Kommende praktiserende læger: Der skal mere end bedre tid til patienterne til at lokke unge læger til yderområderne

I fremtiden skal landets praktiserende læger forberede sig på, at de skal arbejde i yderområderne, hvis de vil eje deres egen klinik. Fra 2025 bliver der lukket for udbuddet af ydernumre, der hvor der i forvejen er en god lægedækning. Til gengæld bliver der mere tid til de patienter, der er mest syge.

Det er to af punkterne i regeringens sundhedsudspil, der skal lokke flere praktiserende læger til yderområderne. Og selvom der ifølge Foreningen af Yngre Almenmedicineres (FYAM) seneste undersøgelse er ca. tre ud af fire af foreningens medlemmer, der ønsker sin egen klinik og hele 92 pct., der ønsker at arbejde i en ejerklinik under PLO, så tror Thomas Purup, formand for FYAM og Sara Mathilde Radl Hensel, næstforperson i Yngre Læger og forperson for organisationens almen praksisudvalg ikke på, at det er nok til at fremtidens praktiserende læger rykker deres tilværelse op med rode.

De to hæfter sig ved, at de med regeringens udspil i fremtiden ser ud til at få flere kolleger, og lægedækningen dermed ser ud til at gå lysere tider i møde. De ser regeringens tiltag som en del af løsningen, men kalder på en samlet indsats fra kommuner og regioner for at gøre lægelivet i yderområderne attraktivt.

Med den nye differentierede patienthonorering får man faktisk tid til de spændende patienter, man møder i yderområderne

Thomas Purup, formand, FYAM

»Det er et skridt i den rigtige retning. Der er ingen tvivl om, at vi skal have flere læger derud, hvor der er størst behov for dem. Det er vi allesammen enige om,« siger Thomas Purup.

Spørgsmålet bliver så, hvad der skal til for at få fremtidens praktiserende læger ud til de patienter, der har allermest brug for dem. Både FYAM og Yngre Læger tror på, at indsatsen starter og slutter med uddannelsen. Derfor glæder Sara Mathilde Radl Hensel sig over, at der bliver flere studiepladser i de studiebyer, hvis regioner mangler læger.

»Det man må gøre sig klart er, at man bliver nødt til at tænke i tidlig rekruttering, hvis man vil have praktiserende læger ud i yderområderne. Derfor synes jeg også, det er så vigtigt, at man adresserer det behov, der er i Esbjerg, Køge og Aalborg med oprettelsen af flere studiepladser,« siger hun.

Faglighed og meningsfuldhed kan ikke stå alene

Men selvom fremtidens almenmedicinere ikke flokkes til yderområderne, er det ikke den faglige udfordring ved at skulle behandle de mest syge patienter, der skræmmer dem. Snarere tværtimod. Det er fagligt spændende og giver meningsfuldhed i det daglige arbejde med patienterne, lyder det fra dem begge.

»Langt størstedelen finder det faglige enormt interessant at arbejde med multisyge patienter,« siger Thomas Purup, mens Sara Mathilde Radl Hensel betoner meningsfuldheden i arbejdet.

»Jeg tror, man kan få et rigtig meningsfyldt lægeliv i de lægedækningstruede områder, hvor man virkelig kan gøre en forskel,« siger hun.

Både hos Yngre Læger og FYAM er de meget positive over, at der i regeringens udspil er indlejret en differentieret patienthonorering. Det er faktisk et helt nødvendigt skridt, hvis man ikke skal opleve endnu større lægemangel i yderområderne i fremtiden.

»Yngre Læger tror ikke, at differentieret patienthonorering som enkeltstående parameter er nok til at få folk til at flytte sig til yderområderne, men det er en del af løsningen. Hvis vi skal undgå, at de praktiserende læger stopper med at praktisere i visse områder, fordi arbejdsmængden er for stor, så er det et helt nødvendigt skridt,« siger hun.

For begge organisationer er det afgørende, at den differentierede patienthonorering adresserer unge lægers store bekymring om, hvorvidt man har tid til at give patienterne en fagligt kompetent behandling.

»Bekymringen blandt yngre almenmedicinere er netop for lidt tid. Og med den nye differentierede patienthonorering får man faktisk tid til de spændende patienter, man møder i yderområderne,« siger Thomas Purup.

Man flytter for det hele lægeliv

Men det faglige miljø skal også være på plads, hvis man skal kunne tiltrække unge læger. Det handler om, hvor specialefagene udbydes, om kvaliteten af undervisere og ansatte på sygehuset og den daglige sparring i praksisserne.

Når det handler om lægedækning, bliver man nødt til at tænke langsigtet

Sara Mathilde Radl Hensel, næstforperson, Yngre Læger

»Vi ved blandt andet, at det er mere attraktivt for de kommende praktiserende læger at være i større klinikker, hvor der er tre, fire eller fem læger. Solopraksis er ikke særlig attraktivt for vores medlemmer,« siger Sara Mathilde Radl Hensel.

Den sidste og måske allermest afgørende faktor er alt det rundt om det lægefaglige. Man skal kunne forestille sig et godt liv i yderområderne. Både for sig selv og sin familie, hvis man skal være villig til at rykke et andet sted hen i landet.

»Jeg tror, det bliver svært at flytte folk, når de er i slutningen af 30’erne. Man flytter jo efter et helt liv. Man flytter ikke kun efter sit arbejde. Derfor er det meget afhængigt af, at der også er gode skoler, gode institutioner, et job til en partner. Og på det tidspunkt har man måske købt et hus, og så er man nok svær at rykke«.

En langsigtet løsning eller en kortsigtet kortslutning?

I Yngre Læger ser man udspillet som et fornuftigt bud på en langsigtet løsning på problemerne med lægedækning.

»Hvis der var en nem og hurtig løsning, havde man nok benyttet sig af den for længst. Når det handler om lægedækning, bliver man nødt til at tænke langsigtet. Det handler også om at gøre det nemmere at bo i yderområderne. Måske kan man lægge arbejdstid ind i transporttiden, måske kan nogle af de specialespecifikke kurser, der i dag kun udbydes centralt, også udbydes lokalt,« siger Sara Mathilde Radl Hensel.

For Sara Mathilde Radl Hensel handler det om, at Danmark får en god lægedækning i hele landet. Hun mener, der er nok at lave som praktiserende læge i storbyerne. Så når man taler om at nedbringe patientantallet, er prioriteringen af yderområderne et spørgsmål om, at det er der, man har mest brug for en opkvalificering.

»Jeg synes, man burde nedsætte patientantallet i hele landet, for der er også nok at lave i storbyerne. Jeg synes bare, det er mere presserende, at patientantallet bliver sat ned i de lægedækningstruede områder.«

Hos FYAM ser Thomas Purup en bagside af den differentierede patienthonorering, som han forudser kan komme til at forværre lægedækningen i storbyerne.

»Vi risikerer at det øgede antal patienter, som vi beder storbylæger om at tage, koster i områderne med god lægedækning, fordi de pesionsmodne læger hellere vil tidligt på pension end at stresse patienter igennem. Vi risikerer at være længere væk fra målsætningen om 5.000 læger, end vi er nu,« siger Thomas Purup.