Almen praksis
Almen praksis kæmper med at stille diagnosen leddegigt tidligt
Udgivet:
Kommentarer (0)
Dansk forskning kortlægger, hvor ofte patienter med leddegigt har kontakt til almen praksis, inden de får stillet diagnosen. Der er behov for øget fokus på at få henvist og udredt patienter hurtigere, siger forsker.
Leddegigt i den tidlige fase er en vanskelig diagnose at stille i almen praksis.
Problemet er, at praktiserende læger gennemsnitligt kun ser én enkelt patient med tidlige symptomer på leddegigt om året, og så er det svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, især fordi symptomerne kan ligne så meget andet
Annette de Thurah, professor
Det er en af konklusionerne i et dansk studie, hvori forskere har kortlagt, hvor mange kontakter til almen praksis personer med leddegigt har i månederne op til diagnosen.
Resultatet af forskningen tyder på, at sammenlignet med personer uden leddegigt har personer med leddegigt flere kontakter til lægen i året op til, at diagnosen stilles. Forskningen er offentliggjort i Rheumatology.
Ifølge en af forskerne bag studiet er der behov for et øget samarbejde mellem almen praksis og de reumatologiske speciallæger. De praktiserende læger må hellere henvise en patient en gang for meget end for lidt til udredning på reumatologisk afdeling eller hos en reumatologisk speciallæge.
»Problemet er, at praktiserende læger gennemsnitligt kun ser én enkelt patient med tidlige symptomer på leddegigt om året, og så er det svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, især fordi symptomerne kan ligne så meget andet. Det gør, at mange personer får stillet diagnosen for sent, hvilket forsinker rettidig behandling. Det vil vi meget gerne samarbejde med de praktiserende læger om at gøre noget ved,« fortæller professor Annette de Thurah fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
7.427 patienter med i studie
I studiet ønskede Annette de Thurah med sine kollegaer at kortlægge leddegigtpatienters brug af sundhedsydelser i perioden op til tidspunktet for diagnosen.
Til formålet trak forskerne data fra DANBIO-databasen og identificerede heri 7.427 personer, der havde fået stillet diagnosen leddegigt i perioden fra 2014 til 2018.
I Sygesikringsregisteret kunne forskerne se, hvor ofte personerne havde været i kontakt med deres privatpraktiserende læge i året op til diagnosetidspunktet, og forskerne sammenlignede så forbruget af sundhedsydelser mellem personer med leddegigt og 74.270 matchede kontroller.
Gennemsnitsalderen for personerne i undersøgelsen var 62 år, og 65 pct. var kvinder.
»I vores forskning belyser vi emnet fra forskellige sider. Vi har blandt andet også lavet et studie, hvori vi har spurgt de praktiserende læger, hvorfor det for dem kan være svært at identificere, om personer har leddegigt eller ej. Lægerne svarede blandt andet, at symptomerne på leddegigt i den tidlige fase ofte drukner i symptomer på alt muligt andet, og leddegigtpatienter derfor ofte ikke bliver identificeret med det samme. Med dette studie ønskede vi at blive klogere på antallet af henvendelser til lægen før diagnosen,« siger Annette de Thurah.
Flere kontakter til almen praksis
Resultatet af studiet viser, at personer, der senere får stillet diagnosen leddegigt, har øget kontakt til både praktiserende læger og fysioterapeuter i seks til otte måneder op til diagnosetidspunktet for leddegigt.
»Vi kan se, at det stiger gradvist og topper i måneden op til diagnosetidspunktet. Dette er et tegn på, at tidlig leddegigt kan være svært at identificere for de praktiserende læger. Det er ikke sikkert, at der er tale om en fejlfortolkning, men symptombilledet er ofte uklart i starten. Derudover kan vi se, at både mænd og kvinder med leddegigt har flere kontakter til almen praksis,« siger Annette de Thurah.
Patienter skal henvises tidligere
Ifølge Annette Thurah bør studiet være et incitament til, at der skal gøres mere for at identificere personer med tidlig leddegigt i almen praksis.
Det kan ske gennem et tættere samarbejde med almen praksis, så de reumatologiske afdelinger hurtigere kan iværksætte den behandling, der kan bremse sygdommen samt forbedre funktionen og lindre smerterne.
»Hvis det ikke er leddegigt, kan vi sende patienterne videre. Men jo hurtigere de patienter, som har leddegigt, kommer til os, desto bedre kan vi tage os af dem. Resultaterne af dette studie kommer ikke bag på os, men vi vil gerne række ud til de praktiserende læger om et samarbejde om at få identificeret patienter med leddegigt tidligere, og der kan antallet af besøg med smerter i led være en rød lampe, som de praktiserende læger med fordel kan reagere tidligere på,« siger Annette de Thurah.
Del artiklen: