Ny astmarapport: Diagnostikken er i top, men ulighed præger behandlingen

8.713 patienter over seks år fik i 2023 diagnosticeret astma på de offentlige danske hospitaler. Det viser årsrapporten for 2023 fra Dansk register for Astma, der udkom kort før jul.

En af de ting, der springer i øjnene i rapporten, er, at selv om det er en mindre stigning i antallet af nydiagnosticerede patienter med astma i forhold til de to foregående år, er der fortsat et stykke op til det årlige niveau af nydiagnosticerede patienter fra årene før nedlukningen under COVID-19 pandemiens første bølge i 2020.

Men professor og overlæge, dr. med. Charlotte Suppli Ulrik fra Lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital forventer, at det årlige antal nydiagnosticerede patienter med astma vil være tilbage på præ-COVID-19 niveauet inden for nogle få år.

»Opgørelsen i årsrapporten dækker en periode kort efter pandemien klingede af. Jeg forventer, at der med årene vil ske en stigning i antallet af nydiagnosticerede patienter, så vi kommer tilbage til udgangspunktet fra før COVID-19 pandemien – bl.a. fordi der inden for de senere år er kommet flere nye effektive behandlingsmetoder,« siger Charlotte Suppli Ulrik, der også er medlem af styregruppen for Dansk register for Astma.

Behov for allergitest er ikke entydigt

Rapporten viser desuden, at langt de fleste af de nydiagnosticerede patienter, 87 pct., fik foretaget de relevante undersøgelser, som giver mulighed for at få bekræftet astmadiagnosen, og 94 pct. af de prævalente patienter med astma fik foretaget lungefunktionsundersøgelse mindst en gang årligt.

Efter at have set patienten et par gange, og man fortsat konstaterer, at patienten ikke indløser recepten, kan det være en anledning til åbent at spørge patienten, om det er fordi, at medicinen er for dyr

Desuden er det kun 64 pct., der får foretaget allergitest eller får vurderet, at der ikke skal laves allergitest. Dermed er det den indikator, som er længst fra udviklingsmålet på mindst 80 pct. Men behovet for at teste nydiagnosticerede astmapatienter for allergi er ikke entydigt, mener Charlotte Suppli Ulrik.

»Lyt til patienten, og se på alderen. Allergi har man først, når man får symptomer på allergi, og ikke fordi man reagerer på en priktest. Hvis patienten ikke har symptomer på allergi, eller selv fortæller om reaktioner, som kan tyde på allergi, er det formodentlig ikke relevant at lave en allergitest. TIlsvarende med patientens alder: Jo ældre man er, når man debuterer med astma, desto mindre sandsynligt er det, at det er allergi, som driver astmaen,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Ulighed påvirker behandling

En anden indikator i registret ser på i hvor stor udstrækning, patienterne indløser recepter på den ordinerede astmamedicin, og er derfor med til at monitorere, i hvilken udstrækning patienter med astma indtager den ordinerede medicin i den rette dosis.

Ud fra disse receptdata peger årsrapporten på, at 81 pct. af patienterne med astma blev behandlet med tilstrækkeligt inhalationssteroid, mens det i Region Sjælland var næsten hver fjerde patient, der ikke fik den anbefalede behandling.

Styregruppen for registret vurderer, at mange patienter ikke afhenter den ordinerede medicin, fordi de – til trods for nationale tilskudsgrænser – ikke er i stand til at betale den.

»Der er ingen tvivl om, at det er et udtryk for ulighed i sundhed. Umiddelbart kan problemet være svært at løse. Efter at have set patienten et par gange, og man fortsat konstaterer, at patienten ikke indløser recepten, kan det være en anledning til åbent at spørge patienten, om det er fordi, at medicinen er for dyr. I så fald kan lægen overveje, om der findes billigere behandlinger,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Udfordringer med adgang til behandling

En nyere rapport fra Behandlingsrådet omkring ulighed i sundhed behandler også spørgsmålet om adgang til dyr medicin for patienter med astma. I rapporten (s. 9) skriver Behandlingsrådet bl.a., at »børn af forældre med lav indkomst har mindre sandsynlighed for at modtage astmamedicin end børn af familier med høj indkomst – og børn af familier med lav indkomst har større risiko for at blive indlagt på hospitalet med astmarelaterede udfordringer.«

Selv om patienten har svær astma, og dermed kunne være kandidat til biologisk behandling, kan manglende compliance på grund af eksempelvis ulighed i sundhed ende med at komme i vejen.

»For at få adgang til biologisk behandling, skal patienten trods behandling med højdosis inhalationssteroid og anden forebyggende behandling fortsat have behandlingskrævende akutte forværringer. Passer man ikke sin anbefalede behandling og har meget astma, kan det derfor være svært at få adgang til biologisk behandling,« siger Charlotte Suppli Ulrik.