Derfor indløser sårbare borgere ikke deres recept på medicin

Hvad har indflydelse på, at sårbare borgere ikke indløser deres recepter på medicin? Og hvad skal der til for at forbedre deres adgang til medicin?

Det belyser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed på vegne af Sundhedsministeriet.

Rapporten har fokus på sårbare borgere, fordi gruppen har større risiko for sygdom og større konsekvenser ved ikke at tage deres ordinerede medicin end resten af befolkningen. Det fortæller en af rapportens forfattere Nanna Bjørnbak Christoffersen, der er ph.d.-studerende ved SDU.

»Det er et komplekst psykosocialt problem ikke at indløse en recept på medicin, som hænger sammen med mange faktorer,« siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Dyr medicin, et snørklet medicintilskudssystem og manglende overblik over recepter og bivirkninger er blandt årsagerne til den manglende indløsning på recepter, konkluderer rapporten.

»De borgere og sundhedsprofessionelle, vi har interviewet, fortæller, at borgerens økonomi spiller en betydelig rolle i forhold til mulighederne for at anskaffe sig receptpligtig medicin. Det er ret bekymrende,« siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Sårbare borgere er i rapporten defineret som personer, der har fysiske eller psykiske helbredsproblemer, begrænsede danskkundskaber, begrænset socialt netværk, begrænsede økonomiske ressourcer og kort eller ingen uddannelse.

Kommunikation som barriere

Hver tiende dansker undlader at indløse deres recept på medicin, viser en undersøgelse fra 2014, der indgår i rapporten. Der findes ikke tal for, hvor mange af dem, der er sårbare personer.

Hvis en borger ikke har mulighed for eller lyst til at købe den medicin, de har recept på, kan der være meget komplekse årsager bag

Nanna Bjørnbak Christoffersen, ph.d.-studerende ved SDU og medforfatter på rapporten

For den sårbare gruppe er sociale ressourcer og netværk afgørende for adgangen til medicin. Både i forhold til lavpraktisk at indløse recepten, men også at forstå og have overblik over behandlingen. Det handler især om sprogbarrierer hos mennesker med begrænsede danskkundskaber.

»Hvis kommunikationen halter, fordi der ikke er tolkebistand hos lægen, så bliver det svært at forstå, hvorfor man skal have recepten, om der overhovedet er en recept på apoteket, og måske føler man sig ikke tryg ved medicinen. Derfor spiller ens sociale netværk og pårørende en stor rolle. Hvis man så ikke har det netværk, bliver det rigtig svært, og man ender måske med ikke at indløse sin recept,« siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Mulighed for forbedringer

Forbedrer man kommunikationen mellem borgere og sundhedsprofessionelle, ligger der et stort potentiale i at forbedre adgangen til medicin. Det kan f.eks. være ved at afskaffe sprogbarrierer med tolkehjælp hos lægen og på apoteket, viser rapporten.

Rapporten peger også på en række andre områder med potentiale for at forbedre adgangen. Det gælder bl.a. at sikre, at borgere og sundhedsprofessionelle har tilstrækkelig viden om tilskudsmuligheder, og at medicintilskudssystemet fungerer efter hensigten og kommer dem, der har allermest brug for det, til gavn. I rapporten beskriver de adspurgte borgere og fagprofessionelle tilskudssystemet og tilskudsreglerne som forvirrende og svært at navigere i.

»Vores håb er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bruge rapporten til at vurdere, om der skal laves ændringer på politisk niveau, så det bliver lettere for flere danskere at få adgang til livsvigtig medicin,« siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Rapporten skal også være til gavn for sundhedsprofessionelle, der taler om medicin med borgere som alment praktiserende læger og hjemmeplejen. Håbet er, at sundhedsprofessionelle får et indblik i, hvad der kan være på spil i den sårbare borgers liv. Kunne der være noget med det sproglige, økonomien, de pårørende, kommunikationen eller tidligere erfaringer?

»Det vigtigste, de sundhedsprofessionelle kan tage med fra rapporten, er, at hvis en borger ikke har mulighed for eller lyst til at købe den medicin, de har recept på, kan der være meget komplekse årsager bag, som det er godt at være nysgerrig på,« siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Om rapporten

Rapporten bygger på 12 kvalitative interviews med borgere, praktiserende læger, farmaceuter og farmakonomer fra hospitaler og apoteker samt en bred litteratursøgning.