen. Den rolle vil vi gerne påtage os, og det, mener vi, at Sundhedsstrukturkommissionen bør kigge på,« sagde Anders Kühnau.

Og dermed var bolden spillet videre til Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Sundhedsstrukturkommissionen, som har fået til opgave at gentænke sundhedsvæsenets organisering og ventes at afrapportere i foråret 2024.

»Lige netop det med at sikre sammenhæng i hele kæden. Fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt. Det er jo sådan set en af de opgaver, som er allervigtigst i vores kommission. Så den løber jeg ikke fra,« sagde Jesper Fisker og lød derfor bestemt ikke afvisende overfor tanken.

Skøjtede hurtigt videre

Men bedst som debatten var ved at stige gevaldigt i spændingsniveau, sluttede det hele brat igen.

Kort efter bemærkningen fra Jesper Fisker skiftede moderator Nynne Bjerre Christensen relativt bizart emne, da debatten også lige skulle omkring lægedækningen i almen praksis, som for i øvrigt debatteres flittigt hvert eneste år.

Tilbage står derfor spørgsmålet: Hvad tænker kommunerne og lægerne i almen praksis?

Det må vi vente med at få svar på.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere