Formanden, der kæmper for den nære relation

I oktober 2020 var forhandlingerne i fuld gang mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) og Yngre Læger i Lægeforeningens residens, Domus Medica. Jørgen Skadborg repræsenterede PLA i forhandlingerne, og parterne var ved at få den aftale på plads, han havde ønsket sig, siden han næsten 20 år tidligere som formand for amtsreservelægerådet i Vejle var gået til den daværende formand for Yngre Læger med ønsket om ordentlige forhold for yngre læger i almen praksis.

Magtens top 100 2022

Igen i år kårer Dagens Medicin sundhedssektorens 100 mest magtfulde personer baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel. På årets magtliste finder vi bl.a. Jørgen Skadborg, formand for PLO, der indtager pladsen som nr. 51. Find alt om årets magtliste her.

Under forhandlingerne i Domus Medica ringede hans telefon pludseligt. I den anden ende var Christian Freitag, daværende formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Opkaldet ændrede øjeblikkeligt Jørgen Skadborgs situation. Christian Freitag ringede for at fortælle, eller nærmere advare om, at han trak sig som formand for at sikre sin egen praksis’ overlevelse og grundet frustration over det politiske system. En halv time senere ville der blive indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen skulle konstituere en ny formand.

Christian Freitag og Jørgen Skadborg havde tidligere talt om, at det måske kunne flaske sig sådan, at når tidsgrænsen for en siddende formand indhentede Christian Freitag, var Jørgen Skadborg et godt bud på en ny formand. Men det skulle først have været til april året efter. Nu stod Jørgen Skadborg den oktoberdag i 2020 med telefonen i hånden og skulle tage sin karrieres vigtigste beslutning.

»Timingen var helt elendig. Rent privat og arbejdsmæssigt passede det dårligt, og jeg var lige blevet opereret for en diskusprolaps. Det lå måske i kortene, at jeg skulle være den næste formand for PLO, men det kom alligevel så pludseligt,« fortæller Jørgen Skadborg til Dagens Medicin, da vi besøger ham i hans praksis i Billund.

På den halve time inden mødet skulle Jørgen Skadborg finde ud af, om han var klar til at tage skridtet fra bestyrelsesmedlem til konstitueret formand. I situationen tænkte Jørgen Skadborg, at hvis han ville beskæftige sig med politik, så skulle han også være villig til at tage magten den dag, han blev tilbudt den. Han ringede til sin kone Tine Skadborg.

»I telefonen sagde han, at nu er det nu, og vi vidste begge, at det ville betyde, at han ville være mere væk hjemmefra. Der var dog ingen tvivl fra min side. Den mulighed skulle han gribe, for han har jo arbejdet for den indflydelse hele sit liv,« siger Tine Skadborg.

Jørgen Skadborg talte efterfølgende med andre medlemmer af bestyrelsen for at høre, om de havde interesse i formandskabet. Pilen pegede på ham.

Det siger Magtpanelet:

»Jørgen Skadborg er kløgtig, og han formår at agere topleder i en medlemsstyret organisation på en super balanceret måde. Organisationsformænd er tit fremme i skoene, vil markere sig og har en mening om snart sagt alt. Der vælger Jørgen Skadborg sine kampe med omhu. Og selvom han er sat i verden for at varetage praktiserende lægers interesser, så er han god til at tænke på hele sundhedsvæsenet. Ham kan PLO og alle vi andre være godt tilfredse med.«

Lars Muusmann, medlem af Dagens Medicins magtpanel

»Jeg er en ledertype, det ved jeg. Jeg er ikke bange for at stikke næsen frem og komme i ballade og modvind. Jeg var klar over, at det nok var min tur, og jeg følte også, at det var mit kald,« siger han.

Tillært udadvendthed

Jørgen Skadborg blev konstitueret som PLO-formand på et bestyrelsesmøde 7. oktober 2020. 21. november blev han officielt valgt som formand på repræsentantskabsmødet, kun et år efter han blev en del af bestyrelsen.

Det er især i kraft af positionen som PLO-formand, at Jørgen Skadborg er at finde på Dagens Medicins magtliste. Han er gået 35 pladser frem i forhold til listen fra 2021 og havner i år på plads nummer 51.

Jørgen Skadborg er ikke glad for ordet magt, men han erkender, at ønsket om at få indflydelse kan ses som magt. Han er heller ikke glad for, at Dagens Medicin gerne vil sætte fokus på hans person.

»For mig handler det om sagen, og sagen er, at jeg er praktiserende læge og formand for PLO. Når jeg ikke ønsker at italesætte min person, bunder det nok i, at jeg er en genert og indadvendt type. Når jeg står frem, er det, fordi jeg har lært mig selv at være udadvendt,« siger han.

Det lærte han blandt andet i militæret, da han som 19-årig var værnepligtig løjtnant og havde ansvar for at lede og uddanne 40 soldater.

»Når man som 19-årig står med et stort ansvar, vokser man voldsomt med opgaven i forhold til at stille sig forrest og meddele, hvad der skal ske, og hvilken vej vi skal. Som ung delingsfører var jeg nødt til at kunne snakke med folk, selvom jeg måske til tider havde mere lyst til gå i naturen og gemme mig lidt,« siger Jørgen Skadborg.

Hvis han i dag bliver presset eller ikke ved, hvad han skal gøre, falder han tilbage til forsvaret og bruger det, han lærte om at træffe hurtige beslutninger og stole på dem, selvom de skal tages ud fra et tyndt grundlag.

Naturvidenskabelig generalist

Det var rent held, at Jørgen Skadborg blev læge.

Han voksede op i en familie med mor, far og en søskendeflok på fem, hvor Jørgen Skadborg er midterbarnet. Alle søskende er akademikere, og det tror Jørgen Skadborg skyldes barndomshjemmets fyldte bogreoler og de mange samtaler om politik, historie og samfund, der foregik omkring spisebordet.

Han var dybt fascineret af mikro-naturen og det indre celleliv i sin gymnasietid på Varde Gymnasium. Jørgen Skadborg ville efter sin tid i militæret gerne finde en uddannelse, hvor han kunne beskæftige sig med netop de elementer, og her lød anbefalingen fra storebror Mogens Skadborg, at han ligesom storebror skulle prøve medicinstudiet.

Jørgen Skadborg kom ind på medicinstudiet på Aarhus Universitet, hvor han de første semestre virkelig fik mulighed for at dyrke biokemi og genetik. Men så viste det sig egentlig ikke at være så spændende alligevel. Heldigvis fangede lægelivet hans interesse, og på fjerde semester fandt han efter et ophold i en almen praksis ud af, at han skulle være almen mediciner.

»Jeg er en naturvidenskabelig generalist, det var jeg bare ikke klar over, før jeg havde prøvet at fordybe mig på medicinstudiet. De praktiserende læger beskæftigede sig med alt muligt og så samtidig ud til at have et rart lægeliv. Det liv ville jeg også gerne have,« forklarer han.

Den vigtigste investering

I 1995 aflagde Jørgen Skadborg lægeløftet, og seks år senere var han speciallæge i almen medicin og havde købt sig ind i en praksis i Bredsten. Efter få år stoppede hans kompagnon, og Jørgen Skadborgs ekskone, som han mødte på medicinstudiets rustur, blev ny medejer af praksissen.

De fik deres første barn i studietiden, og med årene kom der yderligere tre børn til. Det var en god tid som praktiserende læge, hvor work-life-balancen gik op.

»I almen praksis handler det i langt højere grad ofte om at blotte sit sind, og det kan for nogle være langt mere farligt end den fysiske blottelse,« siger Jørgen Skadborg.Foto: Joachim Rode

En af de vigtigste læringer, Jørgen Skadborg gjorde sig i sin første tid som praktiserende læge, var, at kendskabet til patienterne er altafgørende. Det fortæller han også kommende almen medicinere, når han underviser dem i PLO-regi.

»Den største investering er ikke økonomien, det er alt det, man gemmer i hovedet fra de mange kontakter med patienter. Investeringen er at lære disse mennesker at kende,« mener han.

Når patienterne om morgenen ringede til Bredsten Lægehus, kunne Jørgen Skadborg nogle gange høre, hvem han havde i røret, inden patienten overhovedet havde præsenteret sig selv.

»Når jeg kender mine patienter godt, kan jeg hyppigere ramme rigtigt, så patienten føler, at vi finder ind til det, det drejer sig om,« siger han.

Efter 16 år i Bredsten Lægehus solgte Jørgen Skadborg sin andel. Han og konen blev skilt, og det angik både privat- og praksislivet.

»Jeg lærte på den hårde måde, hvor vigtig investeringen i ens patienter er, da jeg skulle begynde forfra,« siger han.

I januar 2017 købte han sig ind i en praksis i Billund, hvor han blev kompagnon med Maria Fischer-Nielsen. De deler stadig praksissen Lægerne Kløvervej i dag.

Efter to år kunne han igen afdrage på sin investering i de nye patienter. Det tager tid, men er godt givet ud. Det er enormt vigtigt for Jørgen Skadborg, at patienterne i hans konsultationsrum føler sig set som mennesker, og at han som læge viser interesse for deres person. For hvem patienterne er som mennesker, påvirker de problemstillinger, de kommer med.

Han oplever, at netop denne vigtige del ved at være praktiserende læge, er under angreb. Jørgen Skadborg tror ikke på, at manglen på praktiserende læger kan løses med store enheder som de såkaldte ‘stråmandsklinikker’, hvor skiftende fagpersoner tilser patienterne.

»Når folk spørger, hvorfor jeg er fagligt aktiv i PLO, er et af hovedformålene at bevare denne værdi, hvor vi kan få lov til at lære vores patienter at kende, og hvor vi som fagpersoner har fokus på det menneske, der sidder overfor. En praktiserende læge er ikke bare en hvilken som helst læge,« siger han.

Blottet sind

Praksissen i Billund ligger lidt uden for centrum. Udover de to kompagnoner er der endnu en speciallæge i almen medicin ansat. Hun blev ansat, da Jørgen Skadborg blev formand for PLO, så arbejdsplanen kunne gå op. Der er også en uddannelseslæge, en sygeplejerske, en SOSU-assistent og en sekretær ansat.

I almen praksis handler det i langt højere grad ofte om at blotte sit sind, og det kan for nogle være langt mere farligt end den fysiske blottelse

Jørgen Skadborg, formand, PLO

Jørgen Skadborgs konsultationsrum er indrettet med billeder, der næsten alle er relateret til hans patienter. Tre abstrakte akvareller, han har købt af en patient, hænger ved briksen. Bag computerskærmen hænger en collage lavet af en patient, og på samme væg hænger en plakat af Michael Kviums ‘Pillemanden’. Plakaten har han også fået af en patient, og den skal symbolisere, hvordan patienten kom ud af et misbrug. Plakaten er en tak til Jørgen Skadborg for hjælpen.

Til de yngste patienter hænger der i børnehøjde en af Hans Scherfigs kendte plakater med elefanter lige ved siden af målestangen, hvor børnenes højde bliver målt. Jørgen Skadborg har også taget nogle af sine børns gamle legetøjsfigurer med ind i sin praksis. Dem bruger han til at fange børnenes opmærksomhed, hvis de er lidt urolige.

Når han sidder over for en patient, bruger Jørgen Skadborg en bio-psyko-social tilgang. Alle tre perspektiver skal i spil under en konsultation, for når en patient kommer ind med ondt i knæet, kan smerten bunde i meget mere end en senebetændelse. Det biologiske har han med sig fra studietiden, og i sit virke som praktiserende læge er han blevet mere bevidst om, hvilken indflydelse de psykologiske og sociale forhold har.

»Der er ikke to mennesker med samme lidelse, der klarer sig på samme måde, derfor skal de hjælpes forskelligt. Det er enormt fascinerende at finde ind til og løse et problem, og det er det, der gør det sjovt og berigende at være praktiserende læge,« lyder det fra PLO-formanden.

Han ser det nærmest som en ære, at han i sit arbejde hver dag møder mennesker. Og næsten hver dag er der en patient, som han lærer noget nyt af. For eksempel mødte han engang på et hjemmebesøg en terminal patient, som var fuldt ud bevidst om, at han var ved at dø og faktisk ‘sagde ja’ til afskeden med livet. Her lærte den praktiserende læge, at det måske ikke behøver være så svært at komme herfra.

»Det er en rigdom i min tilværelse at omgås andre mennesker, der villigt kommer og blotter deres inderste. Man forventer, at hvis man har noget med underlivet, så lægger man sig op og blotter underlivet og bliver undersøgt indvendigt. I almen praksis handler det i langt højere grad ofte om at blotte sit sind, og det kan for nogle være langt mere farligt end den fysiske blottelse,« siger han.

Han er så begejstret for sindet, at han har taget en treårig specialistuddannelse i mentaliseringsbaseret terapi. Det er en terapiform, der skal øge et menneskes evne til at forstå egen og andres adfærd på baggrund af indre mentale tilstande. Terapiformen skal støtte folk til at være i en følelsesmæssig tilstand uden at blive overvældet. Der ligger en stor sammenrullet plakat om netop denne form for terapi oven på et skab i hans konsultationsrum. Selvom der ikke mangler noget til væggene, er han endnu ikke helt klar til at smide plakaten ud.

Kompagnonen Maria Fischer-Nielsen drager i dagligdagen god nytte af hans store interesse for det hele mennesker, der især kommer til udtryk på deres ugentlige lægemøder, hvor de blandt andet drøfter komplekse problemstillinger angående patienterne.

»Jørgen kan meget fagligt og menneskeligt og er god til at rumme folk med mange problemstillinger. Han har en ro og et overblik, der er godt for både patienter og kollegaer. Det er en stor force i dagligdagen, at han kan se gennem komplekse ting,« siger hun.

Reservelægen råbte op

Selvom det under medicinstudiet var spændende at komme ud på forskellige afdelinger, vidste Jørgen Skadborg som sagt allerede på universitetet, at han ikke skulle arbejde på et sygehus. Hans valg blev blot endnu klarere under turnus på Vejle Sygehus. Ledelsen var simpelthen for ringe.

Jørgen Skadborg ser det som en vigtig lederopgave at få folk omkring sig til at arbejde sammen om at finde en, der kan tage over, når han stopper som PLO-formand. Selv har han allerede nu spottet flere gode kandidater til at arve posten.Foto: Joachim Rode

»Jeg kunne ikke holde ud at se, hvor dårlig ledelse der var dengang på afdelinger og sygehuse. Jeg kom jo fra forsvaret, der på daværende tidspunkt var kilometer foran resten af

den offentlige sektor med hensyn til moderne ledelse. Jeg blev enormt skuffet på sygehuset, fordi der var dårlig styr på tingene, ingen synlig leder, og overlægerne skændtes om deres territorier,« husker han.

Samtidig var vagtlaget langtfra holdbart. De var to læger og en medicinstuderende til et vagtlag på seks læger. Jørgen Skadborg var tillidsmand, og han var ikke tilfreds med arbejdsmiljøet eller manglen på hviletidsbestemmelser. Det gav nogle gevaldige sammenstød med de mere rutinerede læger på afdelingen.

»Der var en 1. reservelæge, som virkelig skældte mig ud foran andre og sagde, at jeg aldrig ville blive til noget i det danske sygehusvæsen, når jeg var sådan på tværs. Så måtte jeg sige: Det gør ikke noget, for jeg skal være praktiserende læge,« siger han.

Foreningen Yngre Læger blev tilkaldt, og der kom styr på fordelingen af læger i vagtlagene. Når Jørgen Skadborg tænker tilbage, kan han godt se, at det måske var lettere for ham at råbe op, fordi han vidste, at han ikke skulle arbejde på afdelingen i fremtiden. Hans reservelægekolleger dukkede nakken, men det behøvede de ikke, mener han.

»Man skal ikke bekymre sig om at sige fra, så længe det bliver gjort på en saglig måde,« siger han.

Da Jørgen Skadborg blev valgt som PLO-formand omkring 25 år efter hændelsen i turnussen, tikkede der en mail ind i indbakken fra en af overlægerne på afdelingen med de ringe vagtlag. Beskeden lød, at det var godt gået med formandskabet, og overlægen havde allerede dengang spottet, at den unge reservelæge var god til at gøre noget ved problemer. Den mail satte Jørgen Skadborg stor pris på.

Altid velforberedt

Hvis man er utilfreds med noget, skal man blande sig. Sådan har Jørgen Skadborg det, og det var også en del af opdragelsen i hjemmet i Varde. Han tror altid, det har ligget i familien. Jørgen Skadborgs morfar sprængte som frihedskæmper jernbaner og fabrikker i luften under 2. verdenskrig. Han var utilfreds med situationen, og det gjorde han noget ved, selvom det kostede ham en tur i kz-lejr.

Sådan har Jørgen Skadborg det også, hans metoder bunder bare i kommunikation.

Han indledte sin karriere som engageret i fagpolitik på Aarhus Universitet, hvor han blev en del af FADL Aarhus’ bestyrelse. Egentlig var han uenig med bestyrelsens politik. Der blev sendt kontingentkroner afsted til Folkebevægelsen mod EU, og det huede ikke den unge medicinstuderende. Han indsamlede underskrifter og indkaldte til ekstraordinær generalforsamling for at få stoppet den sløsede brug af midler. Bestyrelsen så hans engagement og spurgte, om han ikke skulle være med.

På et tidspunkt blev han repræsentant i FADL Aarhus, hvor Mads Koch Hansen, forhenværende formand for Lægeforeningen og lægefaglig direktør, dengang var formand. Mads Koch Hansen husker tilbage på mange gode diskussioner i FADL, hvor han selv repræsenterede en mere revolutionær tilgang, mens Jørgen Skadborg måske var mere virkelighedsnær.

Senere sad de to i formandskabet i Vejle Amts reservelægeråd med Jørgen Skadborg som formand. Mads Koch Hansen beskriver sin fagpoltiske kollega som dedikeret og ordholden.

Han repræsenterer i høj grad almen praksis og kæmper for det, han står for. Jeg oplever ham også som en forhandler, der er til at tale med, og som jeg har har fundet gode løsninger med

Bo Libergren, forhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)

»Han har altid været drevet af at ville være med til at forandre og forbedre. Han kom velforberedt til møder og havde altid læst dagsorden og kendte vedtægterne og brugte dem på godt og ondt. Når der var regler, så kunne han dem. Det var en kæmpe fordel i forhandlinger med sygehuse, at han vidste, hvad der foregik,« siger Mads Koch Hansen.

Forhandlinger på nyt niveau

Det var helt naturligt for Jørgen Skadborg også at engagere sig i det fagpolitiske arbejde som praktiserende læge. Efter nogle år som uddannet speciallæge i almen medicin blev han en del af PLO-Vejle og siden PLO-Syddanmark, hvor han blev formand i 2014.

Som formand i PLO-Syddanmark er han stolt af at have reformeret samtaleterapien i almen praksis. Den tidligere ramme lød på 2-7 samtaler i et forløb, hvis en patient viste tegn på angst, depression eller en overbelastningsreaktion. Problemet med aftalen var, at konsultationen kun måtte omhandle samtaleterapien, og hvis en patient kunne nøjes med en samtale, ville lægen ikke blive honoreret for selve samtaleterapien.

Efter forhandlinger med Region Syddanmark blev rammerne løsnet. Praktiserende læger i Syddanmark kan nu tilbyde 1-3 krisesamtaler, og hvis der yderligere er behov for et forløb, kan patienten få 2-12 samtaler.

»Rammen er god for alle parter, for de praktiserende læger har bedre tid til at komme omkring patientens behov, så vi kan hjælpe patienterne bedre og samtidig aflaste psykiatrien. Så denne ramme skal vi selvfølgelig have indført i resten af landet,« siger Jørgen Skadborg.

Hvor den praktiserende læge fra Billund dengang havde succes med forhandlingerne, var det nogle helt andre forhandlinger, han overtog, da han i 2020 blev konstitueret formand for PLO.

»Overenskomstforhandlingerne var ikke officielt brudt sammen, men de var fuldstændigt fastlåst. Jeg havde været med til forhandlingerne som menigt forhandlingsudvalgsmedlem, men jeg var helt ny i forhandlinger på det niveau,« forklarer Jørgen Skadborg.

Når Jørgen Skadborg skal koble af, gør han det gerne med en god bog. Det gælder både klassisk og nyere nordisk skønlitteratur. For tiden er han fascineret af den danske forfatter Josefine Klougarts skriverier.Foto: Joachim Rode

Fordelen for Jørgen Skadborg var, at han kendte forhandlingsmodparten Bo Libergren (V) ganske godt. Det var ham, han havde forhandlet med som formand i Syddanmark. Nu var kasketterne dog nogle helt andre med Jørgen Skadborg som PLO-formand og Bo Libergren som forhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

»Jørgen er en type, der kan lide at sige tingene lige ud af posen. Han repræsenterer i høj grad almen praksis og kæmper for det, han står for. Jeg oplever ham også som en forhandler, der er til at tale med, og som jeg har har fundet gode løsninger med,« siger Bo Libergren.

Den store hårdknude under overenskomstforhandlingerne var lægevagten. PLO gik til forhandlingerne med et mål om at få reformeret lægevagten. Det var de praktiserende lægers vigtigste mål.

»Vi prøvede at arbejde med emnet med alle mulige løsninger. Under forhandlingerne ser det ud, som om det handler om penge, men til sidst handler det om, at RLTN ikke er i stand til at pålægge de fem regioner at løse en opgave på en bestemt måde. Det fik forhandlingerne til at trække ud. Man kan ikke tvinge en modpart til noget, de ikke er i stand til. Det var ikke en rar erkendelse, men en vigtig lærestreg om at gøre sit forarbejde og være klar i sine udmeldinger,« siger Jørgen Skadborg.

Først og fremmest tydelig

I forhandlingslokalet er det altid Jørgen Skadborgs mål at være tydelig og troværdig. Det er for ham de vigtigste værdier i spillet om indflydelse.

»Jeg vil utroligt gerne være troværdig, når jeg siger noget, så folk har tillid til mig. Det kan godt være, man er uenige, men det, jeg siger, skal altid være faktuelt og have værdi for det, jeg repræsenterer. Man bliver nødt til at holde fast i det, man tror på, og det skal folk kende en på,« siger han.

»Jeg ved også, at der er nogle af mine kolleger, som synes, jeg er for blød og ikke tør sige fra over for vores forhandlingsmodpart.«

Men er Jørgen Skadborg så det? Selv håber han, at hans patienter i hvert fald synes, han er blød, men i forhandlingslokalet ser Jørgen Skadborg langtfra sig selv som en blød forhandler. Som han har været drevet af hele livet, siger han sin mening, hvis han er utilfreds.

»Det er nok nærmere et spørgsmål om tydelighed frem for hårdhed og blødhed. Jeg øver mig på at være meget tydelig om det, jeg vil og ikke vil, så modparten ikke bliver ved med at presse på på noget, jeg ikke vil være med til. Så spilder man en masse fælles kræfter, ligesom da jeg var tungnem i forhold til at finde ud af, at RLTN ikke var i stand til at forpligte sig på at lave en fælles ensartet lægevagtsbetjening af borgerne,« siger han.

Fornuftsbaserede beslutninger

Første gang forgængeren på formandsposten i PLO Christian Freitag fik øje på Jørgen Skadborg, var i 2013. Her var Skadborg en af de markante stemmer i PLO’s repræsentantskab, som i offentligheden talte markant mod det skifte, der var på vej i organisationen. Overenskomstforhandlingerne var dengang brudt sammen, fordi regionerne ville have mere magt over planlægning i praksisserne, mens lægerne ville bibeholde deres indflydelse. Jørgen Skadborg var klar til at aflevere sit ydernummer og opsige arbejdet med det offentlige.

Det er en stor oplevelse i dagligdagen, når jeg går i min have og føler, at nu er jeg der, hvor jeg egentlig godt kan lide at være. Det sker, når jeg hører høgen kalde, mærker vinden, kigger på blomsterne og min køkkenhave

Jørgen Skadborg, formand, PLO

»Til trods for at han var menigt medlem og ikke var en med store formelle poster i PLO, så var han meget klar i spyttet om, at det, myndighederne havde gang i, ville gå ud over den praktiserende læge,« siger Christian Freitag om sin efterfølger.

Og Jørgen Skadborg er ellers ikke en konfliktens mand – tværtimod, mener Christian Freitag.

»Jørgen tager sine kampe med stor omhu og er garant for fornuftsbaserede beslutninger. Han fremtræder ikke på nogen måde konfrontatorisk, og det er måske også hans svaghed, fordi man nogle gange kan være i tvivl om, hvorvidt han kan slå i bordet på vegne af de praktiserende læger. Jeg er dog sikker på, at vi er i gode hænder med ham som formand,« lyder det fra den tidligere PLO-formand.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Christian Freitag ønskede, at Jørgen Skadborg blev formand efter ham, fordi Jørgen Skadborg kan agere over for samarbejdspartnere som en troværdig formand.

Selv håber Jørgen Skadborg, at de praktiserende læger oplever ham som en, der kæmper for fokus på den personcentrerede medicin i praksis, og som en, der tør stille sig i front for de praktiserende læger.

»Der er hele tiden nogen, der vil skyde på vores branche. En af de vigtigste opgaver som formand for disse kolleger er at kunne stå foran og tage de skud, der må komme. Jeg står gerne med hævet pande og kan sige med stolthed, at vi gør et godt og vigtigt stykke arbejde,« siger han.

Som PLO-formand har Jørgen Skadborg med bestyrelsen og den nye direktør i PLO lavet en klar strategi for, hvad organisationen ønsker at opnå på en lang række områder frem mod 2035 med en handleplan og delmål. Områderne er prioriteret, så der ikke er tvivl om, hvad der er det vigtigste. Strategien tæller blandt andet, at der skal være 5.000 praktiserende læger i 2035.

Strategien rækker længere end den tid, Jørgen Skadborg kan sidde som formand for PLO, og derfor er der flere områder, han ikke kommer til at følge til dørs. Over de kommende år ønsker han at påvirke psykiatriområdet og måske kunne løsne lidt på nogle af fagorganisationernes kampe mod hinanden om faggrænser. Han ser hellere en fremtid, hvor organisationer på tværs af fagområder laver løsningsforslag sammen, som politikerne kan lade sig inspirere af.

Sammen med bestyrelsen har han defineret deres måde at arbejde på. Hvert medlem har sit ansvarsområde, og bestyrelsen skal have tillid til hinanden, være engagerede og have lov til at fejle.

»Jeg vil faktisk også være praktiserende læge og arbejde med klinisk arbejde. Jeg kan jo ikke være alle steder på en gang, og derfor er der en meget høj grad af delegering i PLO’s bestyrelse, hvor bestyrelsesmedlemmerne på baggrund af vores strategi har mulighed for at gøre tingene på den måde, de mener er bedst,« siger Jørgen Skadborg.

Naturen er et frirum

Typisk er Jørgen Skadborg i København 1-2 dage hver uge i forbindelse med sit formandsarbejde. Han tager toget fra Vejle og tjekker mails på overfarten. Dagene går ofte med interne og eksterne møder med enten politikere eller andre organisationer, hvor målet er at findes fælles fodslag.

For 26 år siden købte Jørgen Skadborg et hus på en bakke uden for Kærbølling Mark, hvor han kan kigge ud over det bakkede Vejle Ådal. Naturen betyder meget for ham, og han nyder især at se solen stå op over landskabet.Foto: Joachim Rode

Selvom det er spændende at arbejde direkte med de praktiserende lægers indflydelse, så slår magtspillet i København ikke hans landejendom i smukke omgivelser ved Kærbølling Mark omkring 10 km fra Vejle.

Som ung husker han familiens køreture fra Varde til Østjylland, hvor han særligt var fascineret af den natur, der åbnede sig, når ruten ramte Vejle Ådal. Dette bakkede landskab var noget helt andet end den flade vestjyske hede, han var vokset op ved.

For 26 år siden fik han mulighed for at købe et hus, der lå lige præcis der, hvor han kunne se solen stige op over ådalen. Der bor han stadig, selvom der nærmest ikke er plads til familien. I huset bor han med sin kone, Tine Skadborg, og tilsammen har de otte sammenbragte børn, hvor halvdelen for tiden bor hos dem.

Ligesom i barndomshjemmet i Varde er tiden omkring aftensmaden vigtig i landejendommen, hvor Jørgen Skadborg nyder livet med kone, børn og deres kærester.

»Vi har mange teenagere, og snakken kan gå livligt om politik, og der er Jørgen god til at naile den og komme med en analyse, som gør det spændende for teenagerne at diskutere med ham. Han ved virkelig meget og er god til at analysere, og det gør det interessant at være i nærheden af ham,« siger Tine Skadborg.

Om sommeren og efteråret stammer langt de fleste grønsager på middagsbordet direkte fra køkkenhaven. Køkkenhaven er 400 m2 stor, og det er Jørgen Skadborgs køkkenhave. Ligegyldigt hvor travlt han har i foråret, så sørger han for, at den står snorlige med jordbær, bolsjebeder og selleri, og han passer den sirligt.

Foruden de mange mennesker, hører der også en masse dyr til husstanden. Der er golden retrieveren Nimbus, tre katte, høns og en flok får, som deles med naboen.

Og så er der alle fuglene. Huset ligger midt i en tunnelvirkning, der betyder, at ligegyldigt hvilken vej vinden blæser, så er der en opdrift, der får fugle til at flyve mod grunden for derefter at vende. Bedst er det, når en høg eller ørn flyver tæt forbi.

»Det er en stor oplevelse i dagligdagen, når jeg går i min have og føler, at nu er jeg der, hvor jeg egentlig godt kan lide at være. Det sker, når jeg hører høgen kalde, mærker vinden, kigger på blomsterne og min køkkenhave. Her oplever jeg en forbundethed med naturen,« siger han.

Naturen og livet generelt er for ham det allervæsentligste i livet. Det stikker dybere end blot en interesse.

»Jeg finder mig i forbindelse med min egen kerne som levende væsen, når jeg er sammen med andre levende væsener og kan mærke naturen. Jeg kan godt lide, at der er liv omkring mig på alle mulige måder. Det kan være menneskelivet i sig selv, liv i mennesker eller liv i naturen lige ude i køkkenhaven. Der er ikke noget smukkere end alt det levende, og når jeg kan mærke livet, så ved jeg, at jeg er det rigtige sted.«

Jørgen Skadborg, 55 år

2020-: Formand for PLO

2019-: Bestyrelsesmedlem i PLO

2017-: Køber andel i Lægerne Kløvervej

2015: Specialistuddannet i mentaliseringsbaseret terapi

2014-2019: Formand for PLO-Syddanmark

2000-2016: Arbejdede i Bredsten Lægehus

2001: Speciallæge i almen medicin

1995: Uddannet læge, Aarhus Universitet

Privat: Gift med sygeplejerske Tine Skadborg. Sammen bor de lidt uden for Kærbølling Mark, 10 km fra Vejle. Tilsammen har de otte sammenbragte børn, hvor halvdelen bor hjemme. Når Jørgen Skadborg skal koble af, nyder han naturen, sin køkkenhave og læser skønlitteratur.