140 læger taget i klokkeklart regelbrud: Nu er flere af sagerne strandet

Region Hovedstadens kontrol med praksissektoren førte sidste år til, at 140 praktiserende læger blev opdaget i at fakturere lægeydelser i deres eget CPR-nummer. Konkret har lægerne faktureret regionen for f.eks. blodprøver, som de har taget på sig selv, eller for vaccinationer af sig selv.

Det er et klokkeklart brud på overenskomstens §58, og derfor skal lægerne nu betale pengene tilbage, lød det dengang fra Region Hovedstaden.

Men her, ét år senere, har det vist sig at være en vanskeligere opgave end som så.

Sager sendes frem og tilbage

Dagens Medicin har fået aktindsigt i referatet fra Landssamarbejdsudvalgets møde den 9. december 2024, hvor det fremgår, at selvom langt de fleste læger frivilligt har betalt pengene tilbage til Region Hovedstaden, så har 13 læger afvist det tilbagebetalingskrav, som de blev mødt med.

Derfor valgte Region Hovedstaden at indstille sagen til Samarbejdsudvalget for almen praksis, hvor PLO og Danske Regioner i fællesskab afgør overenskomstmæssige tvister efter det paritetiske princip.

Men her endte det hurtigt i juridisk armlægning. Og det blev ikke bedre, da sagerne blev sendt videre til den højeste ankeinstans for klagesager i almen praksis, Landssamarbejdsudvalget, hvor PLO og Danske Regioner heller ikke kunne nå til enighed.

Derfor er de ubehandlede sager nu røget retur til Region Hovedstaden.

Strid koster tid og ressourcer

Og det ærgrer Brian Høier (S), der er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og delt formand for Samarbejdsudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden.

»Når vi har at gøre med så klokkeklar en overtrædelse af overenskomsten som læger, der tager penge for at være læge for sig selv, synes jeg, at det er ærgerligt, at sagerne fortaber sig i jura og principielle diskussioner med PLO. Det ender med at koste en masse tid og ressourcer, som vi i udvalget kunne bruge på vigtigere ting. I de konkrete sager er der oven i købet tale om relativt små beløb,« siger Brian Høier.

Brian Høier frygter nu, at sagerne sander til i systemet, og at konsekvenserne udebliver. Sker det, vil det ikke være første gang.

»Vi har et godt samarbejde med PLO i Samarbejdsudvalget. Men desværre ser vi ofte, at sagsbehandlingen går i stå, når vi sammen med lægernes interesseorganisation skal finde frem til en passende sanktion for de læger, som har overtrådt overenskomsten, og det udstiller svagheden ved det nuværende sanktionssystem,« siger Brian Høier.

44 sager er strandet

I den konkrete sag havde Region Hovedstaden lagt op til, at 31 læger skulle tildeles en advarsel for at tage penge for at være læge for sig selv. Fem læger skulle tildeles en advarsel og betale penge tilbage, mens otte læger alene skulle betale penge tilbage til regionen.

Begrundelsen for advarslerne er ifølge Region Hovedstaden, at de pågældende læger enten havde afregnet mere end 20 ydelser i eget CPR-nummer fra 2015-2024, eller 10 ydelser i et enkeltstående år.

Men udover at stå fast på, at klagesagerne skal behandles enkeltvis, afviste PLO også, at Region Hovedstaden har ret til at gå ti år tilbage i tiden, når de kræver penge retur fra lægerne.

»PLO er helt enig med Region Hovedstaden i, at man ikke må afregne ydelser på sig selv. Det fremgår tydeligt af overenskomsten. Det, vi har været uenige med regionen om, er, at deres tilbagebetalingskrav strækker sig ti år tilbage i tiden, når den normale forældelsesfrist er tre år. Det er jo regionernes egen manglende kontrol, som er skyld i, at de ikke har fanget sagerne til at starte med,« siger Peder Reistad, formand for PLO i Region Hovedstaden.

PLO: Skal ses i en større kontekst

Set udefra forstår Peder Reistad godt, at PLO’s standpunkt i den konkrete sag kan se spøjst ud.

»Generelt vil jeg sige, at vi har et godt samarbejde med Region Hovedstaden, og i mange sager har vi lagt en fælles linje. Men indimellem bliver regionerne trætte af at skulle kæmpe med os, og det er den her CPR-sag et godt eksempel på. Det er dog vigtigt at huske på, at vi er sat i verden for at forsvare vores medlemmer i det omfang, det lader sig gøre. Vi oplever nogle gange, at Region Hovedstaden strammer den lige rigeligt, og derfor er det vigtigt, at vi fungerer som en modpol med vores kendskab til lægernes arbejdsvilkår,« siger Peder Reistad.

Nyt sanktionssystem på vej?

Hvordan sager om overtrædelser af overenskomsten i almen praksis fremadrettet skal håndteres, er på nuværende tidspunkt ret uvist.

Både sundhedsstrukturkommissionen og Danske Regioner har tidligere været ude med forslag om at ændre det nuværende sanktionssystem i almen praksis, og herunder det paritetiske princip, som sanktionssystemet hviler på.

»Det paritetiske system har ikke været særlig effektivt. Det er et forsøg på at gøre det mere enkelt og også nogle gange gøre, at det går lidt hurtigere,« sagde kommissionsformand Jesper Fisker eksempelvis ifølge Sundhedsmonitor i en debat på Folkemødet i sommer.

Af aftaleteksten bag sundhedsreformen fremgår det også, at der er ændringer på vej:

»Regionerne skal have et styrket lovmæssigt grundlag i sundhedsloven til at stille krav og følge op på klinikkernes efterlevelse af nationale krav, samt mulighed for at sanktionere dem,« står der i aftaleteksten.

Lukket forum fungerer godt

Men vælger regeringen at skrotte det nuværende system, hvor PLO sidder med om bordet i de fem regionale samarbejdsudvalg, hvor praktiserende læger blandt andet idømmes sanktioner, så forudser Peder Reistad ikke, at systemet bliver mindre ressourcekrævende eller konfliktfyldt.

Snarere tværtimod.

»Samarbejdsudvalgene har givet os et lukket forum, hvor vi kan håndtere konflikter med regionerne, inden de vokser sig alt for store. Det har på mange måder fungeret godt, og vælger regeringen nu at skrotte det til fordel for en ny struktur med en opmand eller lignende, så vil det blot blive mere omkostningstungt og mindre fleksibelt, mens flere af uenighederne vil havne i pressen,« forudser Peder Reistad.