Begejstring hos DSAM: Praktiserende læger får flere henvisningsmuligheder ved vage symptomer

Patienter med vage symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom, men som ikke umiddelbart opfylder kriterierne for at blive henvist til en kræftpakke, kan være en vanskelig størrelse at arbejde med som praktiserende læge.

Jeg synes, det er en rigtig god aftale, og jeg vil gerne rose regionerne for at have indgået den

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

Men nu er der hjælp på vej til udredningen af de såkaldte gruppe 3-patienter i almen praksis.

Fra 1. juli har landets regioner i fællesskab besluttet at give praktiserende læger en række direkte billeddiagnostiske henvisningsmuligheder for patienter, der ikke passer ned i en kræftpakke, men kan bære rundt på alvorlig sygdom.

Det skriver PLO’rientering, der er Praktiserende Lægers Organisations interne nyhedsbrev.

Konkret drejer det sig om: Røntgen af thorax, ultralyd af abdomen, CT-skanning af thorax og/eller abdomen samt knoglescintigrafi og thyreoideaskintigrafi.

Og den beslutning vækker begejstring hos Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

De tre udredningsveje på kræftområdet

1. Patienter med alarmsymptomer på kræft, som henvises til organspecifik kræftpakkeforløb

2. Patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, som henvises til diagnostisk pakkeforløb​

3. Patienter med vage symptomer – hvor det ikke findes lægefagligt begrundet at henvise til organspecifik pakke eller diagnostisk pakkeforløb – som henvises til de udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser for ’gruppe 3 patienter’.

Kilde: PLO

»Jeg synes, at det er en rigtig god aftale, og jeg vil gerne rose regionerne for at have indgået den. Det bliver nu slået fast, at der er noget, som hedder, at vi har brug for at udelukke kræft, selvom vi ikke tror, at patienten har kræft,« siger Bolette Friderichsen med henvisning til den ophedede diskussion, som brugen af lavdosis-CT i Silkeborg antændte forrige år mellem generalister og specialister.

»Vi har manglet det her tredje ben i almen praksis. Det er ca. en tredjedel af alle kræfttilfælde, der findes uden for pakkeforløbene. Dem, håber jeg, at vi kan høste nogle af ved at få nogle redskaber i almen praksis, der kan individualiseres, og hvor det ikke er alt eller intet-tankegangen, der hersker,« siger Bolette Friderichsen.

Svar inden for tre uger

Ifølge den nye aftale vil regionerne bestræbe sig på, at almen praksis får svar på undersøgelserne inden for tre uger fra modtagelse af henvisningen.

Modsat gruppe 1. og 2. skal gruppe 3-patienter ikke informeres om, at det drejer sig om et kræftpakkeforløb, fordi undersøgelsen sker for at afkræfte muligheden for alvorlig sygdom.

Og det er en mulighed, der har været savnet i patientarbejdet, lyder det fra Bolette Friderichsen.

»Ordet kræft gør noget ved folk. Jeg har flere gange oplevet, at min henvisning til røntgen er blevet omdannet til en kræftpakke, uden at jeg har haft mulighed for at informere patienten om det først. Det undergraver tilliden og skræmmer patienten. Derfor håber jeg, at de nye henvisningsmuligheder også vil betyde, at det vi aftaler med patienten rent faktisk også er det, der kommer til at ske,« siger Bolette Friderichsen.

Færre og færre radiologer

Tilbage står spørgsmålet, hvad de nye henvisningsmuligheder vil betyde for de billeddiagnostiske afdelinger, der i forvejen er hårdt ramt af en mangel på speciallæger.

Vi skal gøre os det klart, om det er en opgave, vi kan løfte inden for det offentlige sundhedsvæsen. Lige nu har vi meget få radiologer til rådighed, og ressourcerne er knappe

Michael Brun Andersen, overlæge og formand for Dansk Thoraxradiologisk Selskab

Her i Dagens Medicin skrev vi i sidste uge blandt andet historien om, at private firmaer spiller en nøglerolle inden for billeddiagnostikken på de danske hospitaler.

Så hvad mener man i radiologien om udsigterne til flere opgaver?

»Vi skal gøre os det klart, om det er en opgave, vi kan løfte inden for det offentlige sundhedsvæsen,« siger Michael Brun Andersen, overlæge og formand for Dansk Thoraxradiologisk Selskab og fortsætter:

»Lige nu har vi meget få radiologer til rådighed og ressourcerne er knappe. Vi laver ca. 1,1 mio. CT-scanninger på årsplan. Stiger det tal meget mere, så tror jeg, at vi render ind i nogle alvorlige problemer. Derfor synes jeg, at det er en vigtig diskussion, om vi vil bruge de ressourcer vi har på vage symptomer, hvor vi hverken har dokumentation for, hvilken population der skal undersøges eller effekten af undersøgelserne. Eller på patienter, hvor effekten er dokumenteret,« siger han.

»Vi skal i hvert fald tænke os om og være påpasselige med, at det der implementeres dokumenteret gavner patienterne. Mine betænkeligheder med det er, at vi stadig er lidt uskarpe på, hvad det er for patienter der skal indgå og hvad vi forventer at finde med de her forløb,« siger Michael Brun Andersen.

IfølgeBolette Friderichsenkan de nye henvisningsmuligheder i en række tilfælde dog også betyde færre billeder af patienten.

»Der kan meget vel tænkes at blive sparet nogle røntgenundersøgelser. I en diagnostisk pakke får patienten eksempelvis CT af thorax, abdomen og det lille bækken, men kan jeg vælge den enkelte røntgenundersøgelse, så kan jeg formentlig spare de andre. Blot for at nævne et eksempel,« siger Bolette Friderichsen.

I den kommende tid vil hver region oprette en underside med en forløbsbeskrivelse på Sundhed.dk.