Almen praksis deler igen KOL-data: På hospitalerne tales der om begyndelsen på en ny æra

Blandt landets førende lungemedicinere er densorte boks de seneste år vundet frem som begreb, når diskussionerne har handlet om den danske population af KOL-patienter.

For mens der på tværs af landets sygehuse er blevet brugt mange kræfter på at højne og ensrette dataene på de 30-40.000 KOL-patienter, som behandles i sygehusambulatorierne, så har indberetningerne fra almen praksis siden 2014 stået stille.

Her anslås det ud fra medicingennemgange, at mellem 125.000 og 150.000 KOL-patienter har deres gang. Det præcise antal kendes dog ikke, og de manglende nationale data fra almen praksis efterlader en række ubesvarede spørgsmål om både behandlingens ensartethed og graden af sygdom i populationen.

Indberetninger fra 409 ydernumre

Derfor tales der i øjeblikket om begyndelsen på en ny æra i styregruppen bag det nationale register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, drKOL.

I registerets seneste årsrapport, som udkom kort inden sommerferien og indeholder data fra 2020, finder man nu indberetninger fra 409 af landets ydernumre — svarende til 24 pct. af det samlede antal lægehuse i Danmark.

I stedet for at opskalere tallene velvidende at vi rammer forbi målet, så kan vi inden længe begynde at sætte nogle tal på behovet for rygestop, hjælp til diætist eller henvisning til rehabilitering

Anders Løkke, formand, drKOL og specialeansvarlig overlæge, lungemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

»Vigtigheden af, at der nu igen kommer data fra almen praksis kan ikke understreges nok. Når vi har forsket og talt om KOL de seneste mange år, har vi i høj grad taget udgangspunkt i de sygeste patienter, som ses på hospitalerne, fordi det er de data, vi har haft. Men virkeligheden er jo, at populationen er langt større, og derfor går vi nogle meget spændende år i møde,« siger Anders Løkke, formand for styregruppen i drKOL og specialeansvarlig overlæge på lungemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus.

Følges borgerne de rigtige steder?

Indberetningerne fra almen praksis ophørte i efteråret 2014, da indsamlingen af data fra de praktiserende lægers patientjournaler til den såkaldte Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD) blev erklæret for at være i strid med loven uden patienternes samtykke.

Det satte en brat stopper for dataindsamlingen og medførte, at DAMD-databasen blev slettet. De mange juridiske, politiske og etiske overvejelser skulle efterfølgende vise sig at opretholde status quo i næsten et halvt årti.

I mellemtiden er en stor del af den ambulante behandling af landets kronikere på hospitalerne blevet omlagt til almen praksis.

»En af de første ting, vi vil blive klogere på med de nye data, er, om der er overensstemmelse i forhold til forløbsprogrammerne med hensyn til, hvem der følges i de to sektorer, og hvem, der følges begge steder,« siger Anders Løkke.

For den praktiserende læge, som modtager et årligt kronikerhonorar for at passe patienter med KOL, kan dataindsamlingen dermed også vise sig at få betydning for hverdagen, vurderer Anders Løkke.

»Det kan eksempelvis betyde, at flere patienter skal flyttes til sygehusambulatorierne, fordi nogle af dem er mere syge, end vi hidtil har troet,« siger han.

Det årlige kronikerhonorar har — blandt nogle læger — de seneste år været under beskydning for at skævvride økonomien i landets lægehuse og skabe ulighed i sundhed, fordi der er stor forskel på, hvor syge kronikerne er — og dermed hvor mange kontakter, de har med deres praktiserende læge.

Ikke nok data (endnu)

Selvom 24 pct. af landets lægehuse sidste år indberettede data til det nationale register, er der tale om relativt få patienter pr. lægepraksis.

Samlet set indeholder årsrapporten fra drKOL data på 4.894 KOL-patienter fra almen praksis, svarende til 2-4 pct. af den formodede population, og dermed er det for præmaturt at tale om, hvad dataene viser.

Siden årsskiftet er der dog allerede foretaget indberetninger på mere end 11.000 KOL-patienter, fortæller Anders Løkke.

»I stedet for at opskalere tallene velvidende, at vi rammer forbi målet, så kan vi inden længe begynde at sætte nogle tal på behovet for rygestop, hjælp til diætist eller henvisning til rehabilitering. Derfor tror jeg virkelig, at det kommer til at batte noget, og jeg håber, at vi får rigtig mange praktiserende læger med ombord,« siger Anders Løkke.