Allergi
»Vi forventer, at patienterne reagerer på vaccinen«
Udgivet:
Kommentarer (0)
På Hudafdeling 1 og Allergicentret på Odense Universitetshospital har COVID-19 betydet, at hovedparten af medarbejderne arbejder med diagnostik og behandling af patienter, som har stor risiko for forskellige former for allergiske reaktioner på COVID-19-vacciner. En opgave, som udover travlhed medfører ugentlige revisioner af guidelines på grund af stadig mere ny viden.
Det er lægernes og sygeplejerskernes forventning, at de står med en patient, som vil få en reaktion på sin COVID-19-vaccination. Det er situationen, når patienter, der tidligere har haft en allergisk reaktion på en vaccine eller indholdsstoffer i vaccinen, eller patienter med kendt mastocytose henvises til Allergicentret eller ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis på Odense Universitetshospital) for at blive vaccineret mod COVID-19.
At en reaktion er mere reglen end undtagelsen bekymrer ikke professor, specialeansvarlig overlæge og leder af ORCA, Carsten Bindslev-Jensen.
»Vores udgangspunkt er, at vi forventer, at patienterne reagerer på vaccinen. Spørgsmålet er ikke, om de reagerer, men hvordan og hvornår. Det kan vi håndtere. Vi har hele beredskabet til at hjælpe de patienter, som risikerer at reagere på vaccinen med et anafylaktisk shock,« siger Carsten Bindslev-Jensen.
Vaccinerer risikopatienter
Hudafdeling 1 og Allergicentret har sammen med Svendborg Sygehus siden slutningen af december haft det overordnede ansvar for at give Fyns borgere vaccinationer mod COVID-19. Samtidig står centret for at udrede personer, som har haft allergiske reaktioner efter COVID-19-vaccination, patienter med allergi over for tilsætningsstoffer i vacciner samt patienter, der tidligere har reageret på andre vacciner og på andre lægemidler.
Den sidste og fjerde gruppe er patienter med lidelsen mastocytose. I og med at den nationale ekspertise i udredning og behandling af patienter med den sjældne, men alvorlige allergiske sygdom i en årrække har befundet sig på netop Hudafdeling 1 og Allergicentret, har centret fået landsfunktion i forhold til COVID-19-vaccination af patienter med kendt mastocytose. Mastocytosepatienterne udgør den største gruppe af de patienter, der henvises til udredning på ORCA i forbindelse med COVID-19-vaccination.
»Patienter med mastocytose har den største risiko for at udvikle alvorlige reaktioner på vaccinen. Derfor ville vi gerne påtage os opgaven at vaccinere alle disse patienter. Mange er blevet henvist til os inden for kort tid, så på nuværende tidspunkt har vi allerede vaccineret ca. 50 pct. af alle med kendt mastocytose mod COVID-19,« siger Carsten Bindslev-Jensen.
Lys på mørketal
Vurderingen har indtil for nylig været, at der på landsplan var ca. 500 patienter med mastocytose. Men efter muligheden for at henvise disse patienter til COVID-19-vaccination på OUH er blevet meldt ud i regionerne, har tallet ændret sig.
»Vores formodning om, at der kunne være et betydeligt mørketal af udiagnosticerede mastocytosepatienter rundt omkring i landet, har holdt stik. Der har vist sig at være snesevis af yderligere mastocytosepatienter, vi ikke har kendt til tidligere,« siger Carsten Bindslev-Jensen.
Konsekvenserne af at leve med udiagnosticeret og ubehandlet mastocytose kan være alvorlige. Netop derfor er det vigtigt, at flest muligt bliver henvist til os
Carsten Bindslev-Jensen, professor, specialeansvarlig overlæge og leder af ORCA på OUH
Mastocytose er en – også for mange læger – relativt ukendt tilstand, som nemmest kan defineres som en ophobning af allergiceller, mastceller, i kroppen. Mastceller er bedst kendt for deres medierende effekt på allergiske reaktioner, men systemisk mastocytose er en sjælden sygdom, som opstår, når mastceller deler sig ukontrollabelt og bliver abnormt aktiverede. Patienter med mastocytose kan have et bredt spektrum af alvorlige, invaliderende og uforudsigelige allergilignende symptomer. Forskere fra ORCA har desuden tidligere i en dansk kohorteundersøgelse påvist, at patienter med systemisk mastocytose har en syvdoblet risiko for anafylaksi, en tilsvarende syvdoblet risiko for malignt melanom, fire gange højere risiko for osteoporose, fordoblet risiko for venøs tromboemboli og 60 pct. højere risiko for blodprop i hjernen i forhold til normalbefolkningen.
»Konsekvenserne af at leve med udiagnosticeret og ubehandlet mastocytose kan være alvorlige. Netop derfor er det vigtigt, at flest muligt bliver henvist til os, så vi kan lave en grundig udredning – også med henblik på at undersøge, hvordan de har reageret på andre vacciner,« siger Carsten Bindslev-Jensen.
Som ved normal allergidiagnostik bliver mastocytosepatienterne også priktestet og får taget blodprøver. Priktestningen foretages med alle tilgængelige COVID-19-vacciner og med de hjælpestoffer, som indgår i vaccinerne. I takt med at der kommer nye vacciner med andre hjælpestoffer på markedet, udvides priktestningen. Både priktestning og blodprøvetagning foretages også, inden patienterne skal vaccineres anden gang, for at se, om de har dannet antistoffer i den mellemliggende periode.
Tid er vigtig faktor
Ambitionen for Allergicentret på OUH har hele tiden været, at henviste patienter til COVID-19-vaccination skal have kortest mulig ventetid for ikke at forsinke eller umuliggøre vaccinationsprocessen.
»De, der har haft en reaktion efter første stik, udgør den næststørste gruppe af patienter, vi får henvist. Dem skal vi udrede inden for maksimalt tre uger. Vi skal ikke være det forsinkende led i processen. For mastocytosepatienterne tilstræber vi at kunne tilbyde dem en tid inden for en uge,« siger Carsten Bindslev-Jensen.
Allerede før jul oprettede Allergicentret en hotline for regionens læger, hvor de kan ringe med spørgsmål om allergipatienter og COVID-19-vaccinationer.
»Opgaverne i forhold til COVID-19-vaccinationerne involverer hele Allergicentret og har høj prioritet og opbakning fra direktionen i Region Syddanmark og på OUH. Vi har to fulde programmer med disse patienter hver dag. Det har været meget udfordrende, men også fagligt spændende at skulle forholde sig til en ny og hidtil ukendt virussygdom, og i takt med at vi får stadig ny viden, reviderer vi ugentligt vores guidelines,« siger Carsten Bindslev-Jensen, der tilføjer, at travlheden på grund af COVID-19 også har haft positive konsekvenser:
»Parallelt med det daglige kliniske arbejde har vi relativt hurtigt kunnet gennemføre flere forskningsprojekter, som vi håber at kunne publicere resultaterne af snarest.«
Del artiklen: