Ældre praktiserende læger udskriver oftere antibiotika

Antibiotikaresistens slår hvert år 700.000 mennesker ihjel på verdensplan.

Faktisk dør der i dag flere af resistente bakterier og andre resistente mikrober, end der dør af malaria, brystkræft eller stofmisbrug.

Den ubetinget største kilde til udvikling af resistente bakterier er overforbrug af antibiotika til mennesker, og nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at en stor del af det overforbrug i Danmark kommer fra ældre praktiserende læger, som er lidt mere flittige med receptblokken, end de burde være.

Lektor Hannes Ullrich fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet har lavet studiet i samarbejde med postdoc Shan Huang.

Ifølge Hannes Ullrich peger studiet på et potentiale for at nedbringe de praktiserende lægers antibiotika-overforbrug ved at fokusere indsatser mod årsagerne til, at ældre læger udskriver flere unødvendige recepter på antibiotika til deres patienter.

»Lægers alder, uddannelse, brug af diagnostisk udstyr og antal læger i klinikken ser ud til at være afgørende for størrelsen på de praktiserende lægers udskrivelse af recepter på antibiotika. Samtidig kan vi se, at forbruget af antibiotika ikke leder til bedre behandlingsresultater af patienterne, hvorfor der er et stort potentiale for at nedbringe forbruget ved at harmonisere tilgangen til antibiotika i almen praksis,« siger Hannes Ullrich.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Human Resources.

Ideelt at studere antibiotikaforbrug i Danmark

Omkring 75 pct. af alle recepter på antibiotika i Danmark bliver udskrevet af læger i almen praksis.

Selvom Danmark bestemt ikke har det største overforbrug af antibiotika i verden, skal der fortsat være fokus på ikke at bruge mere antibiotika, end der er brug for. Ellers bidrager vi blot til, at estimerede 10 mio. mennesker årligt vil dø på grund af antibiotikaresistente bakterier inden for de kommende tre årtier.

Det første led i den ambition handler om at identificere, hvor overforbruget er størst, og det er netop, hvad Hannes Ullrich og Shan Huang har gjort.

I studiet har forskerne undersøgt, hvad det betyder for udskrivning af antibiotika fra den enkelte almene praksis, når klinikken lukker eller overgår fra en læge til en anden, hvilket ofte er tilfældet, når en læge går på pension eller flytter.

»Fordi patienterne skal skifte klinik eller læge, kan vi sammenligne udskrivning af recepter direkte mellem to læger, men på de samme patienter. Det vil sige, at vi isolerer effekterne til lægerne og ikke kigger på forskelle mellem regioner eller alt muligt andet, som har noget med patienterne at gøre,« forklarer Hannes Ullrich.

Han uddyber, at denne form for forskning er særligt interessant at gøre i Danmark, fordi vi for det første er blandt de førende i verden til at nedbringe forbruget af antibiotika, og fordi man i Danmark ikke bare kan ringe til en ny læge, hvis den første ikke vil udskrive recepter på antibiotika.

Desuden har vi i Danmark fænomenale registre til at undersøge udskrivning af recepter på landsplan over flere år.

Nogle læger udskriver mere antibiotika, end de burde

I studiet har forskerne undersøgt data for udskrivning af recepter fra almen praksis i Danmark i perioden fra 2007 til 2012.

Her har de beskrevet forbruget af antibiotika i hver enkelte almene lægepraksis, og hvordan det har ændret sig, når en klinik har skiftet ejer fra en ældre til en yngre læge.

I primærsektoren skal vi være meget forsigtige med forbruget af antibiotika, da en stor del af resistensudviklingen sandsynligvis kommer herfra

Hannes Ullrich, Lektor, Københavns Universitet

Forskningsresultatet viser for det første, at gennemsnitligt var forbruget af antibiotika i en klinik i almen praksis på 0,5 recepter pr. patient pr. år.

Spændet gik fra 0,2 til 0,8 recepter pr. patient pr. år.

Forskerne kan også se, at når de filtrerer for alle tænkelige faktorer, der kan have indflydelse på forskellen mellem de forskellige klinikker, er 49 pct. af forbrugsforskellene ikke bestemt af patientfaktorer, men har noget med den praktiserende læge at gøre.

Det vil sige, at hvis læge A generelt udskriver i gennemsnit ét antibiotikum mere pr. patient end læge B, så vil en patient, der skifter fra læge B til læge A, få en halv recept mere om året alene på grund af skiftet.

Ydermere viser forskningen, at for de antibiotika, som læger helst kun skal udskrive recepter på i helt særlige tilfælde, kan 83 pct. af forskellen mellem læger tilskrives lægen selv og ikke patienten.

»Det er problematisk, fordi disse former for antibiotika kun bør bruges meget forsigtigt i almen praksis,« siger Hannes Ullrich.

Mere antibiotika giver ikke bedre behandling

Da forskerne undersøgte, hvilke forhold hos de enkelte læger, der kunne forklare, at nogle læger udskriver markant flere recepter på antibiotika end andre, så de, at alder kan forklare en meget stor del af denne forskel.

Når en klinik skifter fra en ældre læge til en yngre læge, sker der generelt et fald i forbruget af antibiotika, hvilket ikke ses, når en klinik skifter fra en yngre læge til en anden yngre læge.

Ældre læger er med andre ord flittigere med receptblokken, når der skal udskrives recepter på antibiotika.

Betyder det så, at ældre og mere erfarne læger giver deres patienter en bedre behandling ved at udskrive flere recepter på antibiotika?

Nej, det gør det ikke, viser forskningen.

Forskerne undersøgte bl.a., om de læger, der udskrev mest antibiotika, så også havde behov for færre receptjusteringer på patienterne, eller om patienterne sjældnere blev indlagt på hospitalet med infektioner.

Her fandt de, at de læger, som udskrev flest recepter på antibiotika, faktisk også havde flere opfølgninger på deres patienter.

De læger, der udskrev flere recepter, lavede heller ikke flere diagnostiske tests, når de udskrev recepter.

»Det er klart, at hvis man udskriver flere recepter uden samtidig at lave flere diagnostiske undersøgelser, er der stor risiko for, at man kommer til at udskrive recepter på antibiotika til patienter, som ikke har brug for det,« siger Hannes Ullrich.

Forskerne fandt heller ikke en forbedring i antallet af patienter, som blev indlagt ambulant på grund af infektioner, der kunne være forhindret.

Faktisk fandt forskerne det modsatte, altså at patienter hos læger, der er flittigere med receptblokken, oftere bliver indlagt med infektioner, der kan forhindres med den rette behandling i almen praksis.

»Det kan måske have noget at gøre med, at patienter, der får antibiotika, glemmer at gøre alle de andre ting, som er godt, når man er syg. Derfor forværrer de måske deres sygdom og ender så med at skulle en tur forbi hospitalet,« forklarer Hannes Ullrich.

Forskningen viser også, at læger fra lægehuse med flere læger generelt udskriver færre recepter på antibiotika.

Brug for interventioner

Ifølge Hannes Ullrich peger studiet på flere punkter, hvor det er muligt at nedbringe forbruget af antibiotika i almen praksis.

For det første kan der være behov for at kigge på efteruddannelse til ældre læger, der nok er lidt for rundhåndede med at udskrive recepter på antibiotika.

En anden mulighed kan være at gøre det diagnostiske landskab lettere, så læger er mindre i tvivl om, hvornår kuglepennen skal ramme receptblokken, og hvornår den skal forblive i kitlens brystlomme.

I den sammenhæng er en simpel mulighed ifølge Hannes Ullrich at give læger mere tid til at lave de diagnostiske undersøgelser i forbindelse med mulige bakterielle infektioner, måske ved at frigøre dem yderligere fra administrative opgaver.

»Der er også den mulighed, at der kommer flere restriktioner på forbruget af antibiotika, og at det bliver gjort klart, at det meget ofte ikke er den rigtige løsning til mange patienter. I primærsektoren skal vi være meget forsigtige med forbruget af antibiotika, da en stor del af resistensudviklingen sandsynligvis kommer herfra,« siger han.