Lægeforeningen og styrelsesdirektør krydser klinger om regeringsudspil

I sit udspil til en sundhedsreform fra midten af marts foreslår regeringen et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker.

Regeringens forslag om et selvstændigt virksomhedsområde er et vildspor og vil føre til uklar ansvarsfordeling og tidsspilde

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

I udspillet hedder det, at ’sygeplejerskernes selvstændige virksomhedsområde skal gælde bl.a. opgaver som at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen.’

Mens forslaget møder stor modstand fra Lægeforeningen og formand Camilla Noelle Rathcke, bakker Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), op om tankerne i udspillet.

Dagens Medicin har derfor bedt Lægeforeningens formand uddybe sin kritik og direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed om at kommentere kritikken. Interviewene er foregået via mail.

Forslag er et vildspor

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, hvorfor er det et problem, at sygeplejerskerne får mulighed for at udføre visse opgaver uden at konsultere en læge inden?

»Regeringens forslag om et selvstændigt virksomhedsområde er et vildspor og vil føre til uklar ansvarsfordeling og tidsspilde, og at der eksempelvis tages unødvendige blodprøver på plejehjemsbeboere. Det siger sig selv, at det er problematisk for patientsikkerheden. Derfor må jeg advare mod, at det bliver ført ud i livet,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed er bl.a. sat i verden får at stå vagt om patienternes sikkerhed og tarv. Hvad siger du til Lægeforeningens pointe om, at et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker vil føre til en uklar ansvarsfordeling og risikerer at gå udover netop patienternes sikkerhed?

»Der er tale om opgaver, som sygeplejersker i forvejen løser. Forskellen ligger i, at de i dag gør det på delegation fra en læge, mens de med et selvstændigt virksomhedsområde vil kunne gøre det på eget ansvar. Tilrettelæggelsen af arbejdet, og herunder ansvarsfordeling, vil fortsat skulle besluttes af ledelsen på den enkelte afdeling. Sygeplejerskerne vil også skulle leve op til autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed på nøjagtig samme måde, som læger skal, og derfor deler jeg hverken bekymringen eller mistilliden. Man kan vel heller ikke se sig helt fri for, at der også i dag tages unødvendige blodprøver. Det tror jeg, at de fleste af os læger kan nikke genkende til, specielt i starten af vores karrieren,« siger Anette Lykke Petri.

’Panodil-problemet’ skal løses, men hvordan?

Lægeforeningen har flere ideer til forbedringer, som regeringen kan arbejde videre med, forklarer formanden.

Vi er også nødt til at hæve os op over ‘Panodil-problemet’, fordi udspillet omhandler mere end det

Anette Lykke Petri, direktør, STPS

»Lægeforeningen foreslår, at fleksibiliteten i de eksisterende rammer skal øges. Det meget brugte eksempel med, at en sygeplejerske på et plejehjem ikke må give en Panodil til en beboer med hovedpine, kan faktisk nemt løses. Det har intet med selvstændigt virksomhedsområde at gøre, så regeringen skyder helt forbi målet med sit forslag. At gøre op med ’Panodil-problemet’ kræver, at der bliver udarbejdet lokale, kommunale retningslinjer, og at kommunerne får etableret de medicinskabe med håndkøbsmedicin, som er nødvendige. Det er blandt andet det, der spænder ben, og det giver åbenlyst ikke mening. For selvfølgelig skal man kunne give en beboer en hovedpinepille ved behov uden at skulle spørge lægen,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Ifølge Anette Lykke Petri er det imidlertid nødvendigt at hæve sig over eksemplet med en sygeplejerske, som giver en plejehjemsbeboer en hovedpinepille.

»Medicinering med Panodil og lignende har været problematiseret flere gange gennem de senere år. Så noget tyder på, at der er et problem her, som tydeligvis ikke løses indenfor de eksisterende rammer. Jeg er derfor ikke enig i, at der skydes forbi målet, når vi kan sikre, at patienterne uden unødig ventetid kan få svagere smertestillende medicin, når de har behov for det. Men vi er også nødt til at hæve os op over ‘Panodil-problemet’, fordi udspillet omhandler mere end det,« siger STPS-direktøren.

Sundhedsvæsenet har brug for udvikling

Samtidig mener Lægeforeningen, at der allerede i dag er meget vide rammer for opgaver, der kan løses på lægelig delegation. Men at det er afgørende, at lægen som ansvarlig for behandlingen har det fulde billede.

»Læger sætter stor pris på sygeplejersker og deres faglighed. Men skal der ændres i en eksisterende behandling eller sættes en ny i gang, er det vigtigt, at lægen som ansvarlig behandler har det fulde billede. Derfor er det vigtigt, at det er lægen, der fortsat er tovholder på udredningen og behandlingen af patienterne. Det er centralt for patientsikkerheden,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Eftersom forslaget stadig kun er et forslag, maner Anette Lykke Petri til besindighed:

»Det er at tage bekymringerne på forskud, for der ændres jo ikke på lægens virksomhedsområde. Dernæst er rammerne for et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker ikke endeligt fastlagt. Det sker politisk i forbindelse med, at lovforslaget udmøntes. Den gældende lov er meget gammel, og sundhedsvæsenet har brug for udvikling. Læger laver i dag langt mere avancerede opgaver, end da loven i sin tid blev vedtaget, og det samme gør sygeplejersker, og derfor er det en helt naturlig udvikling. Desuden vil der juridisk være et helt naturligt loft for, hvad sygeplejerskerne må og ikke må,« siger hun.