Praktiserende læger får nyt værktøj til at tackle udbrændthed i almen praksis

I sidste uge udgav Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet en opsigtsvækkende rapport, der kaster dystre skygger over arbejdslivet i almen praksis.

Ifølge undersøgelsen udviser knap hver anden praktiserende læge tegn på udbrændthed, og selv for 54-årige Gunver Lillevang, der har været praktiserende læge i Roskilde i mange år, kom omfanget som en overraskelse.

Der er ting, vi selv kan gøre i en travl hverdag for at trække tingene i den rigtige retning

Gunver Lillevang, praktiserende læge i Roskilde

»Jeg var godt klar over, at mange kolleger ville udvise tegn på udbrændthed. Men at tallene var blevet markant værre end i 2019, der i forvejen satte en trist rekord på området, havde jeg ikke regnet med,« siger Gunver Lillevang.

Trivsel er også kvalitet

Gennem en årrække har Gunver Lillevang arbejdet politisk for at gøre trivsel til en del af kvalitetsarbejdet i de såkaldte kvalitetsklynger.

Det er her, at praktiserende læger siden overenskomstaftalen i 2018 har arbejdet med obligatorisk og datadrevet kvalitetsudvikling i mindre grupper inden for en række selvvalgte emner.

Hver kvalitetsklynge vælger, hvilke godkendte ‘pakker’, de vil arbejde med. En af de nye pakker blev lanceret i denne uge og den adresserer netop trivsel i almen praksis.

»Man skal ikke bilde sig ind, at det at arbejde med en klyngepakke i to en halv time i sig selv gør, at de praktiserende læger bliver mindre udbrændte. Men der er ting, vi selv kan gøre i en travl hverdag for at trække tingene i den rigtige retning. De ting giver det mening at blive klogere på,« siger Gunver Lillevang.

Brugt i 111 ud af 115 klynger

Den nye klyngepakke fra Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) bærer titlen ‘Samarbejde og Fællesskab’ og bygger videre på de data og den viden, som den første klyngepakke om trivsel fra 2020 tilvejebragte. En pakke, som Gunver Lillevang også stod bag, og som er blevet anvendt i 111 ud af 115 klynger på landsplan – det suverænt højeste antal, siden klyngernes indførelse i 2018.

»De data, der kom ind i arbejdet med den første klyngepakke, var, at gode samarbejdsrelationer og et godt kollegialt netværk er de klart vigtigste faktorer for ens trivsel som praktiserende læge,« siger Gunver Lillevang.

Den nye pakke arbejder videre med de to fokuspunkter og bringer arbejdet et skridt videre.

»Vi går længere ned og ser på, hvad et godt samarbejde er. Hvordan skaber man en god ledelsesstruktur og en god kultur i klinikken? Er der eksempelvis jævnligt personalemøder? Er det en lærende organisation, hvor man diskuterer tingene, eller kan man føle sig dum, når man stiller spørgsmål? Og hvilke muligheder findes der for støtte fra det kollegiale fællesskab uden for klinikken?,« siger Gunver Lillevang.

Flere komplekse patienter

På det personlige plan har Gunver Lillevang ikke oplevet at være udbrændt, men hun kan godt mærke, at arbejdet som praktiserende læge kræver mere end nogensinde før.

De nemmere konsultationer, hvor man måske lige kan trække vejret i løbet af dagen, er blevet fjernet fra vores egen hverdag

Gunver Lillevang, praktiserende læge i Roskilde

»Jeg oplever også travlhed og stress. Det kan ofte være svært at nå frokosten eller toiletpausen, og i særligt travle perioder er det hændt, at jeg vågner kl . 5 om morgenen på grund af mit arbejde,« siger Gunver Lillevang.

At udbrændthed er så fast en følgesvend for praktiserende læger hænger, ifølge Gunver Lillevang, sammen med, at lægerne er for få og at patienterne er blevet flere og mere komplekse end tidligere kombineret med en generelt stigende opgavemængde.

»Mange af de problemstillinger, vi ser i klinikken, er mere komplekse end tidligere. Samtidig har vi fået mere personale, og selvom det på den ene side aflaster os, så øger det også kravene til os læger,« siger Gunver Lillevang.

For det første skal der bruges mere tid på ledelse og supervision, og så har mere personale også en anden arbejdsmæssig konsekvens for den praktiserende læge.

»De nemmere konsultationer, hvor man måske lige kan trække vejret i løbet af dagen, er blevet fjernet fra vores egen hverdag, fordi vi har uddelegeret de lette opgaver til andre faggrupper. Resultatet er, at vi sidder tilbage med de mest komplicerede og tidskrævende opgaver. Belastningen bliver ekstra stor, når vi så samtidig eksempelvis oplever at få en betydelig del af vores henvisninger til hospitalssektoren afvist,« siger Gunver Lillevang.

Praktiserende læger arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling

I 2018 blev akkrediteringen i almen praksis erstattet af de såkaldte kvalitetsklynger, hvor praktiserende læger arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i mindre grupper.

Det er obligatorisk at deltage i en kvalitetsklynge for alle praktiserende læger. Hver klynge har en klyngekoordinator og mødes typisk 2-4 gange årligt, hvor klyngerne selv vælger hvilke ‘klyngepakker’, som de ønsker at arbejde med – herunder eksempelvis KOL, diabetes eller nedre luftvejsinfektioner.

Klyngerne har et lokalt afsæt og omfatter flere steder typisk en kommune eller, i de større byer, et lokalområde. Der findes 115 klynger på landsplan. I gennemsnit deltager der 29 læger i en klynge.