Åbningsdebat på Lægedage bar præg af, at de store slag er udkæmpet

Om få uger ventes den største reform af sundhedsvæsenet siden strukturreformen i 2007.

Vejen dertil har været lang og de politiske slagsmål mange – og det har til tider fået fremtiden i almen praksis til at virke uvis.

Tag bare frontalangrebet fra Anders Kuhnau sidste år, hvor regionsrådsformanden i Region Midtjylland brugte debatten på Lægedage til at gribe ud efter magten i primærsektoren på vegne af Danske Regioner og fulgte op med et udspil, der i lægekredse blev betragtet som et direkte angreb på familielægen.

Så dramatisk blev åbningsdebatten ikke i år. Faktisk havde arrangørerne af Lægedage helt valgt at styre udenom de politiske forhandlinger om sundhedsreformen, som ellers fylder det meste i sundhedsvæsenet lige nu.

Efter min opfattelse skal vi først og fremmest bruge de ekstra læger på at give mest til de patienter med størst behov

Jørgen Skadborg, formand, PLO

»Der har været så meget territorieafpisning det seneste år eller to. Der har været diskuteret meget resort, økonomi, magt og ansvarsfordeling. Nu har vi besluttet os for at lade forhandlinger være forhandlinger og så invitere til en mere helhedsorienteret debat om almen praksis,« sagde Nynne Bjerre Christensen, der igen i år var ordstyrer under åbningsdebatten.

Hvad skal ressourcerne bruges på?

Debatpanelet bestod i år af Jørgen Skadborg fra PLO og Bolette Friderichsen fra Dansk Selskab for Almen Medicin, mens Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Danske Fysioterapeuter og Diabetesforeningen udgjorde stemmerne udefra.

Og det var en debat, der i høj grad kom til at handle om, hvordan de ekstra ressourcer, som sundhedsreformen ventes at tilføre almen praksis over de kommende år, bruges bedst muligt.

Jørgen Skadborg, formand i PLO, er ikke i tvivl.

»Efter min opfattelse skal vi først og fremmest bruge de ekstra læger på at give mest til de patienter med størst behov,« sagde Jørgen Skadborg, formand for PLO.

Og det var et synspunkt, som Lars Gaardhøj var hurtig til at tilslutte sig. Regionsrådsformanden i Region Hovedstaden havde erstattet Anders Kuhnaü som repræsentant for Danske Regioner i ellevte time.

Jeg håber, at når Sundhedsstyrelsen skal udmønte kronikerpakkerne, skeler man mindre til kræftpakkerne, og ser patienterne mere på tværs end blot den sygdom, som patienten har. Ellers risikerer vi, at patienten går ind ad en diabetes-dør den ene dag og så en KOL-dør den næste.

Sisse Marie Welling, formand, KL’s sundheds- og ældreudvalg

»Der har været meget fokus på differentierede honorarer og bedre fordeling af lægerne. Det ændrer dog ikke på, at det helt afgørende bliver, at der bliver flere praktiserende læger i fremtiden, hvis vi skal sikre god lægedækning i hele landet og gøre op med nogle af de nuværende uretfærdigheder,« sagde Lars Gaardhøj.

Udvid ordning med faste læger

Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, så gerne, at nogle af de nye lægeressourcer helt konkret bruges på at udvide ordningen med faste læger på landets plejehjem, til også at omfatte flere af de øvrige kommunale tilbud.

»Jeg kunne godt tænke mig, at plejehjemslægeordningen rakte længere ud og omfattede noget af det, der foregår i hjemmeplejen. Her er borgerne markant mere syge end tidligere,« sagde Sisse Marie Welling.

Advarer mod nye kronikerpakker

Hun benyttede samtidig lejligheden til at advare mod, at de nye kronikerpakker, som regeringen ønsker at indføre, får et for snævert sigte.

»Jeg håber, at når Sundhedsstyrelsen skal udmønte kronikerpakkerne, skeler man mindre til kræftpakkerne, og ser patienterne mere på tværs end blot den sygdom, som patienten har. Ellers risikerer vi, at patienten går ind ad en diabetes-dør den ene dag og så en KOL-dør den næste. Vi skal skræddersy kronikertilbuddet til den enkelte patient,« sagde Sisse Marie Welling.

Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.

Bolette Friderichsen advarede under debatten også imod at trække almen praksis i en retning, hvor der kommer mere fokus på de enkeltstående sygdomme i takt med, at den praktiserende læges rolle som tovholder bliver mere kompleks.

»Jeg håber ikke, at sundhedsreformen ændrer alt for meget i mit lægeliv. Jeg håber, at vi vil lave meget andet end blot behandle én sygdom ad gangen. Ellers risikerer vi at stå med flere kronikerpakker, end vi har patienter. Vi skal fortsat kunne se det hele menneske i almen praksis og holde vores patienter raske,« sagde Bolette Friderichsen.

Den gode stemning

Inden snakken faldt på kronikerpakkerne havde Bolette Friderichsen indledt med en opløftende historie fra weekenden, hvor hun havde været til fest med 25 unge mennesker, der inden længe bliver speciallæger i almen medicin.

»De 19 læger vidste præcis, hvilken lægepraksis de skulle købe sig ind i. De sidste 6 vidste, hvilken lægepraksis, de skulle være vikar i, og der var ingen, der skulle arbejde på sygehusene eller ud og tænke sig om,« sagde Bolette Friderichsen til bifald fra salen.

Fortællingen var et meget godt billede på det positive sted, som åbningsdebatten under lægedagen befandt sig i, og det var kun direktøren i Diabetesforeningen, der ganske kortvarigt formåede at ødelægge den gode stemning.

»Jeg bliver faktisk en smule rystet over det med de raske patienter, Bolette. Vi har en udfordring. Vi har 25.000 med et forstadie til diabetes. Vi har 100.000, som går rundt med diabetes uden at have fået diagnosen endnu. Når de opdages, har en tredjedel allerede følgesygdomme, og så havner de inde på hospitalet, hvor behandlingen bliver langt dyrere. Vi kan derfor ikke bare se på det som om, at vi skal snakke med raske patienter. Vi bliver nødt til at få de patienter opsporet,« sagde Claus Richter.

Det fik Jørgen Skadborg til at komme på banen.

»Vi synes jo at opspore helt vildt mange borgere med diabetes i forvejen. Vi foretager næsten altid gennemsnitsblodsukkermålinger, når vi har vores borgere inde til tjek. Ved lejlighed vil jeg udfordre dig på påstanden om de 100.000 borgere, som endnu ikke er opsporet,« sagde Jørgen Skadborg, inden PLO’s formand udglattende vendte tilbage til sin pointe om at give mest til de patienter med størst behov med udgangspunkt i den cases, som Claus Richter kort forinden havde præsenteret.

Det bliver spændende om debatten ved næste års Lægedage bliver afholdt i lige så rolig og behagelig en tone, når de store ændringer i sundhedsvæsenet for alvor skal implementeres.