Aalborg har succes med dosispakket medicin – i Thisted er der lang vej endnu

»Vi har et fremragende samarbejde med lægerne, og borgerne er super tilfredse med det.«

Sådan beskriver Ole Bertram Andersen, sundhedsstrategisk chefkonsulent i Aalborg Kommune, den aktuelle status på indsatsen omkring dosispakket medicin.

Aalborg Kommune begyndte i 2020 med dosispakker, og i dag modtager cirka 1.350 borgere tilknyttet hjemmeplejen deres medicin i ruller fra apoteket. En helt ny spørgeundersøgelse viser overvældende tilfredshed med ordningen – 96 procent er ’tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’.

Åbenlyse fordele

Der er åbenlyse fordele ved dosispakket medicin. Det er mere sikkert for patienten, og det frigør timer til andet sygeplejefagligt arbejde.

Alligevel har der været bump på vejen, og det er indtil videre ‘kun’ en tredjedel af borgerne, der er med i ordningen.

Første bump på vejen var, at lægerne ønskede honorering for at arbejde med skemaet til dosispakningen. Det fik de som følge af en national aftale i marts 2020.

»Vi gik fra 300 borgere til 800 på en måned,« fortæller Ole Bertram Andersen.

Dosispakker

Thisted KommuneHjemmeplejen bruger cirka 1.000 timer pr. måned på manuel medicindosering.Omkring en tiendedel af medicinmodtagere i ældresektoren er på dosispakker.

Aalborg Kommune1.350 borgere i ældresektoren er på dosispakket medicin. Det svarer til en tredjedel.Siden 2020 er der sparet manuelt arbejde til medicindosering svarende til 17 fuldtidsstillinger.

Det tager cirka 30 minutter at dosere manuelt til 14 dages forbrug af medicin.

KL vurderer, at dosispakker kan frigøre 900 sygeplejersker og SOSU-assistenter på landsplan.

Sikkerhed: Der er 2-5 fejl ud af 100 manuelle doseringer, mens der er fejl i 2 ud af 1.000.000 dosisposer.Arbejdsmiljø: Blisterpakninger er årsag til en del arbejdsskader hos sygeplejersker.

Andet bump på vejen var italesættelsen af, hvorfor man skulle gå fra manuel dosisdispensering til maskinfremstillede dosispakker.

»Da vi talte om, at det ville spare ressourcer, rykkede mange læger stolen tilbage. Da vi sagde, at vi først og fremmest gør det af hensyn til patientsikkerheden, forandrede indstillingen sig,« fortæller den sundhedsstrategiske chefkonsulent.

Ole Bertram Andersen glæder sig over, at 48 ud af 49 lægehuse nu er med til at implementere dosispakker i Aalborg Kommunes ældresektor.

Måden at tale på

Som leder af det sundhedsstrategiske team har han haft øje for kommunikationen mellem to kulturer – omsorgspersonalet og lægerne.

For det er hjemmeplejen, der i første omgang spotter de borgere, der kunne have gavn af dosispakket medicin.

»I stedet for at notere, at vi har talt med Erna og vurderet, at hun vil have gavn af dosispakket medicin og spørge, om lægen ‘vil sætte Erna på’, har vi lært at spørge mere ydmygt, om lægen vil ‘foretage den endelige vurdering’,« siger Ole Bertram Andersen.

I Thisted Kommune er dosispakker langt fra så udbredte endnu.

Hjemmeplejen i Thisted Kommune har opgjort, hvor mange ressourcer, der bruges på, at sygeplejersker står og sorterer piller i æsker eller poser til borgerne i doser til hver ugedag.

Mange sparede timer på at dosere manuelt

Der bruges omkring 1.000 timer hver måned, hvilket svarer til 7-8 fuldtidsstillinger. Det er uholdbart i længden, påpeger Eva-Maria Johansen, teamleder for sygeplejerskerne i Sydthy:

»Den demografiske udvikling gør, at vi er nødt til at få flyttet nogle ressourcer væk fra den opgave,« siger Eva-Maria Johansen.

Hendes kollega, Bente Hornstrup, er central fagkoordinator for kvalitet i social- og seniorsekretariatet.

Hun deltager i møder med de praktiserende læger i KLU – det kommunalt lægelige udvalg. Her har emnet dosispakker ofte været drøftet på grund af hjemmeplejens ønske om at få flere borgere over på den ordning, men lægerne har fortsat flere forbehold for ændringer i den nuværende praksis.

»Lægerne argumenterer med, at det tager længere tid for dem at ordinere medicinen, også længere tid end de afregnes for via et honorar i den midlertidige aftale vedrørende dosisdispenseret medicin,« siger Bente Hornstrup.

»Lægerne kan også være bekymrede for, om de i tilstrækkelig grad vil være opmærksomme på behovet for ændringer hos deres patienter, hvis man overgår til dosispakker. Vi hører også, at lægerne finder det mere betryggende med sundhedsfagligt besøg i hjemmet hver 14. dag, hvilket jo sker, så længe vi kommer for at medicindispensere,« siger Bente Hornstrup.

Lægerne har forbehold

Praktiserende læge i Hurup Knut Rønning er formand for PLO Thisted Kommune. Han forklarer uddybende om sine forbehold i relation til dosispakket medicin:

»Det er ikke så fleksibelt, hvis en borger først er kommet på dosispakker.Det er mere omstændeligt at justere på dosering, da der skal koordineres med apotek, hjemmepleje og borger. Desuden har man som læge ikke den samme løbende kontrol med patientens sygdomsbillede og behov for medicin, hvis man har ordineret medicin til dosispakker. Man har ikke de jævnlige kontakter,« siger Knut Rønning.

Den praktiserende læge i Hurup mener også, at en faktor som patienternes følelse af tryghed bør spille ind i overvejelserne om et øget antal dosispakker til ældre borgere i hjemmeplejen.

»Man skal ikke glemme, at nogle patienter ønsker sig tilbage til det gamle. Det giver mere tryghed, når der kommer en sygeplejerske hver 14. dag. Patienter har også givet udtryk for, at skriften på dosispakningen kan være vanskelig at læse på grund af størrelsen, og at de uden at have medicinpakningerne fysisk derhjemme føler, at de har mindre oversigt over, hvilke tabletter de får,«pointerer Knut Rønning.

Sidste år var der hver måned mellem 982 og 1.199 borgere visiteret til manuel medicindispensering i Thisted Kommune.

Hjemmeplejen i Thisted Kommune har selv taget initiativ til at gennemgå de borgere, som de mener kunne have gavn af dosispakkerne. Opgørelsen førte til en konstruktiv dialog mellem en praktiserende læge og Bente Hornstrup.

»Vi blev enige om, at et godt samarbejde kræver en god udvælgelsesmodel, så vi finder de rigtige borgere,« fortæller Bente Hornstrup.

Kun hver tiende

Den udvælgelsesmodel er nu taget op centralt i arbejdet med en varig aftale mellem PLO og KL vedrørende dosisdispenseret medicin. I hjemmeplejen i Thisted Kommune er holdningen, at et fælles redskab kan være nøglen til at få flere borgere med over på ordningen.

»Vi ser et større potentiale i at få flere over på dosisdispenseret medicin ud fra de kriterier, der ligger i den midlertidige aftale mellem KL og lægerne, men det kræver, at vi får brudt de barrierer, der er,« lyder det fra sygeplejerskernes teamleder i Sydthy, Eva-Maria Johansen.

I dag er kun hver tiende medicinmodtager i ældresektoren i Thisted Kommune på dosispakker. Hjemmeplejen i Thisted Kommune vurderer, at omkring en tredjedel af borgerne vil være egnet til at modtage dosispakker.

Den lokale PLO-formand Knut Rønning kan se godt se fornuften i det ønske fra kommunen, og han tænker også, at flere borgere skal tilbydes dosisdispenseret medicin.

Principielt mener jeg, at en stor del af de 2.900 borgere, der i dag modtager manuelt doseret medicin i hjemmeplejen, vil være egnede til dosispakker

Ole Bertram Andersen, sundhedsstrategisk chefkonsulent, Aalborg Kommune

»Men vi kan ikke finde en procentdel, der skal gælde for alle kommuner, for populationen er forskelligartet. Måske er patienter i en landkommune mere komplekse,« siger han.

I forhold til det faktum, at en tredjedel af Aalborg Kommunes ældre borgere i hjemmeplejen er kommet over på dosispakninger, mens det i Thisted kommune er omkring en tiendedel, siger Knut Rønning:

»Det optimale kunne være et sted midt imellem. Det kan vi sigte efter.«

Mange ressourcer i spil

Teamleder Eva-Maria Johansen understreger, at man naturligvis skal sikre, at det er de rigtige borgere, der udvælges til ordningen. Og hun tilføjer, at borgere, der ikke er selvhjulpne, naturligvis fortsat vil kunne få besøg af hjemmesygeplejersken.

I Aalborg Kommune har man beregnet, at en manuel medicindispensering tager 30 minutter, og det giver 13 timer pr. år per borger. Hvis 75 borgere går over til dosispakker, vil det svare til én fuldtidsstilling.

I Aalborg er der allerede allokeret 17 fuldtidsstillinger til andre opgaver som følge af succesen med dosispakker.

Står det til sundhedsstrategisk chefkonsulent Ole Bertram Andersen bør udviklingen ikke stoppe her.

»Principielt mener jeg, at en stor del af de 2.900 borgere, der i dag modtager manuelt doseret medicin i hjemmeplejen, vil være egnede til dosispakker, for det er blevet meget nemt at ændre i ordinering af medicin,« siger Ole Andersen.

Læger har siden 2020 kunnet ordinere medicin online i dosisdispenseringsmodulet i Det Fælles Medicinkort (FMK). Og Ole Bertram Andersen fremhæver, at dosispakker giver en meget højere sikkerhed for borgerne, idet maskiner ikke laver fejl.

Mens dosispakkerne ikke er egnede for borgere, der ofte indlægges på sygehuset, vil det på kommunens plejehjem være 60 procent, der er så stabile, at de med fordel vil kunne overgå til dosispakket medicin, vurderer han.

Kommunens sundhedsstrategiske team har lige været på rundtur til samtlige 35 kommunale plejehjem for at tale med alle sundhedsassistenter, og det ‘kommer til at rykke indsatsen’, forudser han.

Stor interesse fra andre kommuner

Ole Bertram Andersen oplever stor interesse fra andre kommuner i forhold til at knække koden for dosispakker, fordi det er en løsning, der frigør de ressourcer, som alle ved er nødvendige for at sikre en bæredygtig ældresektor i fremtiden.

»Det kræver tværsektorielt samarbejde, tillid til hinanden og tro på, at vi vil hinanden og borgerne det bedste, for at det kan lykkes,« siger Ole Bertram Andersen.

Formanden for PLO Aalborg Kommune, Mette Bolvig Poulsen, fremhæver også det gode samarbejde med hjemmesygeplejerskerne som en vigtig faktor i forhold til at have fået flere over på dosispakket medicin:

»Når de skriver til os om en borger, de gerne vil have på dosispakket medicin, har vi på forhånd afklaret, hvad der skal stå, og hvad vi gerne vil vide, så vi slipper for en masse korrespondance frem og tilbage. Vi har også haft en dialog om hvilke borgere, vi finder egnede til dosispakket medicin, og hvornår det er relevant,« siger hun.

Mette Bolvig understreger, at borgere, der er egnet til dosispakker, skal være stabile i forhold til medicinbehov. Det nytter ikke, hvis de er i en periode, hvor de ofte har brug for justering af medicinen.

En anden vigtig faktor for lægerne i Aalborg Kommune er, at der hurtigt blev landet en lokal aftale om honorering.

Honorar og værdifuld anvendelse af tiden

Udover hensynet til de enkelte patienters sygdomsbillede, bør to vigtige forudsætninger efter PLO-Aalborgs formands opfattelse være opfyldt, hvis dosispakker for alvor skal udbredes i den primære sektor i fremtiden:

En solid honorering af lægerne og værdifuld anvendelse af de frigjorte sygepleje-ressourcer.

»Det, man kunne håbe på landsplan, er, at man kunne få landet en vedvarende aftale om honorar for opstart og vedligehold af dosisdispensering, sådan at der gives en stabil og forudsigelig økonomi til os praktiserende læger for det ekstra arbejde, vi udfører«, siger Mette Bolvig Poulsen, der i øvrigt er enig med Ole Bertram Andersen i, at potentialet for dosispakker er større end i dag.

Honorar til praktiserende læger for udskrivning af dosispakket medicin har ifølge kollegaen i Thisted Kommune været et udmærket redskab til at sætte fokus på muligheden, men ifølge Knut Rønning vil et fortsat honorar ikke være afgørende for at få en højere andel ældre til at modtage dosispakket medicin.

»Man kan ikke betale sig til det at få flyttet flere over«, siger Knut Rønning.

Stort potentiale

En helt ny rapport fra Kommunernes Landsforening Danske Regioner viser, at dosispakket medicin kan frigive 900 årsværk i ældresektoren.

Hvis dette realiseres, må det også gerne komme de praktiserende læger til gode – ifølge Mette Bolvig Poulsen.

»Vi skal kunne mærke, at det giver mening at få frigjort ressourcer i hjemmeplejen, for eksempel ved at sygeplejerskerne kan hjælpe os med vurdering af ældre, akut syge borgere«, lyder holdningen hos Mette Bolvig Poulsen.