»Almen praksis er et hajfyldt farvand, der spiser for meget af os, hvis vi ikke passer på«

I 26 år har Lene Agersnap arbejdet som praktiserende læge. Undervejs er det blevet til to årtier i en kompagniskabspraksis i Ry med fem læger og patientkontakter lige så mange dage om ugen. Og så har handletrangen også ført hende ind i fagpolitikken og rollen som videnskabelig redaktør hos Ugeskrift for Læger.

Hvis vi bladrer i vores egne menneskebiblioteker som praktiserende læger, kender vi jo desværre næsten alle sammen nogen, som har været ramt af udbrændthed eller stress

Lene Agersnap, praktiserende læge og kursusleder

Til tider har det gjort arbejdsbelastningen for stor.

»Jeg har ikke oplevet at være decideret udbrændt i min karriere, men i perioder har jeg bestemt mærket, at jeg ikke har kunnet fortsætte med at arbejde i samme tempo,« siger Lene Agersnap.

»En af de ting, som har virket for mig, har været at skrue ned for patientkontakten. Det er enormt omsorgstungt at se patienter fem dage om ugen i mange år. Den mindre eksponering har givet plads til mine egne tanker og dermed mulighed for at arbejde med lægefaget på andre måder også, og det giver energi,« siger Lene Agersnap.

Siden 2017 har hun arbejdet i en deltidspraksis i Hvidovre to en halv dag om ugen.

Nye lægeroller

En af de roller, som Lene Agersnap er trådt ind i, er rollen som kursusleder på Lægedage.

Sammen med Rikke Høgsted, der er psykolog og forfatter med et imponerende CV. bag sig, inviterede hun tirsdag lægerne indenfor til en tre timer lang session om, hvordan man kan undgå at blive ramt af omsorgstræthed som praktiserende læge.

Og selvom den lukkede session ikke ligefrem foregik i den mest inspirerende fløj af Bella Center i et vinduesløst lokale og faretruende lang tid over frokost var næsten alle 50 stole optaget denne tirsdag eftermiddag.

Hver tredje læge rammes

»Hvis vi bladrer i vores egne menneskebiblioteker som praktiserende læger, kender vi jo desværre næsten alle sammen nogen, som har været ramt af udbrændthed eller stress,« siger Lene Agersnap.

»Vores fag er præget af en daglig, usynlig belastning, en slags ‘siveblødning’, som Rikke Høgsted beskriver det. Først for sent opdager vi, at vi ikke længere kan gå op ad trappen, fordi blodprocenten er for lav. Den måde at beskrive det på har været en aha-oplevelse for mig,« siger Lene Agersnap.

I 2016 viste et forskningsstudie fra Aarhus Universitet for eksempel, at 38 pct. af alle praktiserende læger har en moderat grad af udbrændthed, mens 11 pct. var alvorligt udbrændte.

Og ifølge Lene Agersnap er der ikke grund til at tro, at det billede har ændret sig.

Almen praksis er et hajfyldt farvand

Derfor er det først og fremmest vigtigt at være klar over, at man som praktiserende læger bevæger sig i et hajfyldt farvand.

Almen praksis kan være et hårdt fag at være i. Vi må ikke fejle

Lene Agersnap, praktiserende læge og kursusleder

»Almen medicin er et fantastisk fag, som giver os første parket til hele menneskeheden, med alt hvad det indebærer af sorger og glæder. Det at opnå andre menneskers tillid og være i stand til at hjælpe er noget, som man kan blive afhængig af,« siger Lene Agersnap.

»Men det skal man være påpasselig med, for almen praksis kan være et hajfyldt farvand, der spiser for meget af os, hvis vi ikke passer på. Vi må ikke fejle. Vi skal være kommunikativt og fagligt skarpe hele tiden, ellers har det store konsekvenser,« siger Lene Agersnap.

Brug ord og sprogbilleder

Nogle af de virkemidler, som Lene Agersnap og Rikke Høgsted har fundet særligt brugbare til deres sessioner og workshops fr praktiserende læger, er ord og sproglige billeder.

Og under den lukkede session lykkedes det da også makkerparret at få lægerne til at dele flittigt ud af egne oplevelser og refleksioner. På godt og ondt.

»Der kan ofte være en forløsende kraft i at anvende ord og billeder. De har en evne til at få os til at åbne hjelmen, så vi kan identificere, hvad der tynger og beskytter os som læger,« siger Lene Agersnap.

Lægers egne eksempler på at være tynd- eller tykhudet:

Lene Agersnap indledte tirsdagens session med kursustitlen ‘Tyndhudet eller tykhudet? Undgå omsorgstræthed i din praksis’ med at læse en række sætninger op fra en workshop, som hun afholdte forleden sammen med Rikke Høgsted, psykolog og forfatter:

• Jeg husker den tillid og taknemmelighed, jeg bliver mødt med hver dag på mit arbejde, men hvad skal det ende med?

• Jeg husker, da min mand var ved at blive kørt ned på cykel, og jeg sagde, at vi jo skal jo dø af et eller andet.

• Jeg husker en periode, hvor jeg var tilfreds, hvis bare natten strakte sig til kl. 04 eller senere.

• Jeg husker det spontane behov for at scrolle mellem materielle goder, jeg i øjeblikket ikke kunne leve foruden.

• Jeg husker dengang, jeg bare kiggede tomt ud i luften, da du stirrede indtrængende på mig med dine sugende ko-øjne.

• Jeg husker dit forbavsede ansigtsudtryk, da du registrerede, at jeg ikke hørte din fortælling.

• Jeg husker ikke, da jeg begyndte at søge ensomheden i stolen med lukkede øjne frem for en hyggelig stund med gode venner, men jeg ved, at det skete.