Overdiagnostik oversvømmer almen praksis

John Brandt Brodersen, der om en måneds tid kan fejre 30 år som autoriseret læge, har siden sin hoveduddannelse i almen medicin interesseret sig for screening og overdiagnosticering.

Han er speciallæge i almen medicin, ph.d. og professor på Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet samt i Region Sjælland og har skrevet artikler om overdiagnostik de seneste 20 år. Han har lige i samarbejde med medicinsk-antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson udgivet lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’ og stod bag et kursus på Lægedage 2022.

Lægedage 2022:

Find alle vores artikler fradækningen af dette års Lægedage her.

»Nogle læger vil ofte hellere stille en diagnose for meget end en diagnose for lidt, men det risikerer at gøre mere skade end gavn,« siger John Brandt Brodersen og forklarer:

»Det bedste pædagogiske eksempel til at forklare overdiagnostik er prostatakræft, hvor en mand godt kan have celler i blærehalskirtlen, der opfylder alle kriterierne for kræftceller, men som aldrig hverken giver symptomer eller sygdom. Men hvis en læge tager en PSA, fordi en ældre, mandlig patient oplever aldersbetinget vandladningsbesvær, også betegnet LUTS, så kan han pludselig få en unødvendig kræftdiagnose, hvor han opfatter sig selv som patient og får en masse unødvendig behandling.«

John Brandt Brodersen har undersøgt sammenhængen mellem LUTS og prostatakræft, og der er ingen sammenhæng, siger han.

»Så vi har taget en masse PSA-tests og overdiagnosticeret 2.000-2.500 mænd med prostatakræft om året i Danmark. Man kan hverken nedsætte dødeligheden eller sygeligheden ved at opdage kræftcellerne tidligere, men man kan forvandle ellers raske mænd til patienter med et mærkat for en alvorlig sygdom, uden at de nogensinde har været, eller bliver syge. Dét er overdiagnosticering,« siger John Brandt Brodersen.

De raske skal være raske

Dansk Selskab for Almen Medicin har syv pejlemærker for almen medicin og nummer to lyder ‘Vi finder og behandler de syge og lader de raske være raske’.

Overdiagnosticering gør mennesker unødvendigt til patienter, og det kan jo aldrig være godt

John Brandt Brodersen, speciallæge i almen medich, ph.d. og professor, KU

»Overdiagnosticering gør mennesker unødvendigt til patienter, og det kan jo aldrig være godt,« siger John Brandt Brodersen.

Men ovenstående kan være rigtig svært at forklare den brede befolkning og selvom undersøgelser har vist, at helbredstjek ikke mindsker hverken sygelighed eller dødelighed, så opsøger flere og flere danskere deres læge for at få et.

»Hvis du tilhører den del af befolkningen, der tror på, at risikoen kan kontrolleres og nedbringes til nul, så vil du måske føle dig mere sikker, men balancen mellem gavn og skade kan hurtigt blive skæv. Og risikoen for at dø er altså stadig 100 pct.,« siger John Brandt Brodersen.

Han peger på den stigende interesse i egen sundhed, såkaldt ‘healthism’ og ansvar for eget helbred, som forklaring på, hvorfor flere opsøger deres læger for at få foretaget undersøgelser, selvom de ikke har symptomer.

»Vi har tendenser i vores samfund, hvor den almene borger tror på effekten af noget, vi som læger har evidens for ikke virker. Det fører ofte til konflikter og det tager tid, en tid vi kunne have brugt på de rigtig syge,« siger John Brandt Brodersen.

Nej til helbredstjek

Til at stå imod presset fra borgerne sidder almen praksis som gatekeepers, men det er ingen nem opgave at afvise ressourcestærke borgeres høje forventninger.

»Det er meget vanskeligt og kompliceret, og det tager lang tid at tage samtaler om, hvorfor man for eksempel ikke vil udføre et helbredstjek på en rask person. Og uanset om jeg bruger tid på at forklare det, eller om jeg gør det for at undgå diskussionen, så er det et anseeligt tidsforbrug. Det øger uligheden i sundhed, fordi raske kræver og bruger ressourcer, som skulle været gået til de sygeste og de svageste. som reelt har brug for lægen,« siger John Brandt Brodersen.

Han oplever, at de praktiserende læger ofte kommer i klemme i et samfund, hvor der er mistillid til autoriteter, samtidig med at der bliver stillet høje krav til, hvad sundhedsvæsenet skal levere.

»Vi skal ændre vores kultur og have Sundhedsstyrelsen og politikerne på banen, så vi kan få lovgivning på området, og så det bliver klart, hvad det offentlige sundhedsvæsen kan tilbyde af ydelser. Det skal patientforeningerne også være med til at bakke op om, for det er også i deres interesse, at de praktiserende læger har lov til at afvise undersøgelser af raske mennesker, og bruge tiden på de syge, som faktisk har brug for lægens tid,« siger John Brandt Brodersen.

Kommunikation er centralt

For tiden arbejder John Brandt Brodersen 4-5 uger om året i en almen praksis, men han har arbejdet i mange forskellige praksis i både Danmark og i Norge og har samlet mere end 10 års klinisk erfaring i forhold til, hvad der kan virke for den praktiserende læge.

»Det handler også om at forstå patienternes frygt, bekymringer, sygdomsforestillinger og forventninger til os læger. Dermed kan vi som læger komme ind på, hvad sygdom er, hvad sundhed er, og hvordan en menneskekrop fungerer. Det handler også om at være en dygtig kommunikator, især når man står over for det forventningspres, der kommer fra ressourcestærke, bekymrede, raske patienter og i stedet for at tale om det generelle helbredstjek, så prøve at finde ind til, hvad det er, de reelt bekymrer sig for,« siger John Brandt Brodersen.

Ikke overraskende nævner han tid, tillid og relationsarbejde som centralt i arbejdet med patienter, også når det kommer til overdiagnostik.

»Der er en grund til, at det tager seks år at læse medicin og fem år at blive speciallæge. Den faglige ekspertise skal bringes i spil, og vi skal turde bruge den i forventningsafstemning med patienterne. Den altruistiske, altomfavnende, empatiske paternalist er en figur, vi skal tilbage til, og det starter med god kommunikation om, hvad der er rimeligt at forvente, og at man aktivt lytter efter, hvad der egentlig er patientens frygt. Sådan kan vi blandt andet komme overdiagnostik til livs,« siger John Brandt Brodersen.