DSAM oversætter FN’s verdensmål til almen praksis

Bestyrelsen for de praktiserende lægers faglige selskab, DSAM, har netop vedtaget en ny bæredygtighedspolitik med titlen ’Fra klode til klinik’. I den formuleres udfordringer og temaer i arbejdet for et bæredygtigt samfund med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN’s 17 verdensmål og 169 delmål for global bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York i 2015.

193 lande har forpligtet sig til at arbejde med bæredygtige mål for mennesker og planeten frem til 2030.

»Vi står som samfund og profession overfor en lang række udfordringer, som vi alle skal være med til at løse, også almen praksis. Fra almen praksis’ side skal vi tage ansvar i forhold til ulighed i sundhed, herunder at vi sikrer mest mulig læge og sundhed til de mest trængende. Vi skal arbejde aktivt med problemerne med overdiagnostik og undgå uhensigtsmæssig brug af ressourcer,« siger selskabets formand, Bolette Friderichsen.

I bæredygtighedspolitikken beskrives sundhedsvæsenets og herunder almen praksis’ tre vigtigste udfordringer:

• Klima- og miljøforandringer (verdensmål 13) til lands, til vands og i luften, som har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker, og nødvendiggør reduktion af sundhedsvæsenets klimaaftryk.

• Sundhed og trivsel (verdensmål 3), hvor ulighed i sundhed ses i sammenhæng med en række forhold, der indebærer øget forbrug af tid, ressourcer og medicin, såsom overdiagnostik, overforbrug af undersøgelser, medicinsk behandling og forebyggelse; privatisering af sundhedsydelser og medikalisering af menneskers lidelse og livsproblemer.

• Bæredygtige byer og lokalsamfund (verdensmål 11), hvor fokus er på lige adgang til praktiserende læge og sundhedsydelser, uanset hvor i landet man bor.

Gatekeepere, der sikrer bæredygtighed i bred forstand

»Når man ser på CO2-aftrykket i almen praksis generelt, skyldes 80 pct. den kliniske aktivitet. De praktiserende læger er sundhedsvæsenets gatekeepere. Vi arbejder i udgangspunktet med raske mennesker og skal vurdere, hvem der er syge og skal behandles, udredes nærmere eller henvises videre i systemet, og hvornår vi kan se det an, fordi det ikke ser alvorligt ud,« konstaterer Bolette Friderichsen.

Presset på hospitalsvæsenet, herunder forbruget af dyre, klimabelastende og personalekrævende undersøgelser, afhænger derfor i høj grad af, hvorvidt de praktiserende læger henviser de rigtige patienter videre i systemet og undgår sygeliggørelse af mennesker, der ikke fejler noget alvorligt.

»Hvis vi skal undgå overbehandling og unødvendige undersøgelser, er kommunikation, fælles beslutningstagning og god ledelse af patientforløb vigtige elementer. Patienter kan komme med en forestilling om, at de skal have en CT-scanning eller en bestemt medicin. Her skal vores samtale gøre patienten tryg ved, at undersøgelsen ikke skal laves, hvis den ikke er indiceret,« siger DSAM’s formand.

Selskabet vil sammen med andre interessenter arbejde for fagligt forsvarlige og bæredygtige svar på samfundets udfordringer. Det indebærer prioritering af lægefaglige opgaver, så der er balance mellem krav og ressourcer i almen praksis, og så lægen og personalet sikres et arbejdsliv, der både indebærer trivsel og fremmer rationel klinisk og bæredygtig adfærd.

Anvisninger skal bygges ind i guidelines

Dansk Selskab for Almen Medicin har ca. 5.000 medlemmer, som enten er praktiserende læger eller er i hoveduddannelse til speciallæge i almen medicin.

Selskabet er dels organiseret med fem stående udvalg: forskningsudvalget, videreuddannelsesudvalget, internationalt udvalg, forum for yngre almenmedicinere og kvalitetsudvalg. Og dels har selskabet en række arbejdsgrupper, der udarbejder lægefaglige vejledninger indenfor områder som f.eks. rationel klinik, udredning og behandling af demens, grøn praksis og afmedicinering.

»Nu skal bæredygtighedspolitikken ud og arbejde i vores arbejdsgrupper, så bæredygtighed konkret og handlingsanvisende bliver indbygget i vores lægefaglige vejledninger,« siger Bolette Friderichsen.

Læs om ’Fra klode til klinik’ her.

Hvad betyder det der bæredygtighed egentlig? Her er fire bud på en definition

Bæredygtighed er et bredt begreb, der både omfatter sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Her er forskellige bud på en definition:

Brundtland-rapporten, ’Vores fælles fremtid’, 1987: ‘En bæredygtig udvikling opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’.

DTU, 2021: ’Bæredygtighed er at forbedre menneskers trivsel og sikre lighed for nuværende og kommende generationer, samtidig med at klodens økosystemer beskyttes’.

Danmarks Naturfredningsforening, 2024: ’Produktion og forbrug skal ikke belaste klimaet og forurene vores natur og miljø. Et bæredygtigt samfund er et samfund uden affald: En cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og genanvender materialer’.

Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre på KU, i Den store danske ordbog, 2024: ’Bæredygtig udvikling er et begreb, der udtrykker samfundets ønske om fortsat fremgang i menneskenes velstand nu og for fremtidige generationer. Bæredygtig udvikling har således mennesker og samfundets tilstand som sin kerne. En udvikling i menneskenes velstand er forbundet med et forbrug af Jordens begrænsede ressourcer, så bæredygtig udvikling handler derfor både om menneskets udnyttelse og fordeling af ressourcerne og om beskyttelse af Jordens natur og miljø‘.