Ærespris til de svage patienters forkæmper

Lægedage 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af Lægedage 2021 her.

»Gennem hele sin karriere har Lise kæmpet for de mennesker, der er mest udsatte: de sårbare, marginaliserede, etniske minoriteter, psykisk syge og multisyge. Hendes klinik lå i et belastet område med mange udsatte patienter, og hun har på den faglige, politiske, og forskningsmæssige bane forsøgt at påvirke, ændre og forbedre vores tilgang og behandlingsstrategi over for disse patientgrupper. Lise har altid været bannerfører for at sætte spotlight på ulighed i sundhed og nødvendigheden af, at samfundet omprioriterer ressourcer til mere forebyggelse og behandling af de svageste patienter i almen praksis.«

Jeg sætter megen pris på den æresbevisning, det er at få Mahlerprisen, men det er jo desværre for nogle projekter, som vi ikke er lykkedes med

Lise Dyhr, tidl. praktiserende læge i Brøndby Strand og modtager af Mahlerprisen 2021

Sådan begrunder PLO’s formand, Jørgen Skadborg, valget af Lise Dyhr som årets modtager af de praktiserende lægers ærespris, Mahlerprisen. Prisen er netop blevet overrakt i forbindelse med åbningen af årets Lægedage i Bella Center.

Rørt over kollegers påskønnelse

Og netop det, at det er en ærespris tildelt af kollegerne i PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin betyder meget for Lise Dyhr.

»Det er rart at blive anerkendt for sit arbejde, og personligt er jeg meget rørt over æren,« siger Lise Dyhr, der netop er gået på pension efter godt 20 års arbejde som praktiserende læge i Brøndby Strand.

»Jeg sætter megen pris på den æresbevisning, det er at få Mahlerprisen, men det er jo desværre for nogle projekter, som vi ikke er lykkedes med. Uligheden i sundheden er steget. Der mangler flere og flere læger i de områder af landet, hvor behovet er allerstørst. Kontinuiteten, som er så vigtig for den gode kontakt mellem læge og patient, er under pres, både nationalt og især i de dele af landet, hvor der er en stor andel af sårbare og svage patienter,« siger Lise Dyhr, der påpeger, at manglen på praktiserende læger i områder med mange svage patienter ikke er en ny problematik.

Gammel problemstilling, desværre

»At der ville blive mangel på læger, der vil påtage sig opgaven, er desværre en gammel problemstilling. Kontinuitet i forholdet mellem læge og patient er ekstra vigtig i områder, som er belastet af en stor andel patienter med større sygelighed og social ulighed, men det er desværre gået den modsatte vej. Politikere og sundhedsvæsen har sovet i timen, og nu ser vi mange steder i landet effekten i form af skiftende læger. Lægens kendskab over tid, så lægen kan svinge med sine patienter, og ikke hver gang skal spørge ind til eller læse sig til tidligere sygdomshistorie, tolke patienternes helbredsklager, deres symptomer og årsagerne til at de henvender sig – det er afgørende for mulighederne for at kunne finde de syge blandt de raske, og give til dem, der har størst behov,« siger Lise Dyhr.

Det, som kan presse os som praktiserende læger, er ikke patientkontakten. Det er alle de opgaver, som ligger uden om

Lise Dyhr, tidl. praktiserende læge i Brøndby Strand og modtager af Mahlerprisen 2021

Hun så gerne, at det danske sundhedsvæsen skelede lidt mere til, hvordan andre lande har arbejdet med at sikre praktiserende læger til områder med højere social belastning.

»Der skal tilføres ekstra ressourcer, og laves særlige økonomiske puljer. Det kan også være i form af hjælp til personale, men selv om sygeplejersker og andet praksispersonale kan løse nogle opgaver, skal forankringen stadig være generalisten og generalistperspektivet – den praktiserende læge,« siger Lise Dyhr.

Lettere kommandoveje

Det er i mødet ansigt til ansigt med patienten, at Lise Dyhr har hentet sin arbejdsglæde. Muligheden for som læge at sætte sig ind i, hvor patienten er i sit liv, og se patientens ressourcer. At få stillet de rigtige spørgsmål og lagt en strategi for behandlingen sammen med patienten.

»Mødet med patienten er skønt. Det, som kan presse os som praktiserende læger, er ikke patientkontakten. Det er alle de opgaver, som ligger uden om. Stadig flere tværsektorielle forpligtelse, registrering, opdatering af systemer, papirarbejde, meningsløse fornyelser af attester osv.,« siger Lise Dyhr.

Selv har hun som før nævnt netop forladt arbejdet som praktiserende læge, men har et håb for fremtiden:

»Perioden med COVID-19 viste, at kommandovejene kan gøres lettere og kortere. Alle bidrog til at løse problemerne, og det gav større arbejdsglæde. Det viste, at det var muligt at arbejde med færre administrative lag og mellemlederlag, der skal tage stilling. Forudsætningen er, at vi hver især i vores respektive faggrupper bliver bedre til at anerkende hinandens fagligheder og har tillid til, at vi kan forvalte og løse opgaverne.«

Læs også:

Lægen, der lagde navn til Mahlerprisen: Nøglen er at forstå, hvordan befolkningen tænker