15 år i lægepraksis på Nørrebro endte i advokatskrivelser og konflikt: I dag er Anders Beich læge på Lolland

Med små, stive skridt finder en ældre kvinde sin plads i konsultationslokalet med en undskyldende mine.

Det er anden gang på to uger, at hun har fundet vej til lægehuset, men hun vil helst ikke trænge sig på, lader hun forstå. Store smerter i næsten alle led og muskler har dog fået hende til at trodse frygten for hypokondri, som for en del borgere på disse kanter synes at være den mest faretruende sygdom af dem alle.

»I går kunne jeg knap nok gå. Jeg plejer ellers at gå tre-fire kilometer med min mand hver aften og ligger normalt ikke på den lade side. Men det gør frygtelig ondt. Smerterne har betydet, at jeg helt har trukket mig socialt,« siger kvinden og må lade en tåre undslippe, da hun fortæller om turen til Berlin i september med familien, som nu også er i overhængende fare.

Anders Beich og Christina Svanholm deler en interesse for patienter med komplekse helbredsproblemer. »Men derfra og til at sætte handling bag ordene, der er altså langt,« siger Christina Svanholm om Anders Beichs beslutning om at blive læge på Lolland. Hun håber, beslutningen kan lokke andre læger samme vej.Foto: Ingrid Riis

Anders Beich, praktiserende læge, flytter sit blik væk fra prøvesvarene og undersøger patienten.

»Jeg har en konkret mistanke om, at du døjer med muskelgigt. Et infektionstal er forhøjet, og de opståede symptomer, du beskriver, med ondt i alle muskler er klassiske tegn på betændelse i musklernes blodkar. Tag de piller, som jeg har udskrevet til dig. Så får du en ny tid, mens får jeg en reumatolog til at give sit besyv med i mellemtiden,« siger Anders Beich.

En ny start

Hvordan kontakten til den reumatologiske afdeling skal etableres, står dog fortsat lidt hen i det uvisse for den erfarne læge.

Efter at have tilbragt 15 år som praktiserende læge på Nørrebro – og med, hvad der for nogle vil være et helt arbejdsliv, bag sig – er 62-årige Anders Beich fortsat ved at vænne sig til arbejdsgangene som læge i den lille købstad Nysted på Lolland, hvor han siden 1. august har arbejdet fast tre dage om ugen.

Vil vi for alvor gøre noget ved ulighed i sundhed i almen praksis, så skal vi væk fra tankegangen om, at alle praktiserende læger skal have det samme antal patienter

Anders Beich, praktiserende læge, Lolland

Og kontrasterne er store.

»Det er en anden verden hernede på Lolland. Der er langt mellem lægerne og det øvrige sundhedsvæsen, og det afspejler sig i borgernes forventninger til os. Som praktiserende læge i København bestod en betydelig del af min sundhedspædagogiske opgave efterhånden i at forklare, at patienterne godt kan varetage en del af deres sundhed og lidelser selv. Hernede skal jeg i højere grad minde om, at de skal huske at gå til læge, hvis de fejler noget,« siger Anders Beich, der siden opstarten har følt sig nødsaget til genbesøge dele af faglitteraturen.

»Min største betænkelighed ved at rykke arbejdslivet herned var min egen faglighed. I Region Hovedstaden er vi jo relativt set forkælede og har en betydelig rygstøtte til lægearbejdet. Der er kort afstand til hospitalerne, og en uforholdsmæssig stor del af landets speciallæger sidder i den gyldne trekant fra Østerbro til Nordkysten. Det er svært at forstå, at vi som samfund har tilladt det, men som praktiserende læger indretter vi vores virke og færdigheder efter det. Hernede skal jeg i højere grad klare tingene selv,« siger Anders Beich.

Konflikt og advokatskrivelser

Den nye tilværelse som udkantslæge i landets mest lægedækningstruede område lå dog ikke ligefrem i kortene, da Anders Beich tilbage i oktober måned stoppede som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin efter de maksimale seks år i spidsen.

Men mens den tidligere lægeformand fik det fagvidenskabelige selskab til at vokse i synlighed, gjorde de interne uenigheder i hans eget lægehus det også. Og bedst som Anders Beich skulle vænne sig til en hverdag uden formandskasketten, stod det klart, at samarbejdet ikke kunne fortsætte.

Anders Beich bliver samlet op på Flintholm Station kl. 07:15 tre dage om ugen. Her begynder hans arbejdsdag, og den slutter igen kl. 17:15, når han er retur fra Lolland.Foto: Ingrid Riis

Oplevelsen beskriver Anders Beich som ‘traumatisk’.

»Vi var tre læger til to kapaciteter i ret trange lokaler på Nørrebro. Fremtiden bankede på, og vi kunne end ikke blive enige om, at vi var uenige. Desværre endte den fælles mediation i juridisk hardball, og ultimativt blev jeg sat på porten i min egen lægepraksis med kort varsel. Det var en ret traumatisk oplevelse,« siger Anders Beich.

Kontraktens sårbarhed over for konflikt kom som en overraskelse.

»Vores delepraksis-kontrakt viste sig at være enormt skrøbelig, da konflikten opstod, selvom kontrakten oprindeligt var godkendt af både vores egne jurister og PLO. Vi blev alle tabere, og det har betydet, at jeg har lagt en stor del af mit arbejdsliv bag mig på en utilfredsstillende måde,« siger Anders Beich.

Hvor længe bliver du?

Konfronteret med en skillevej besluttede Anders Beich sig for helt at sprænge de trygge rammer i hovedstaden og tage til Lolland som ansat læge i en ledig kapacitet.

»Da jeg nedsatte mig som læge på Borups Allé på Nørrebro, var det et bevidst valg. Jeg har altid interesseret mig for arbejdet med patienter, der har komplekse helbredsproblemer, men Nørrebro er jo på mange måder ved at blive det nye Vesterbro. Der er kommet mange raske og veluddannede til, og mange med private sundhedsforsikringer, som er gode til at bruge alle dele af sundhedsvæsenet,« siger Anders Beich.

Det er et valg, han ikke har fortrudt.

»På det personlige plan har det allerede givet en masse arbejdsglæde at være hernede. Det er også noget, som min kone siger, at hun har bemærket. Jeg tror, at det skyldes, at borgerne virkelig sætter pris på at have en fast læge, som tør bruge sin faglige dømmekraft. Og så synes jeg, at det er et virkelig sympatisk projekt, som Christina Svanholm har stablet på benene,« siger Anders Beich med henvisning til sin yngre kollega, som ejer Nysted Lægehus, der har ca. 4.000 patienter tilknyttet.

Christina Svanholm beskriver det da også som lidt af et scoop, at det er lykkedes hende at lokke så garvet en almen mediciner til Nysted.

Læge på Lolland. Efter 15 år som praktiserende læge på Nørrebro har Anders Beich brudt med hovedstadens trygge rammerFoto: Ingrid Riis

»Jeg har aldrig haft problemer med at finde vikarer i kortere perioder, men jeg har haft store vanskeligheder med at finde kolleger. Den konstante usikkerhed om fremtiden kan jeg godt mærke i maven efterhånden, og derfor er jeg meget glad for, at det er lykkedes at lokke Anders Beich herned,« siger Christina Svanholm.

»Jeg ved, at vi deler interessen for de sårbare patienter. Men derfra til at sætte handling bag ordene, der er altså langt. Forhåbentlig kan det også være med til at åbne andre lægers øjne for arbejdet på de her kanter,« siger Christina Svanholm.

20 minutter til hver patient

I Nysted Lægehus er der afsat 20 minutter til hver patient i stedet for de sædvanlige 10-15 minutter.

En beslutning, der er blevet til i erkendelse af, at overenskomstens snævre rammer ikke danner fundament for ordentligt lægearbejde på Lolland, forklarer Christina Svanholm, der har arbejdet som læge i Nysted siden 2017.

»Vi kan ikke være ordentlige læger hernede på 10 minutter, synes jeg. Tiden tager jeg ud af min egen pengekasse, og det kan da godt føles lidt uretfærdigt. Men sådan er det. Jeg synes jo, at vi i højere grad burde aflønnes for den tid, vi bruger med patienten,« siger Christina Svanholm.

Hun fortæller, at lægehuset i øjeblikket også må kigge langt efter det differentierede basishonorar, der siden 2018 er blevet givet som en slags ekstra bonus i lægedækningstruede områder eller til læger med en bestemt patienttyngde. Puljens størrelse gør, at den går på tur, forklarer Christina Svanholm.

Arbejdsdagen starter i bus

Ligesom mange andre danskere bor hun i hovedstadsområdet, men fik i 2017 Region Sjælland med på idéen om at stille en bus til rådighed, så hun hver dag kan tage de 130 kilometer fra bopælen i Greve og arbejde på farten.

Anders Beich, 62 årSpeciallæge i almen medicinPraktiserende læge i Nysted Lægehus på LollandLægefaglig konsulent i Dansk Selskab for Almen Medicin.Tidligere Lægerne Lietmann, Beich & Ehrenreich fra 2007-2022Cand.med. i 1992 fra Københavns UniversitetFormand for Dansk Selskab for Almen Medicin 2015-2021Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, København 2013-2015Underviser, Specialeuddannelsen i almen medicin, København 1998-nu

I dag er der foruden Christina Svanholm tre andre læger med i bussen fra København: en uddannelseslæge, en læge, som arbejder i Sakskøbing – og Anders Beich.

»Det er spændende, hvad tid er for noget. Når jeg sidder og arbejder i bussen på vej herned, så glemmer jeg tid og sted, indtil bussen triller ind på gårdspladsen. Den tid er givet godt ud, fordi vi ordner prøvesvar, epikriser og attestarbejde, nu uden forstyrrende overspringshandlinger. Vi tager også telefonen mellem kl. 8 og 9 i bussen, og så betyder ordningen med længere arbejdsdage, at vi forkorter arbejdsugen med én dag,« siger Anders Beich.

En patient er en patient

Derfor er Anders Beich heller ikke så afvisende, når det kommer til ideen om, at yngre læger en dag vender tilbage til Lolland, hvor ‘store dele af sundhedskæden i dag er hoppet af’, som koncerndirektøren i Region Sjælland forleden udtrykte det i Dagens Medicin i forbindelse med den verserende amputationssag.

Men skal udviklingen vendes, så kræver det, at de yngre læger ved, at de ikke skal til Lolland og arbejde med langt flere komplekse patienter under en usolidarisk aftale, som måske fungerer andre steder, hvor befolkningen er ganske anderledes friske og i højere grad kan ekspederes kvikt, som Anders Beich formulerer det.

»Vil vi for alvor gøre noget ved ulighed i sundhed i almen praksis, så skal vi væk fra tankegangen om, at alle praktiserende læger skal have det samme antal patienter. Antagelsen om, at en patient er en patient, er langt fra virkelighedens verden. Så ved jeg godt, at nogle kolleger ikke vil af med deres hævdvundne privilegier og friheder, men vi bliver nødt til at give den praktiserende læge i patienttunge områder muligheden for at tjene det samme som deres kolleger andre steder,« siger Anders Beich.

Hvor længe Anders Beich forbliver ansat i Nysted, må tiden vise. Indtil videre er det hele, trods alt, stadig meget nyt.

»Jeg er i gang med at lære Anders, hvordan vi ringer efter ambulancer hernede. Vi har kun én ambulance i hele området, så patienterne skal være meget syge, før vi ringer,« siger Stine, der arbejder som lægesekretær i klinikken og har gjort det siden 1. februar.