Almen medicin
Informeret samtykke: Hvad klager patienter over, og hvornår får de ret?
Udgivet:
Kommentarer (0)
I en praksissammenfatning offentliggør Styrelsen for Patientklager nu 81 konkrete casehistorier, der involverer informeret samtykke. Sammenfatningen er tænkt som et opslagsværk til bl.a. klinikere, så de bedre kan forstå, hvornår information og samtykke er tilstrækkeligt, og hvornår det ikke er tilfældet.
Styrelsen for Patientklager offentliggør en praksissammenfatning med 81 cases, der opsummerer konkrete klager og afgørelser i anonymiseret form for at gøre klinikere og klagere klogere på informeret samtykke.
En 56-årig kvinde kontaktede egen læge på grund af feber, smerter ved vandladning, udflåd, kvalme og opkast. Den praktiserende læge foretog en gynækologisk undersøgelse af kvinden og podede i denne forbindelse for klamydia og gonorré. Det var kvinden utilfreds med og klagede til Styrelsen for Patientklager.
Sagen er blot en af de henved 10.000 klager, som Styrelsen for Patientklager modtager hvert år, og den indgår i et nyt opslagsværk om konkrete sager og deres afgørelser.
Praksissammenfatningen har fokus på emnet informeret samtykke, og i dette tilfælde klagede patienten, fordi hun ikke mente, at lægen havde levet op til kravet om informeret samtykke.
Disciplinærnævnet, som afgør sager om konkrete sundhedspersoner, fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af lægen. Nævnet henviste til, at et samtykke godt kan være stiltiende.
I det konkrete tilfælde havde patienten selv aktivt opsøgt lægen og indvilget i en undersøgelse. Lægen havde på baggrund af patientens oplysninger om smerter i kønsorganerne podet for de to sygdomme, og det var vanlig praksis på baggrund af mistanke om infektion. Derfor lå samtykket implicit i den kliniske kontakt, skrev nævnet i afgørelsen.
Sag førte til kritik
I en anden sag om informeret samtykke fik lægen dog kritik. Klageren var en 70-årig mand, som havde været til diabeteskontrol hos egen læge. Under besøget fik han taget blodprøver, og da prøvesvarene forelå, forsøgte lægen at kontakte patienten. Da det ikke lykkedes, henviste lægen manden videre til undersøgelse på sygehuset.
Disciplinærnævnet gav patienten ret i, at lægen skulle have sikret samtykke på baggrund af fyldestgørende information til patienten inden henvisningen, og derfor udtrykte nævnet kritik af lægen.
I opslagsværket fra Styrelsen for Patientklager er der også sager fra plejehjem. I en af casehistorierne er klageren en pårørende til en beboer på et plejehjem.
Beboeren er en 83-årig kvinde, som har fremskreden demens og er varigt inhabil. Beboeren bliver podet for COVID-19, uden at de pårørende er informeret og har givet samtykke, hvilket de klager over.
Plejehjemmet udtaler til styrelsen, at podningen skete uden protest fra beboeren, men styrelsen udtaler kritik af plejehjemmet, fordi beboeren ikke selv kunne samtykke på grund af sin demens.
Læs alle de 81 casestories i praksissammenfatningen her.
Læs også:
17. april 2024: Forstå reglerne: Nyt opslagsværk belyser praksis i klagesager om informeret samtykke
Del artiklen: