Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

144 læger har tjent penge på at behandle sig selv: Nu skal pengene retur til regionen

Udgivet:
Kommentarer (0)

I en større gennemgang har Region Hovedstaden opdaget 144 praktiserende læger, som har sendt regninger til regionen for ydelser, hvor de både optræder som læge og patient. Det kaster inden længe et tilbagebetalingskrav af sig.


Regionernes øgede kontrol med praksissektoren har de seneste år kastet en række sager af sig, hvor praktiserende læger er blevet mødt med tilbagebetalingskrav fra regionens side.

Og nu er endnu en sag så under opsejling.

Ifølge Altinget Sundhed drejer det sig om 144 praktiserende læger, som i 2022 og 2023 har sendt regninger til regionen, hvor de optræder som både læge og patient, hvilket er i strid med overenskomsten.

»Det bør være almen viden for en praktiserende læge, at man selvfølgelig ikke må tage ydelser for behandling i eget CPR-nummer. Man må godt lave blodprøver på sig selv osv. – man må bare ikke taksere regionen for det,« siger Brian Høier (S), der er formand for regionens samarbejdsudvalg for almen praksis til Altinget Sundhed.

To konkrete sager satte undersøgelse i gang

Det var to konkrete sager, hvor læger optrådte som både læge og patient, der fik Region Hovedstaden til at igangsætte en større gennemgang på området.

I første omgang har regionen set nærmere på de flere end 300 enkeltmandspraksis, som eksisterer i Region Hovedstaden. Inden længe vil regionen også gennemgå lignende regninger fra regionens øvrige lægeklinikker.

Af en opgørelse fra det seneste møde i Udvalget for det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen i Region Hovedstaden fremgår det, at der sidste år var 1.176 sager, hvor praktiserende læger betalte penge tilbage til regionen. Det samlede tilbagebetalingskrav lød i 2023 på 18,8 mio. kr.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere